1 / 13

Peter Nedergaard: Konstruktivisme

Peter Nedergaard: Konstruktivisme. Rødderne 2. Kritikken af naturalismen Kuhn Sproget. Konstruktivismens rødder:. Immanuel Kants løsning af Humes problem, om at man ikke kan sanse kausalitet. Vågnede af den ”dogmatiske slummer”.

alden
Download Presentation

Peter Nedergaard: Konstruktivisme

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Peter Nedergaard:Konstruktivisme Rødderne 2. Kritikken af naturalismen Kuhn Sproget

  2. Konstruktivismens rødder: Immanuel Kants løsning af Humes problem, om at man ikke kan sanse kausalitet. Vågnede af den ”dogmatiske slummer”. Erkendelsen sker gennem ”rene” begreber vedrørende forståelse af tid, rum, kausalitet osv. 4. I alt 12 ”rene” begreber. 5. Disse kategorier findes i bevidstheden og ikke i tingene selv (som naturalismen hævder).

  3. Konsekvensen af Kant Vi erkender via begreber. Vore sanseindtryk ordnes under en kategori, som gør, at vi kan sige noget om virkeligheden i tid og rum. Det sørger forstandskategorierne for. Betyder ikke, at virkeligheden (das Ding an sich) ikke findes. Kant beskæftiger sig med epistemologi.

  4. Konstruktivistisk samfundsvidenskabelig kritik af naturalismen Der er en fundamental forskel mellem den naturlige og den sociale verden. Kausalitet spiller en rolle som i naturvidenskaben. Men det gør mening også til forskel fra naturvidenskaben. Menneskers politiske adfærd er FOR kompleks til at lade indfange i kausalforklaringer.

  5. Whewells kritik af naturalismen Den er metodologisk forkert. Man har misforstået Bacons begreb om induktion og troet, at den var teorifri. Men videnskabsfolk begynder aldrig med ”ren” partikulær induktion. Videnskabsfolk begynder altid med et spørgsmål. Og man forestiller sig altid mulige svar = hypoteser.

  6. Kuhn: Viden er historisk betinget Viden i videnskaben er historisk af natur. Der finder ikke nødvendigvis en stadig akkumulering af viden sted. Videnskabsfolk er dybt afhængige af at følge etablerede sandheder: Konceptuelt, teoretisk, instrumentelt, metodologisk.

  7. Kuhns paradigmebegreb Paradigme = samling af overbevisninger, værdier, teknikker osv. Fælles for medlemmer af et givent videnskabeligt samfund. Normalvidenskab = løser gåder inden for det hidtidige paradigme. Videnskabelig revolution = paradigme bryder sammen, nyt opstår. Baseret på naturvidenskaben – Kopernikus – Einstein. Men paradigmebegrebet fik især fodfæste i samfundsvidenskaben.

  8. Whewell om viden Viden stammer ikke i hovedsagen fra sanseindtryk Som Locke og empiristerne hævdede Viden er social og ikke–personel Førte til disciplinen – Videnssociologi – Wissenssociologie

  9. Ideer Sanseindtryk/ perceptioner er betinget af ideer. Forudgående viden er nødvendig og integreret i ethvert forskningsprojekt. Bør og vil ofte blive formuleret som initiale hypoteser. Ny viden opstår ifølge konstruktivismen som konkurrerende fortolkninger.

  10. Institutioner betinger hermeneutik Verstehen (human) versus Erklären (natur). Hermeneutik: Skiftende fortolkninger mellem del og helhed. Menneskelig virksomhed afsætter sig spor i form af institutioner og strukturer. Som igen determinerer menneskelig adfærd. Vi ser verden gennem disse socialt skabte fænomener.

  11. Sprog og konstruktivismen • Kuhn: Facts er afhængige af sproget, som de omtales i. • Naturalismen: Sproget er alene et redskab. • Hvor igennem observationer og viden udtrykkes.

  12. Linguisticturn Den sproglige offensiv mod naturalismen. Ords mening bestemmes af den sociale kontekst. Strukturalismen: Focault, Lacan, Althusser, Poulantzas. Ideologi vigtigt – holder den herskende klasse ved magten sprogligt. Påtvinger samfundet et undertrykkende sprog. Dekonstruktion heraf.

  13. Konstruktivismen – opsamling Ontologi: Den sociale verden er menneskeskabt. Verden udenfor sproget er uinteressant for samfundsvidenskaben. Erkendelsesteori: Pluralisme = sanseindtryk, fornuft, indføling, dialektik, forståelse. Metodologi: Identificere de socialt herskende mønstre via analyser af sproglige udtryk. Kritisk dekonstruktion heraf. Intet klart metodologisk hierarki.

More Related