Download
1 / 26
260 likes | 372 Views
”Patienters udeblivelse fra koloskopiundersøgelse”. Projektansvarlig: Henriette Kristensen, Klinisk Undervisningsansvarlig Sygeplejerske, Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital
E N D
”Patienters udeblivelse fra koloskopiundersøgelse” Projektansvarlig: Henriette Kristensen, Klinisk Undervisningsansvarlig Sygeplejerske, Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital Lotte Julin Hansen, Afdelingssygeplejerske i Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium, Aalborg Universitetshospital År 2012
Disposition • Præsentation af projektet • Baggrund • Metode • Resultaterne • Konklusionen • Afslutning
Udeblivelser til koloskopi i vores ambulatorium • År 2010 var i 5% udeblivelser fra koloskopi. • År 2011 var der 10 % udeblivelser fra koloskopi. Udeblivelser: Patienter der ikke møder op til undersøgelsen, uden at give besked om det, eller ved at ringe afbud samme morgen.
Konsekvenser af udeblivelsen • Ledig kapacitet på dagens program. • Personale ressourcerne bruges ikke optimalt. • Økonomisk konsekvens for samfundet. • Ventelisten forlænges unødigt og det får konsekvenser for andre patienter på ventelisten. • En anden patienter kan ikke indkaldes samme dag, idet undersøgelsen kræver forberedelse/udrensning.
What we learn from history is, we fail to learn from history.
Kvalitetsoptimeringsprojekt • Formål: • at undersøge og belyse årsagerne til at patienterne udebliver for der igennem at få klarhed over, om der er noget i vores praksis, der kan ændres for at opnå større fremmøde hos denne patientgruppe. • at undersøge om udeblivelsen har sammenhæng med, om man får tilsendt en vejledning om koloskopi og udrensningen, eller om man får informationen mundtligt af en sygeplejerske understøttet af en skriftlig vejledning.
Undersøgelsesspørgsmål • Hvad ligger til grund for, at patienterne udebliver fra koloskopi? • Hvad skal der til for, at opnå et større fremmøde hos denne patientgruppe?
Første skridt • Hvad er allerede beskrevet omkring denne problemstilling? • Ønske om at undersøge problematikken fra en anden vinkel med udvikling for øjet i vores ambulatorium.
Vi ønskede, at komme i kontakt med de patienter der ikke mødte op og høre dem om deres begrundelser, da vi tænkte, at det var dem der kunne lære os noget.
1. udfordring • Hvordan gør man det uden at anklage, ydmyge eller krænke de patienter der ikke mødte op til koloskopi?
2. udfordring • Hvordan laver man et spørgeskema/interview guide, så man får spurgt, om det man gerne vil have svar på, når emnet formentligt er ømtåleligt for patienten?
Metoden • Vi vidste, at vi ville i tale med patienterne • Udvælgelse af patienterne • Telefoninterview • Brev • Udarbejdelse af spørgeskema • Etisk komite
Udførelsen • Vi registrerede udeblivelserne over 4 måneder, i perioden november år 2011 – februar år 2012. • Vi registrerede 10 patienter, men kunne kun inkludere 9, idet en ene patient var dement. • Alle de interviewede var meget engageret i at besvare spørgsmålene.
Hovedområder • Årsager • Information og vejledning • Udrensning • Nervøsitet/angst • Kontakt med ambulatoriet • Gode ideer fra patienterne
Resultater • Som sagt tidligere havde patienterne gode grunde til ikke at møde op, set ud fra deres perspektiv. • Årsagerne og besvarelserne var meget farverig og meget forskellige. • Overraskelse: Alle de interviewede patienter havde været til Koloskopi i registrerings tiden. • Under interviewer måtte det gøres klart, at det var den første tid, som de ikke var mødt op til, som vi talte om. • Der blev brugt 14 tider i bookingsystemet til at lave 6 koloskopier.
Ideer fra patienterne • Sms besked den dag man skal starte udrensningen. • Længere telefontid så man kan komme i kontakt med personalet, når man går i gang med udrensning. • Uddybende information om at man kan blive fysisk dårlig af udrensningen. • Vejledning/information fra en sygeplejerske med kendskab til undersøgelsen, idet egen læge ikke ved nok omkring området. • En anden udrensning, da det er svært at drikke 2 l. Udrensning. • En anden smag i udrensningen da den fremkalder opkast og kvalme og evt. tilbud om kvalmestillende medicin.
Udvikling • Individuelle behov hos patienten. • Vores skriftlige information, specielt omkring afbud. • Samarbejdet med ambulatoriet, specielt omkring telefontid. • Udrensningen. • Information til ”ikke dansktalende” patienter.
Tiltag • Samme antal tider til samme antal patienter i fremtiden, så udeblivelserne skal falde. • Udrensning • Skriftlige og mundtlige kommunikation • Skriftlige vejledning • Information til ikke dansktalende patienter
Fremtiden • Medinddragelse af patienter i forhold til booking af tid. ”Åben Booking” og ”Booking efter venteliste”. • Kontinuerlig opmærksomhed og udvikling på vores skriftlige og mundtlige kommunikation. ”Vejledning i udrensning på Web”. • Tilbud til patienterne om en afklarende telefonsamtale, to dage før undersøgelsen. • Sms besked om undersøgelsen
Konklusion • Lærerigt og givet os mulighed for innovation. • Patienterne har ringe viden om vores organisering og hvordan hospitalet fungerer indadtil. • Telefoninterview begrænsninger
Læringen • Vi komme aldrig til at forstå tingene som patienterne forstår dem og patienterne komme aldrig til at forstå det vi forstår, idet vores perspektiv er forskelligt. • Derfor må vi som professionelle hele tiden sætte vores ”Forforståelse på spil”. • Det er os som professionelle, der står med ansvaret i forhold til patienterne.
Dilemma • I vores fag skal professorterningen løses, og det er os som professionelle, der har magt og ansvaret for at flytte rundt på terningen så den går op. • Det er den der står med problemet, der kan udvikle!
