Download
1 / 27
280 likes | 440 Views
AT 7 introduktion. Filosofiske reflektioner. Nybrud omkring år 1900. Foredragsrække med fokus på: Objektivitetens sammenbrud Subjektets aktive rolle Indhold: En række idéhistoriske nedslag, der er relevante i forhold til nybruddet omkring år 1900.
E N D
AT 7 introduktion Filosofiske reflektioner
Nybrud omkring år 1900 Foredragsrække med fokus på: • Objektivitetens sammenbrud • Subjektets aktive rolle Indhold: En række idéhistoriske nedslag, der er relevante i forhold til nybruddet omkring år 1900. Tag noter så I kan bruge foredragene til at perspektivere med når i kommer til AT 7 sag (og senere til eksamenen). (AT 7 sag:Fokus er synopsisfremlæggelsen - FG´ssynopsismodel og talepapir).
Græsk naturfilosofi – kulturens vugge Filosofi: Kærlighed til visdom eller ven af indsigt. At opstille og besvare livets store spørgsmål. (Filos = kærlighed/ven; sofia= visdom/ indsigt). Vestens filosofi opstår omkring 500 f.Kr. på Lilleasiens vestkyst. De første filosoffer var naturfilosoffer, der af spekulativ vej forsøgte at forstå tilværelsens inderste væsen. Ontologi = læren om det værende
Naturfilosofferne • Naturfilosofferne var monister. • Thales fra Milet (635-546 f.Kr.): Vand er altings urstof. • Heraklit fra Efesos (540-480 f.Kr.): Ild er verdens ophav. ”Man kan ikke stige ned i den samme flod to gange”. • Anaximenes (585-525 f.Kr.): Luft. • Anaximimander (610-546 f.Kr.): ”apeion”. Stof der har en helt anden karakter end det vi kan sanse.
Atomisterne • Demokrit (460-380 f.Kr.), Leukippos (480/470 f.Kr.), Epikur (341-270 f.Kr.). • Atomteorien: Det eneste virkelige er atomer (materielt) og dettomme rum (immaterielt). • Atomerne er udelelige, massive, kompakte og adskiller sig fra hinanden i form og størrelse (der findes også sjæleatomer!). • Atomerne er i stadig bevægelse og kan indgå i forbindelse med hinanden hvorved mangfoldigheden af fænomener opstår. • Enhver begivenhed er led i en kæde af årsag og virkning – intet sker tilfældigt.
Platon (428-348 f.Kr.) • Platons ontologi: Idelæren – en dualisme. • Fænomenverdenen: Tingenes verden. Erkendes gennem sansning. Foranderlighed. • Idéernes rige: Tingenes årsag. Erkendes gennem tænkning. Uforanderlighed. • Hulelignelsen. • Mennesket har et ben i de to verdener: Kroppen hører til fænomenverdenen mens sjælen er beslægtet med idéerne og derfor er udødelig.
Ontologi i antikken • Ontologi/ metafysik: Læren om det værende. • Vi møder ikke umiddelbart virkelighedens sande natur i erfaringen. Der er en sandhed bag forandringen. • Subjektet kan med sin fornuft begribe en virkelighed der er ”skjult” bag sanseerfaringen.
Øvelse 1: Ontologi Overvej hvilken af følgende 3 ontologiske positioner der passer bedst til det du mener: • Materialisme: Alt hvad der eksisterer består af ting, der har fysiske egenskaber. Virkeligheden kan i sidste ende forklares ved fysikken og bevidsthed er blot fysiske processer i centralnerve systemet. • Dualisme: Alt værende er enten af materiel eller sjælelig natur. Materie og bevidsthed er to principielt forskellige ting. • Idealisme: Ånden eller bevidstheden betragtes som tilværelsens grundlæggende princip. Den materielle verden er en slags skyggebillede af en egentlig virkelighed, der ligger bag, og som har en bevidsthedsmæssig natur. Argumenter for din position overfor sidemanden.
Empirisme – sansning som erkendemiddel • Britisk filosofi: John Locke (1632-1704), George Berkeley (1685-1753) og David Hume (1711-1776). • I 1600 og 1700 tallet diskuteres erkendelsesteori (epistemologi): Hvordan kan man opnå sikker viden? • 1) Den primære kilde til sikker viden er sanseerfaringen. • 2) Alle begreber er afledt af sanseerfaringen. ”Intet er i intellektet, som ikke først har været i sanserne” (J. Locke). • 3) Bevidstheden er som udgangspunkt en renvasket tavle/ ”tabulaerasa” (J. Locke). • 4) Undgå metafysisk spekulation og foretræk naturvidenskabelig erkendelse. ”Tomme begreber bør overlades til flammerne” (D. Hume).
Empirisme – sansning som erkendemiddel Erkendelsen kan typisk forstås som en proces: • Fysiske legemer eksisterer uafhængigt af bevidstheden i rum og tid. • De påvirker vores sanseorganer og der sendes signaler til vores hjerne. • Vi erfarer sansedata (simple idéer som farve, lugt m.m.). • Disse idéer kan sammenfattes af forstanden til sammensatte idéer (f.eks. Et æble, en bog …).
Rationalisme – fornuft som erkendemiddel • Baruch Spinoza (1632-1677), Gottfried W. Leibniz (1646-1716), René Descartes (1596-1650). • Sikker viden om virkeligheden skyldes primært fornuften. • Sanserne kan bedrage os. Eksempler: Kæp i vand. ”Descartes tårn”. • Sanserne kan ikke alene skabe viden. Eksempel: Observation af en planet. Forbindelsen mellem iagttagelserne (lovmæssighederne) skyldes fornuften. • Stridspunkt: Medfødte idéer.
Erkendelsesteori i 1600- og 1700-tallet • Hvor antikke havde fokus på virkelighedens sande natur er fokus nu blevet erkendemidlet til sand viden • Der findes to retninger, der står i modsætning til hinanden: 1) empirismen – erkendelsen skyldes sanseerfaringen, 2) rationalismen – erkendelsen skyldes fornuften. • Hvad enten der er tale om sanser eller fornuft erkendes en verden uafhængigt af subjektet.
Øvelse 2: Emprisme og rationalisme • Kan man stole på fornuften? Sanserne? Argumentér for og imod. • Hjerner-i-kar (Putnam): Forestil dig at din hjerne tages ud af din krop i et laboratorium. Den forbindes med ledninger, som sluttes til en computer og nedsænkes i et kar med næringsvæske. En ondskabsfuld videnskabsmand fodrer dig med oplevelser via computeren. Vil du kunne afsløre at du bliver bedraget? Hvorfor? Hvorfor ikke?
Øvelse 3: Iagttagelser • Lav en 3 minutters samtale med din sidemand • Den der taler: Fortæl om noget der interesserer dig. • Den der lytter: Observér! Ignorér vurderinger og følelser – koncentrér dig om facts. Skriv disse ned! • Byt roller.
Øvelse 3: konklusioner • Det er svært ikke at sammenblande iagttagelser og vurderinger! (Eksempler: ”Du ser bedrøvet ud”, ”du laver nervøse bevægelser med foden”). • Hvad betyder det for vores samvær med hinanden hvis vores vurderinger fylder meget? Forslag: Adskil iagttagelser og vurderinger. (Eksempel: ”Du er for gavmild” bliver til ”når du giver ham 50 kr. Synes jeg at du er for gavmild”). • Findes der ”neutrale” udtagelser? Der er altid nogen der udtaler sig et sted fra med menneskelige interesser.
Kant (1724-1804) • Immanuel Kant betragtes som oplysningstidens største tænker. • Vi bør undersøge forudsætningerne for erkendelsen. I stedet for at undersøge det vi erfarer skal erfaringen selv undersøges. Undersøg det erkendende subjekt. • Påstand: den måde vi opfatter verden på formes af vores fornufts indretning. Fornuften er produktiv/ aktiv! • Bevidstheden er ikke en ”tabulaerasa”.
Kant (1724-1804) • Vi strukturer vores erkendelse. Eksempel: At være Forelsket – den elskede ses kun i et lyserødt skær. Fejl og mangler sorteres fra af bevidstheden. • Analogi: Kageforme til julekager. • Anskuelseformer: Vi bibringer selv formerne rum og tid til sanseoplevelserne. De kommer ikke udefra men er forudsat i alle erfaringer (de er mulighedsbetingelser for at have erfaring). • Forstandskategorier: Grundbegreber som forstanden benytter til at skabe sammenhæng i de mange sanseindtryk. F.eks. Årsag-virkning, ting…). • Tingen-i-sig-selv og Tingen-for-os.
Kants kopernikanske vending • Det erkendende subjekt har en aktiv rolle i erkendelsesprocessen. • Det giver ikke mening at tale om verden-i-sig-selv. Vi kan kun vide noget om verden-for-os. • Hvor den klassiske erkendelsesteori beskæftigede sig med erkendemidlerne er fokus her selve det erkendende subjekt og selv grænserne for vores erkendelse.
Nybrud omkring år 1900 • Mennesket har en aktiv rolle i erkendelsesprocessen • Virkeligheden kan ikke beskrives uafhængigt af iagttageren. • Forestillingen om at vi erkender objektive uafhængige ting, der er i-sig-selv bryder sammen. I stedet indgår vi i relationer med verden. • Enhver beskrivelse er samtidig en selvbeskrivelse. Udfordring: Vanskeligheden ved at finde et fast ståsted! Findes der en Sandhed med stort S? (Absolutisme – relativisme).
