Har du et barn, der har s rlige behov - eller g r der et eller flere b rn i dit barns klasse

1. Har du et barn, der har s�rlige behov?- eller g�r der et eller flere b�rn i dit barns klasse/skole, som har �s�rlige behov� F� svar p� mange af dine sp�rgsm�l her.

2. 2 Hvad kan s�rlige behov v�re? Et barn, der har eller oplever at have massive faglige vanskeligheder Et barn, der har eller oplever at have sv�rt ved at indg� i sociale sammenh�nge � i undervisnings-situationer eller frikvarterer - det urolige barn - det stille tavse barn Et barn, der har en diagnose f.eks. ADHD Et barn, der f�ler sig mobbet Et barn, der er i sorg Et barn, der tager de voksnes problemer p� sig Et barn, der mistrives p� en m�de, s� indsats sk�nnes n�dvendig . . .

3. 3 Hvordan kan man se, at et barn har s�rlige behov? Barnet lukker sig inde Barnet er ulykkelig og vil ikke i skole Barnet udviser aggressiv adf�rd og ender ofte i konflikt med den voksne eller med de andre b�rn. Barnet n�gter at g�re, hvad de bliver bedt om Barnet g�r skade p� sig selv eller andre . . .

4. 4 Hvad g�r skolen, n�r et barn har s�rlige behov? N�r der er tegn p�, at et barn har behov for s�rlig st�tte, som skolen ikke umiddelbart kan give, har S�nderborg kommune en helt klar procedure, som skolen skal f�lge: Det tv�rfaglige arbejdsredskab, som skolerne skal f�lge kaldes �B�rneparaplyen�

5. 5 B�rneparaplyenen hj�lp til selvhj�lpSundhedsfremmende forebyggende og behandlende indsats for b�rn med s�rlige behov B�rneparaplyen er et tv�rfagligt arbejdsredskab, som skolerne skal f�lge - bestemt af S�nderborg kommune (forklaring n�ste side). Fase 1 P�dagogisk beskrivelse Fase 2 Konsultativt m�de Fase 3 Indstillingsskema

6. 6 Her kan du l�se forklaring til B�rneparaplyen Fase 1 � En p�dagogisk beskrivelse Fagpersonen (oftest klassel�reren) dr�fter barnets vanske- ligheder med de personer/teamet, der er omkring barnet. Skolens AKT-vejleder (Adf�rd/Kontakt/Trivsel), ressourcecenter (specialundervisningsl�rer) kan inddrages. Skolen indkalder for�ldrene med det form�l i f�llesskab at udarbejde en Handleplan (en skriftlig plan, hvor alle parter beslutter, hvem der g�r hvad) Skema A Hvis det ikke har den �nskede effekt, inviterer skolelederen til: Fase 2: - Et konsultativt m�de Skolen inviterer for�ldre og de fagpersoner/r�dgivere (kan v�re tale- h�rel�rer, psykolog/socialr�dgiver m.fl.), som sk�nnes at kunne vejlede i den givne situation til et Konsultativt m�de, som efterf�lges af en udvidet handleplan Skema B Hvis fagpersonen fra �B�rn og Familie� vurderer, at indsatsen ikke har den �nskede effekt: Fase 3: Indstilling til �B�rn og Familie- afdelingen� (tidligere p�dagogisk psykologisk R�dgivning/PPR) (Skema C) �B�rn og Familie� afdelingen behandler indstillingen p� et visitationsm�de, og afg�relsen, hvad der skal ske af tiltag ligger der.

7. 7 Forklaring p� �Hovedvisitation� og ��rets hjul� Hvis et barn skal indstilles til �vidtg�ende specialundervisning� evt. visiteres til en specialskole foreg�r det �n gang �rligt: Visitationsudvalget* har den endelige afg�relse for, hvad der skal ske med barnet Primo oktober: Indstillingsskemaer sendes fra skole til psykolog Efterf�lgende januar m�ned: Visitation (visitationsudvalget foretager visitation) Marts m�ned Afg�relse fra visitationsudvalget kommer tilbage til skolerne. Denne procedure kan v�re meget lang og det kan v�re sv�rt for for�ldre at forst�, at skolen ikke har midler til at hj�lpe barnet her og nu med ekstratimer. Ressourcer til dette r�der skolen ikke over, men skolen vil arbejde p�, at barnet og klassen i perioden �rammes� mindst muligt Visitationsudvalget best�r af kommunens psykologer, sagsbehandlere mv. i B�rn og Familieafdelingen. kommunens psykologer, sagsbehandlere mv. i B�rn og Familieafdelingen�

8. 8 Akutte henvisninger Visitationsudvalget kan tage en sag op akut ved: Tilflytning til kommunen Ved ulykke S�fremt B�rnepsykiatrisk Afdeling beskriver, at der er sket v�sentlige �ndringer med et barns situation.

9. 9 Betydningen af forst�else fra de �vrige for�ldre Som for�ldre til et barn, som har �s�rlige behov� har man meget at k�mpe med, idet man ofte har problemerne inde p� livet derhjemme ogs�. Det kan v�re sv�rt at m�de andre for�ldre, n�r man f.eks. ved, at ens barn er meget uroligt eller opfarende i undervisningssituationer og i frikvarterer. Det kan ogs� v�re sv�rt at forst�, at der g�r s� lang tid, f�r der fore ligger en afg�relse i en sag, og at barnet skal rumme skolen s� l�nge. De l�rere, der skal undervise et barn med �s�rlige behov� har ligeledes behov for forst�else, idet de har ikke mulighed for at forcere eller �ndre beslutninger og arbejdsgangen i kommunen. Det er en stor stressfaktor for dem, at de ikke her og nu kan hj�lpe barnet og klassen s�dan, som de gerne ville. Derfor er det yderst vigtigt, at der hos de �vrige for�ldre er en forst�else for, at der skabes �plads� og rum til det barn, der har �s�rlige behov� samt en tillid til, at der bliver handlet s� hurtigt, som muligt fra skolens med hensyn til det enkelte barn og klassen.

10. 10 Bakkensbro skoleet godt sted at v�re og l�re P� Bakkensbro skole har vi den holdning, at Alle mennesker har v�rdi, og for at trives har vi alle krav p� at v�re og f�le os v�rdsat.