1 / 40

Ikke-motoriserede transport former

Ikke-motoriserede transport former. Af Thomas Krag Mobility Advice. PROGRAM. Generelt om ikke-motoriserede transportformer Eksempler på kampagner Generelle betragtninger om kampagner Gruppe diskussioner Præsentation fra grupperne Spørgsmål og svar. Ikke-motoriserede transport former.

adila
Download Presentation

Ikke-motoriserede transport former

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Ikke-motoriserede transport former Af Thomas Krag Mobility Advice

  2. PROGRAM • Generelt om ikke-motoriserede transportformer • Eksempler på kampagner • Generelle betragtninger om kampagner • Gruppe diskussioner • Præsentation fra grupperne • Spørgsmål og svar

  3. Ikke-motoriserede transport former Kunne være: Her taler vi om: Gang og cykling, det vil sige drevet af egen kraft

  4. Fordele ved gang og cykling • Spar energi • Forbedret miljø (ingen forurening, ingen støj) • Kræver mindre plads i byen • Spar penge • Forbedret sundhed • Bedre rejseoplevelse • Reducerer tab af tid, nogle gange endda forkortet rejsetid • Bemærk at der er både fordele for samfundet og for den enkelte.

  5. En bemærkning om fordele og ulemper Det afhænger af... (det aktuelle sted, herunder image, vaner, traditioner, historie, faciliteter, ...)

  6. Hvem kan gå eller cykle? • Gang kontra cykling • Alle uden særlige fysiske handikap kan gå hver dag • Mange kan cykle. Men selv om de har en cykel, betyder det ikke at de cykler ofte. Specielt ikke i tæt trafikerede byer

  7. Gangens og cyklingens kvaliteter • Gang er • Let at komme i gang med, men • Ret langsomt • Cykling er • Nogle steder og for nogle vanskeligt at komme i gang med, men • Ret hurtig transport form i byen (ofte hurtigere end bil eller offentlig transport).

  8. Forureningsproblemet ... er ikke et logisk argument mod cykling i byen

  9. Sikkerhedsproblemet Når man først får startet på at cykle, opleves det mindre farligt end før man cyklede.

  10. Forbedret sundhed Utallige studier: Fysisk inaktivitet er hovedårsagen til mange sygdomme og fedme. WHO: Fysisk aktive transportformer, som gang og cykling, skal fremmes.

  11. Brug transporttiden til fysisk aktivitet Transport mellem hjem og arbejde Bil: 50 km/t ingen fysisk aktivitet Cykel: 20 km/t fysisk aktivitet Mål: 30 minutters fysisk aktivitet per dag Konklusion: Cyklen er hurtigere end bilen på afstande op til 8 km. Time used per day bicycle 90 min car 60 min 30 min Distance home-work 5 km 10 km 15 km

  12. Opgaven Overbevisende argumenter Nye gå ture Person (+ sko) Overbevisende argumenter Træning Nye cykel ture Person + cykel

  13. Udviklingsmodel (gang) ”Jeg går regel-mæssigt” ”Jeg prøvede og går nu og da” ”Jeg vil gerne prøve” ”Gang er måske en mulighed” ”Gang er ikke relevant for mig”

  14. Udviklingsmodel (cykling) ”Jeg cykler regel-mæssigt” ”Jeg prøvede og cykler nu og da” ”Jeg vil gerne prøve at cykle” ”Cykling er måske en mulighed” ”Cykling er ikke relevant for mig”

  15. Eksempler på kampagner • Vi cykler på arbejdet • Vi cykler til skole • Vi cykler ud at handle • Cykeltræning • Vi går til skole • Gå i lokalområdet • „Walking School Buses“ (børnene følges i skole af en voksen) • Cykelturisme og vandreture

  16. Vi cykler til arbejde (DK)

  17. Kampagne set-up • 3-4 ugers varighed i foråret/tidlig sommer • Opdeling i grupper af 4-16 personer • Omkostningerne er 4 € pr. deltager • Føre dagbog over cykelturene • Udsendelse af nyhedsbrev gennem hele kampagnen • Resultaterne indsendes til en koordinerende enhed • Afsluttende lodtrækning med fine præmier • Man skal mindst have opnået 50% i ”cykel-dage” • Diplomer udsendes til alle der har opfyldt kriterierne

  18. Kampagne resultat • 90-100,000 deltagere • (3.6 % af den danske arbejdsstyrke) • 57% cykler allerede til arbejdet til hverdag • 14% cykler endnu tier mellem hjem og arbejde • 18% cykler mere til andre formål

  19. Motivations faktorer (efter betydning) • Motion, personlig velbefindende og sundhed • Transportpriser • Miljømæssigt hensyn • Sammenhold med kolleger

  20. Vi cykler til arbejdet (DK) • Kampagne historie • 1996 Holstebro • 1997 Holstebro, København • 1998 Hele Danmark • (inspireret af norsk kampagne) • Organiseret af • Dansk Firma Idræt • Dansk Cyklist Forbund

  21. Vi går til skole (England) • Kampagnens mål • Børns sundhed, forbedring af indlæring og uafhængighed • Reducering af trafikkaos ved skolen om morgenen

  22. Vi går til skole (England) • Tidsperiode 2006 • To landsdækkende fokus uger med ”Vi går til skole” (22-26 May, 2-6 October) • Målgrupper • Lærere • Elever • Forældre

  23. Vi går til skole (England) Flere materialer (bemærk plakaten, hvor klassens resultater bliver noteret)

  24. Vi går til skole (England) • Resultater • 66% af de engelske lokale myndigheder promoverede kampagnen ”Vi går til skole” • 6,378 skoler deltog • 1,719,558 elever deltog • 30% skiftede transportform under kampagnen

  25. Kampagne ligheder • Afgrænset periode • Sundhed anvendt som hovedargument • Befolkningens adfærdsændring gennem kampagneperioden

  26. Andre eksempler Vi cykler til skole (Danmark) „Walking School Buses“ (børnene følges i skole af en voksen) Vi cykler ud at handle (Flanders, Belgium) Cykelturisme og vandreture

  27. Vi cykler til skole (DK) 900 skoler og 100,000 elever deltog i kampagnen

  28. Walking School Buses • børnene følges i skole • af en voksen

  29. Vi cykler ud at handle (Flanders, Belgium)

  30. Cykeltrurisme og vandreture (?)

  31. Kampagne punkter • Hvilke type adfærd ønskes ændret? • Hvem er målgruppen? • Hvilke medier kan bruges? • Hvilke argumenter og belønninger kan motivere? • Hvordan organiseres kampagnen? • Hvornår skal kampagnen foregå? • Hvem organiserer kampagne aktiviterne? • Hvem underskriver kampagnens meddelser? • Hvordan evalueres kampagnen?

  32. Kampagne punkter • Målgrupper • “Dårligste” adfærd • Gennemsnits adfærd • Næst-bedste adfærd • Bedste adfærd

  33. Kampagne punkter • Hvordan nås målgruppen • Samtale • Lokale ildsjæle/ambassadører • Annoncering • Skriftligt materiale (print, email, direct mail) • Presse

  34. Kampagne punkter • Hvorfor deltage: • Sundhed • Præmier • Sjov • Miljø

  35. Kampagne punkter • Kampagne set-up • Præcis planlægning • Kommunikation med deltagerne (skriftligt, telefonisk, fax, web) • Overvej at lave lokal kampagne fremfor central

  36. Kampagne punkter • Hvornår? • Vælg et godt tidspunkt på året (vejr, temperatur, sæson, ...) • Kolliderer arrangementet med andre aktiviteter

  37. Kampagne punkter • Organisering • Det er en fordel at involvere flere organisationer, især hvis- de kan tilføre ressourcer, eller- de kan tilføre troværdighed • Involver professionelle • Inviter sponsorer • Hvem skal være afsender på • budskabet

  38. Kampagne punkter • Evaluering • Hvad er det overordnede mål? • Hvad er det umiddelbare mål? • Hvor mange modtog kampagne budskabet? • Hvor mange reagerede på budskabet? • Hvad er den øjeblikkelige og • varige adfærdsændring? (nogle data kan fås med det samme, andre kræver spørgeskemaer)

  39. Kampagne punkter Test det! stor skala mellem skala lille skala

  40. Thomas Krag Mobility AdviceWilhelm Marstrands Gade 11, DK-2100 København Ø.CVR. nr. DK 25 22 66 31.Tel +45 35 42 86 24, mobile +45 27 11 86 24E-mailtk@thomaskrag.comWebside www.thomaskrag.com

More Related