Ludomani

1. Ludomani

2. Ludomani - spilleafhængighed • Her ses et spillebord fra Binion's i Las Vegas. Ifølge legenden er det stedet, der skabte pokerens popularitet.

3. Anerkendt psykisk/psykiatrisk lidelse • Ludomani er en psykisk/psykiatrisk lidelse, der også benævnes: • Spilleafhængighed • Pathologicalgambling • Compulsivegambling • Addictivegambling • Det er en psykisk lidelse, som indebærer en stærk trang til at spille pengespil. Det at spille og tanken om spil optager efterhånden det meste af den vågne tid og fører til negative konsekvenser for både økonomi, arbejde, helbred og ikke mindst familieliv. • Ludomani er til forskel fra alkoholisme og stofmisbrug en ”pæn” afhængighed, da symptomerne på spilleafhængighed ikke er så synlige. Det er ikke muligt at lade ludomanen puste i et "ludometer”. Blodprøver kan heller ikke afsløre, hvor fremskreden ludomanien.

4. American PsychiatricAssociation’s (APA) Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM V) 2013 kriterier • DSM systemeter den mestanvendtediagnosemetode. For at blivediagnosticeretsomludomanmed en ”gambling disorder” skalen person have mindst 4 afnedenståendeproblemerinden for en 12 månedersperiodesammen med "persistent and recurrent problematic gambling behavior”. DSM kriterierneersåledes: • Needing to gamble with more money to get the same excitement from gambling as before. • Feels restless or irritable when trying to reduce or stop gambling. • Keeps trying to reduce or stop gambling without success. • Gambling is frequently on the person's mind -- both reliving past gambling experiences, and planning future gambling events. • Gambles when feeling depressed, guilty or anxious. • Tries to win back gambling losses. • Lies to cover up how much they are gambling. • Loses not only money, but also relationships, their job or a significant career opportunity as a result of gambling. • Becomes dependent on other people to give them money to deal with financial problems that have been caused by gambling.

5. DSM i Dansk oversættelse • Det er nødvendigt med stadig større indsatser for at opnå den ønskede spænding • Der opleves irritabilitet og rastløshed ved forsøg på at ophøre med spil • Spilleren har gentagne gange uden held forsøgt at kontrollere sit spil eller afholde sig fra at spille • Spilleren er ofte optaget af spil (genoplevelser af tidligere spil, grublen over hvordan han/hun skal skaffe penge til næste spil, planlægning af næste spil) • Der tyes ofte til spil ved oplevelser af stress og ubehagelige følelser (angst, skyld, hjælpeløshed, depression/nedsat stemningsleje). • Der vendes ofte tilbage til spillet i forsøg på at genvinde tabte beløb • Spilleren lyver for at undgå, at andre får et indblik i omfanget af vedkommendes spil. • Betydningsfulde personlige relationer, arbejdsforhold eller karrieremuligheder bringes i fare på grund af spilleadfærden • Spilleren er afhængig af andres hjælp til at komme ud af økonomiske problemer forårsaget af spil • B) Spilleadfærden indgår ikke i en manisk episode

6. Diagnoseudviklingen i American PsychiatricAssociation’s (APA) Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders • ”Gambling disorder”-diagnosenhedtidligere: ”pathological gambling” ogvarklassificeretsom ”an impulse control disorder”. Nu er den klassificeretsom“Substance-Related and Addictive Disorders.” • Kriteriet: “has committed illegal acts such as forgery, fraud, theft or embezzlement to finance gambling” ertagetud (se nedenfor) • Antalletafkriterier, man skalopfylde, er sat ned fra 5 til 4. • DSM-IV DIAGNOSTIC CRITERIA FOR GAMBLING DISORDERS • A preoccupation with gambling (e.g., preoccupation hopelessness, guilt, anxiety and depression) with reliving past gambling experiences, handicapping or thinking of ways to get money with which to gamble • A need to gamble with increasing amounts of money in order to achieve the desired level of excitement • Repeated, unsuccessful efforts to control, cut back or stop gambling • Feels restless or irritable when attempting to cut down or stop gambling (withdrawal symptoms) • Uses gambling as a way of escaping from problems or of relieving a dysphoric mood • After losing money gambling, often returns another day to get even (“chasing” one’s losses) • Lies to family members, therapist or others to conceal the extent of one’s involvement with gambling • Has committed illegal acts such as forgery, fraud, theft or embezzlement to finance gambling • Has jeopardized or lost a significant relationship, job or educational or career opportunity because of gambling • Relies on others to provide money to relieve a desperate financial situation caused by gambling

7. The International Classification of Diseases (ICD) World Health Organisation (WHO) • I den internationaleklassification of sygdomme (ICD) (der førstændresi 2017) erludomaniklassificeret med diagnosekodeF63.0 således: • The disorder consists of frequent, repeated episodes of gambling that dominate the patient's life to the detriment of social, occupational, material, and family values and commitments. • Ludomanikaldes her for ”Pathological gambling” ogerregistret under ”Habit and impulse disorders” sammen med pyromaniogkleptomani. • ICD ermindreanvendt end detamerikanske DSM diagnosesystem.

8. Ætiologi • Forklaringen på ludomani er mangeartet i forskningslitteraturen. Forklaringerne kan inddeles i biologisk, psykologisk, kultur- og samfundsvidenskabelig orienteret forskning. • Biologisk orienteret forskning har fokuseret på såvel biokemiske, fysiologiske, hormonale, genetiske og neurologiske forklaringer. Fx er serotonin og noradrelin blevet angivet som faktorer. Det er blevet undersøgt, om spilleafhængighed kan være udløst af neurokemisk ubalance. Der er ligeledes blevet opstillet profiler af den spilleafhængige hjerne med MR-skannere. • Den psykologisk orienteret forskning har bl.a. fokuseret på den spilleafhængiges lyst til intense oplevelser eller på modstillingen mellem impulsivitet og irrationalitet på den ene side, over for den manglende indsigt i de konsekvenser, spillet har. Hvor den psykologisk orienterede forskning ofte har fokuseret på de problematiske sider ved spilleafhængigheden, har dele af den kultur- og samfundsorienterede forskning, fx dele af antropologien og sociologien, blandt andet set afhængigheden i sammenhæng med en stigende kulturel og samfundsmæssig medicinering, hvor kulturelle fænomener sygeliggøres. Eller man har analyseret spilleafhængigheden og spillet som en mystificerende handling, der tilbyder en flugt fra et liv uden berettigelse.

9. Prævalens • Pengespillet har en harmløs funktion i tilværelsen som et hyggeligt indslag i hverdagen – for de fleste. Mellem 70% og 90% af befolkningen har spillet pengespil mindst en gang i livet (Raylu & Oei 2002). Men for et mindretal sker der en afhængighedsdannelse. • Ludomani er et fænomen, som anslås at omfatte fra omkring ca. 5.000 til ca. 14.000 voksne danskere, som på et eller andet tidspunkt i deres livsforløb har været afhængige af spil. • Inden for et år anslås det, at mellem 2.300 og 8.000 enten lider af eller har lidt af spilleafhængighed. • Samtidigt anslås det, at en større gruppe mellem 10.600 og 21.300 voksne danskere er såkaldte problemspillere. Det vil sige, at de ikke kan klassificeres som ludomane, men at de har problemer med deres spil. • Endelig er der en gruppe på mellem ca. 105.700 og 134.600 voksne danskere, der er i risiko for at udvikle spilleafhængighed. • Det anslås, at der er en forekomst af spilleafhængighed og problemspil på ca. 1-2% blandt den voksne befolkning.

10. Interview med tidligere spiller • Kort præsentation af tidligere spiller • Derefter spørgsmål fra underviseren: • Hvornår fandt du ud af det ikke bare var normalt spil? • Hvordan fandt du ud af det? • Hvad foretog du dig? • Hvad var din foretrukne spilleform? • Hvordan påvirkede det dit øvrige liv?

11. FortsatInterview med tidligere spiller • Hvilken form for behandling kom du i? • Hvordan foregik behandlingen? • Hvordan forløb den efterfølgende deltagelse i selvhjælpsgruppen? • Hvordan har du det nu? • Hvilke eftervirkninger? • Derefter spørgsmål fra de studerende

12. Video – tidligerespillerefortæller • Video fx med: • Renes fortælling • Link til videoarkivet på talomludomani.dk her • Se video og nedskriv noter • Overvej følgende: • Hvordan beskriver de ludomanien? • Hvilke elementer fremhæver de? • Hvordan påvirkede det deres liv?

13. Lyd – tidligerespillerefortæller • Lyt fx til audio 2 og 5 • Audioerne ligger på talomludomani.dk her • Lyt og nedskriv noter • Overvej følgende: • Hvordan beskriver de ludomanien? • Hvilke elementer fremhæver de? • Hvordan påvirkede det deres liv?

14. Tema 1: PENGE • Et anerkendt element i behandlingen af spilleafhængige er at reetablere et såkaldt normalt forhold til penge. • I den ludomanes spilleforløb begynder overvejelserne om misbrug at komme der, hvor penge bliver et problem. • Den ludomane har brugt mange penge på spil. For nogle er det flere millioner. Dem, der ikke har haft adgang til større midler, har finansieret det ved at spare på alt andet fx mad og tøj.

15. Tema 1: PENGE • De skammer sig over, ikke at kunne kontrollere sig selv. Det kan tolkes som skam over at have fejlet i sin omgang med penge. • En tidligere spillere siger: ”Jeg har været direktør i mange år, og nu kan jeg ikke engang styre at have et dankort”.

16. Tema 1: PENGE • ”Når jeg fik 20'er i hånden, tænkte jeg med det samme, at der var til indkast i automaten”. • Den tidligere spillers måde at opfatte de 20 kr. på kan tolkes således, at han er så dybt nede i spillet, at han har svært ved se pengene som en mulighed for at købe rugbrød el.lign. • Den tidligere spillers beskrivelse af ophidselsen ved at have penge til at spille for understreger i hvor stor grad, der kun er tale om et særligt pengebegreb.

17. Tema 2: Køn • Der er stort set lige mange mænd og kvinder, som spiller pengespil. Men der en markant ovevægt af mænd, der har sygdommen. • En markant større gruppe af mænd har problemer med spil end kvinder. • Historisk har pengespil været en mandeverden. Der er i dag et kønsopdelt spillemønster. Mænd søger over mod casino, væddemål og evnebaserede spil, hvor kvinder i større grad spiller bingo og automatspil. Typisk er kvinder "escape gamblers", som spiller for at flygte fra vanskelige følelser og problemer. Mænd er "action gamblers", som spiller for at opnå spænding.

18. behandling • Medicinsk behandling af spilleafhængighed er ikke dokumenteret • Kognitiv terapi og adfærdsterapi er veldokumenteret • Center for Ludomani laver såvel in-house behandlingsforløb såvel som ambulante samtaleforløb.

19. Efterbehandling i støttegruppe • En støttegruppe kan potentielt give indsigt i egen forståelse af sit liv og spil og indsigt i, hvor langt man er ude, når man tror, at man kan vinde pengene tilbage. Eller hvor katastrofalt det kan være, når man tror, det ikke gør noget, at man taber store beløb. • Fælles erfaringer kan potentielt skærpes, så forståelsen af penge og spil bliver mere realistisk. Udfaldet af et givent spil kan ikke påvirkes af den enkelte. Denne illusion om personlig kontrol kan potentielt modarbejdes blandt deltagerne.

20. diverse • Disponerende faktorer: En stadigt lettere tilgang til pengespil er medvirkende til, at spilleafhængighed er et voksende problem. • Udløsende faktorer: Uventet stor gevinst tidligt, tab af nærtstående, større negativ social begivenhed kan sætte i gang en udvikling i retning af spilleafhængighed. • Komorbiditet: Det er påvist komorbiditet mellem spilleafhængighed, depression og alkoholmisbrug.