1 / 29

Hvorfor udlicitere? Oplæg på CEPOS konference

Hvorfor udlicitere? Oplæg på CEPOS konference. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Universitet Om mig se http://www.martin.paldam.dk.

deanne
Download Presentation

Hvorfor udlicitere? Oplæg på CEPOS konference

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Hvorfor udlicitere?Oplæg på CEPOS konference Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Universitet Om mig se http://www.martin.paldam.dk

  2. Tre årsager:1. For at spare/forbedre service2. For at koncentrere offentlig produktion om kerneopgaverne/lette styring ikke i dag3. Af hensyn til balancen i samfundet Ikke i dag.

  3. Besparelser/serviceforbedring Ca 300 undersøgelser, heraf en håndfuld danske. De danske resultater er typiske for alle. I den offentlige debat: Kun danske undersøgelser tæller – hvorfor? Der kræves undersøgelse på alle områder Hvem har bevisbyrden?

  4. Undersøgelsernes teknik:Ser på goder som fordeles til folkSammenligner produktion af samme gode:PM: Privat produktion, der sælges på marked Her ses på salgsprisen incl profitOM: Offentlig produktion, der har monopol Her ses på omkostningerne, her er der ikke nogen profit, men ofte ”andre hensyn”

  5. Resultaterne er de samme i de mange internationale undersøgelser og de få danske:Besparelsen for fastholdt serviceniveau 20-40%Forbløffende meget – også stor spredningBredden skyldes fordelingen.

  6. Lad mig vise hvordan de typiske tal ser ud:Min 10 år gl undersøgelse af skolerengøring(Med Henrik Christoffersen og Allan Würtz)Kvalitet 511 for OM decentraliseret og PM Problem: Produktionsfunktioner er ikke lineæremen fx, y = KαLβ dvs der skal tages logaritmen

  7. En del forskellige historier: Det generelle er, at de to fordelinger er forskelligeData viser typisk at: PM giver smal fordeling. Hvis der er et marked.OM give bred fordeling med lang hale opad. De to fordelinger starter samme sted til venstreOM ender langt længere ude mod højre.

  8. Dvs vi ved:OM kan være lige så effektiv, men har en ten-dens til at enhedsomkostningerne skrider opad: Vi skal tale om omkostningsglidning.Hvorfor ens i den gode ende: På alle tidspunkter en optimal teknik og organisation af opgaven. Den kan bruges af alle, der er vågne!Ex rengøring: Her cirkulere folk ud og ind af OM og PM virksomheder og bruger samme teknik

  9. At tingene ser sådan ud betyder: Det er let at fortælle historer:Om effektive OM’er og mindre effektive PM’er.Om udliciteringer der lykkedes eller mislykkedes.Om Combus eller om Postterminalen!

  10. I økonomisk teori to grundforklaringer på disse to fordelinger:Ejendomsret og konkurrenceDe kan meget vel være rigtige samtidigDet er meget svært at skille dem ud i praksisVi ved, at de begge er rigtige, men svært at give en tommelfingerregel for deres vigtighed

  11. 1. Ejendomsret: PM: Ejeren er ”residual claimant”. Lever af forskel fra omkostninger til salgspris, dvs har en stærk interesse i at reducere omkostningerne.En PM kan gå fallit – det sker jævnligt!OM: Ejeren er folket, repræsenteret af politikerne, der ikke er ”residual claimant”. Politikerne har andre interesser, og offentlige kasser.En OM kan vanskeligt gå fallit – er sket.

  12. Hvis en OM tjener sine politiske ”ejerrepræsen-tanter” evt adgang til offentlige kasser/fordele:Der er to måder at støtte en OM på:1. Åbne: tilskud (svært politisk)2. Skjult: Monopolbeskyttelse  rents Monopol skaber monopol ”rente”Det gode og det skjulte formål, altid hånd i hånd

  13. Ex: I gamle dage: SAS havde licens på mange ruter. Mange andre nationale luftfartssel- skaber, ...Så EU fremtvang konkurrence + Sabena +...  Omkostninger ned med 60%over 5 år Dvs. Før: Et væv af OM  høje omkostninger

  14. Teorien om budgetbegrænsningen:PM: Har stærk budgetbegrænsning ved nul.OM: Har blød budgetbegrænsning ved noget negativt, men uklart hvor meget.Teori: Alle organisationer  budgetbegrænsningPM: Under fuldkommen konkurrence  profit mod nulOM: Verdensbankens studie af alle landes SOE’sca 95% med underskud

  15. PS: Ikke sjovt at holde sig over budgetbegrænsningen!Tænk på SAS i gamle dagede havde det meget sjovereHvad vil folk allerhelst:Maksimere omkostningerne

  16. Danmarks to største nyhedskoncerner:JP-Politiken: PM overskud, men fondsejede: mål løbe rundt + 3 forskellige mål. Case: Gratisaviskrigen: Påført udefra. Nødvendigt, krigsbudgetbudget. 1 års underskud, nu Ok igen.DR: OM (ikke helt, men næsten monopol) Mål: Monopol + ”public service” + ??? Case: Nyt superhus til 6 mia i nutidskroner

  17. Hvordan kunne det lade sig gøre?Havde DR brug for et nyt superhus til 6 mia?Det svarer til DRs syn på sig selv som Danmarks dominerende Radio og TV foretagende, med varer på alle hylder, der laver ”public service”.Eller til et ekstrahus i Gøngemosen + noget renovering? Evt. mere udlicitering?Har andre mediekoncerner byer til 6 mia kr?

  18. Ansvaret: Det er ikke klart. Ingen vedkender sig det: ministeren, generaldirektøren, bestyrelsen, Journalisterne, …Hvem skal betale: Os alle med 1000 kr til hver. To optankninger med dagens benzinpriser! Forrentningen af 6 mia realt 4% er 240 mio pa. For 24’000 sendetimer pr år 10’000 kr pr ST. Er folks benefits gået op med 10’000 kr pr ST?

  19. Antag, at man havde 240 mio kr ekstra pr år til at lave radio og TV for – var en ny by det bedste, man kunne få for de penge? Jeg tror ikke, der er nogen, der synes det,så hvordan kan det lade sig gøre: Forskellige kasser. Ikke sammenligne, politiske spil. Magt … i den sidste ende ved alle at bud-getbegrænsningen er blødOmkosningsglidniningen har mange former i OM

  20. 2. KonkurrenceFolk jager ikke effektivitet for deres fornøjelses skyld. Konkurrence er ikke sjovt. Det laver høje smalle omkostningsfordelinger!Sådan som vi har set.

  21. Kan man have en fair konkurrence mellem PM- og OM-virksomheder?I princippet ja. I praksis svært.Problem: de to slags virksomheder har forskellig adgang til de to fordele.Smlgn DR og TV2! DSB og Ariva! Det er svært

  22. Hvorfor er det gået i stå?Ikke populært med hver enkelt udlicitering:Hvem kan lide udlicitering: Bortset fra: Universitetsprofessorer i faste jobs, ol. Se på de to grupper:Kunderne: En lille besparelse til mange De ansatte: Meget til hver

  23. Dvs vidtspredt fordel til alle.Mod koncentreret ulempe til få, der vil kæmpe!Ikke letDesuden velfærdskoalitionen 60% af befolkningen modtager deres indkomst fra det offentlige (hele året eller en del heraf)Kræver et vist pres

  24. Sidste valgkamp: Enighed om:a. At der ikke skulle spares i off. Sektorb. Velfærd betyder offentlige udgifterSå det er svært.Men der er mange penge som kan høstes for dem der vil! Og det bliver nødvendigt.

More Related