1 / 12

Vejret i Danmark

Vejret i Danmark. - En oversigt. Vejret i Danmark – påvirket på 3 niveauer. Globalt (dvs. det globale vindsystem) Regionalt (dvs. polarfronten/den polare jetstrøms placering) Lokalt (dvs. placeringen af de enkelte dynamiske højtryk, lavtryk og fronter).

calix
Download Presentation

Vejret i Danmark

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Vejret i Danmark - En oversigt

  2. Vejret i Danmark – påvirket på 3 niveauer • Globalt(dvs. det globale vindsystem) • Regionalt (dvs. polarfronten/den polare jetstrøms placering) • Lokalt (dvs. placeringen af de enkelte dynamiske højtryk, lavtryk og fronter).

  3. Se s. 193-194 + 195-198 i Geografihåndbogen (Det globale vindsystem) Det globale niveau • Påvirkningen fra det globale vindsystem: • Danmark (56°N) er i det tempererede vestenvindsbælte (30-60°N) • Vi har mest vestlige vinde, og vejret kommer primært til os fra vest. • Danmark er tæt på polarfronten (og dermed de subpolare, dynamiske lavtryk med tilhørende fronter) året rundt • Vi har altid ret ustadigt vejr, og ingen særlige regntider eller tørtider. • Polarfronten bevæger sig sammen med resten af vindsystemet med årstiderne. • Vores mest ustadige årstider er når polarfronten er meget tæt på Danmark – dvs. forår og efterår. Vi har mere stabilt vejr, når polarfronten er længere væk om sommeren og vinteren. Men dette forklarer ikke vejret mere detaljeret – f.eks. vindretning og temperatur Her skal vi ned på de regionale og lokale niveauer.

  4. Se s. 191-193 i Geografihåndbogen (Jetstrømmen og polarfronten) Se s. 202 (Strålings- og strømningsvejr). Det regionale niveau • Påvirkningen fra polarfrontens placering: • Polarfronten er nord for Danmark • Chancen for højtryk er større, da dynamiske højtryk normalt er syd for polarfronten. Dermed typisk strålingsvejr. • Polarfronten er syd for Danmark • Chancen for lavtryk (og fronter) er større, da subpolare, dynamiske lavtryk normalt er nord for polarfronten. Dermed typisk strømningsvejr. Men dette forklarer stadig ikke vejret mere detaljeret – f.eks. vindretningen. Her skal vi ned på de regionale og lokale niveauer.

  5. Se s. 202 i Geografihåndbogen (Strålings- og strømningsvejr). Se s. 203-206 (dannelse af varm- og koldfronter + vejret under frontpassage) Det lokale niveau • Påvirkningen fra de enkelte lavtryk, højtryk og fronter: • Et højtryk er lige over Danmark • Der vil være strålingsvejr. • Et lavtryk med fronter er tæt ved Danmark • Vejret domineres af frontpassager: varm-, kold- og/eller okkluderede fronter vil passere Danmark. • Dynamiske høj- og lavtryk er tæt ved Danmark, men trykkene og fronterne er ikke lige over Danmark • Fire forskellige vejrtyper – kaldet luftmassevejr.

  6. Hvordan opstår polarfronten og den polare jetstrøm? Polarfronten er skillevæggen mellem den lune tropikluft (middelhavsluft, der dominerer mellem 30 og 60°N) og polarluften (nordpolsluft, der dominerer nord for 60°N). Jetstrømmene opstår, fordi der er et trykfald mellem de tre celler, der udgør det globale vindsystem. Hadley-cellen ved Ækvator er varmest = størst tryk. Vindene søger derfor videre over i Ferrelcellen og Polarcellen, afbøjes af Corioliseffekten og danner kraftige vestenvinde i højden over hver cellegrænse = subtropiske og polare* jetstrømme. *Jeg har – lidt forvirrende – også kaldt denne jetstrøm for den subpolare jetstrøm. Den hedder faktisk bare den polare jetstrøm. Jeg er dog lidt undskyldt, da der er flere jetstrømme ud over den polare og den subtropiske jetstrøm, bl.a. en arktisk jetstrøm, som ligger tættere på polerne. Deraf min forvirring.

  7. Hvorfor er subpolare, dynamiske lavtryk (næsten) altid nord for polarfronten? Den polare jetstrøm vil afbøjes af Corioliseffekten. Derfor taber jetstrømmen luft til højre side i vindretningen på den nordlige halvkugle. Jetstrømmen blæser fra vest mod øst, så tabet af luft sker på sydsiden af jetstrømmen. Det tabte luft synker ned til jordoverfladen og danner et dynamisk højtryk. Omvendt vil den tabte luft erstattes af luft, suget op i jetstrømmen fra nordsiden af jetstrømmen. Her vil der så mangle luft ved jordoverfladen, og et dynamisk (subpolart) lavtryk dannes.

  8. Strålingsvejr og strømningsvejr Strømningsvejr Når de subpolare, dynamiske lavtryk bevæger sig tæt forbi Danmark = mange frontpassager. Ustadigt vejr, nedbør under frontpassager. Ofte blæsende. Sommer: Køligt. Vinter: Mildt. Strålingsvejr Når et højtryk er over Danmark eller meget tæt på. Stabilt, tørt og klart vejr. Svag eller ingen vind. Sommer: Meget varmt, evt. tåge om natten. Vinter: Meget koldt, evt. tåge om natten.

  9. Hvordan opstår varm- og koldfronter? Et lavtryk dannes (pga. den polare jetstrøm) nord for polarfronten. Vindene begynder at blæse mod uret rundt om lavtrykket. Varm luft begynder at stige op over den kolde luft og presse til den kolde luft. Kold luft presser samtidig til den varme luft på den anden side af lavtrykket. Frontsystemet er helt udviklet – her er varmfront, hvor varm luft langsomt stiger op over kold luft, og en koldfront, hvor kold luft hurtigt presser varm luft op foran sig. Nu begynder fronterne at okkludere (klappe sammen), da koldfronten er hurtigere end varmfronten – koldfronten skal kun skubbe til den varme luft, mens den varme luft ved varmfronten både skal stige op og skubbe til den kolde luft. Okklusionen starter tættest ved lavtrykket, hvor afstanden mellem fronterne er kortest. Nu er fronten helt okkluderet, men giver stadig noget nedbør, da den varme luft endnu hænger over den kolde luft. Den varme luft er dog isoleret fra jordoverfladen og køles af. Når den varme luft er lige så kold som den omgivende kolde luft, opløses fronten. Lavtrykket forsvinder også, da trykforskellen udlignes langsomt. L L L L

  10. Hvad sker der, når fronterne passerer? Varmfronten Gradvist mere skyet, i starten høje skyer, til sidst helt overskyet. Langsom, vedvarende nedbør under fronten (heldagsregn – pga. den langsomt opstigende varme luft). Efter fronten har passeret, bliver det varmere (vi er nu i varmsektoren, dvs. syd for polarfronten). Vindretningen skifter normalt også ved frontpassagen. Koldfronten I varmsektoren (der er tør og ret skyfri) tårner høje bygeskyer sig op i horisonten. Koldfrontens passage kendetegnes af kraftige byger, om sommeren tordenbyger (pga. den hurtigt opstigende varme luft) Efter frontpassagen bliver det koldere (vi er tilbage i koldsektoren, nord for polarfronten). Vinden skifter også, og det bliver gradvist mindre skyet. Der kan dog godt være byger efter koldfrontens passage.

  11. Øvelse - luftmassevejr: 1. Sæt høj- og lavtryk på de rigtige positioner på figuren øverst til venstre. 2. Indtegn vindene korrekt rundt om høj- og lavtryk på de to nederste figurer. 3. Indtegn høj- og lavtryk samt vinde på figuren øverst til venstre. 4. Luftmasserne er kombinationer af kold/varm og tør/fugtig luft. Sæt de rigtige kombinationer ud for de fire forskellige luftmasser. 5. Hvilke luftmasser er mest almindelige? 6. Hvilke luftmasser giver mest nedbør? 7. Hvilken luftmasse kan give snestorme? 8. Hvilken luftmasse kan give både isvinter og hedebølge? 9. Hvilken luftmasse kan give fønvinde i Nordjylland? 10. Hvilken luftmasse giver ofte tordenbyger om sommeren? Maritim polarluft Maritim tropikluft Kontinental polarluft Kontinental tropikluft

  12. Luftmassevejr i Danmark Maritim polarluft (kold+fugtig) Sommer: Køligt, blæsende, mange byger. Vinter: Køligt, snebyger, evt. snestorm. Nordlige Danmark i læ af norske fjelde (’fønvind’ = tørrere og klarere luft her). Maritim tropikluft (varm+fugtig) Sommer: Varmt, lummert, byger, varmetordenvejr (konvektionsnedbør). Vinter: Mildt, overskyet, blæsende. Ofte nedbør som regn eller slud. Kontinental tropikluft (varm+tør) Sommer: Meget varmt, tørt – evt. hedebølge. Vinter: Meget koldt, tørt og klart. Bliver højtrykket hængende, kan der komme isvinter. Kontinental polarluft (kold+tør) Sommer: Tørt, køligt og klart, evt. tåge om natten. Vinter: Tørt, meget koldt, klart.

More Related