Introduktion til Det Teknologibrugende Menneske

1. Introduktion tilDet Teknologibrugende Menneske v/ Tia Hansen Psykologi, 5. BA aau, 5. sept. 2003 Uddrag!

2. - intro til DTM -

3. Hvorfor lære om DTM? • Teknologien vinder frem • Fra it til ikt • Hvordan ændres vores liv? • psykologiske perspektiver tiltrængt • måske især i DK? • aau det oplagte sted • Hvordan ændres psykolog-praksis? FL03e DTM intro

4. Hvad skal læres om DTM? • Iflg. Studieordning: …den studerende skal opnå et overblik over psykologisk relevante problemstillinger og teorier vedr. menneskets relation til teknologi i almindelighed samt ikt i særdeleshed • Eksamen: 500 sider oblig. litt. Bunden hjemmeopgave, 8-12 sider, 7 dage (uge 4). FL03e DTM intro

5. Hvad kan det bruges til? • Generelt • I klin.psyk. • I arb./org.psyk • I pæd.psyk. • KANUK-relateret • Privat/personligt - under/efter studiet Se dokument (følger) – og bidrag gerne med tilføjelser! FL03e DTM intro

6. Det teknologibrugende msk • Ligesom dyr leger vi med ting og bruger ting på andre ting (redskaber), men vi gør mere: • Vi eksternaliserer kognitivt arbejde i produkter, som derefter kan bruges – også af andre og til andre ting… • Jf. Tomasellos skralde (’ratchet effekt’) • Disse produkter bruges til at ændre på verden (prototypisk: værktøj/arbejde), og til at ændre på sig selv (prototypisk: begreber/ læring) • Moderne ikt kan både/og og på mange niveauer FL03e DTM intro

7. Idéen med kurset 2 • Psykologi-specifikt: ”mainstream” (især empirisk baserede partialteorier) ift. især personlig brug af internettet • Tre (konkurrerende) almene teoretiske perspektiver, konkretiseret ift. anvendelsesaspekt: • Virksomhedsteori – HCI (og CSCW) • Fænomenologi - CSCW • Systemteori – kommunikation (og CSCL) • Øvelse • Almenpsykologisk opsamling (og CSCL) FL03e DTM intro

8. CSCW: Ikt & teamwork (i arb.smh.) HCI: Brugerflader CSCL: Ikt & læring (i samarbejde) Ikt til personligt brug Kursets fire temaer FL03e DTM intro

9. - ikt til personligt brug -

10. Teknofili og -fobi • "Utopian visions of class- and gender-free virtual societies have arisen alongside dystropic visions involving information overload, e-mail addiction, uninhibited aggression, and the eventual breakdown of people's ability to engage one another face-to-face." Susan Herring FL03e DTM intro

11. Grundbogens grund-idé • The Net may be a tool unprecedented in global history, but people have been around awhile. • Our foibles and strengths shape how we'll use the high-tech wonders before us. Marilyn Elias om bogen i USA Today, 21/1-2000: To psych out the Net, study humans. • Bogen: notorisk forskningsbaseret. Applikerer kendte psyk. begreber på inet-fænomener • Forfatteren: Patricia Wallace leder programmer vedr. ny teknologi v/ University of Maryland's Robert H. Smith School of Business. Tidl. udgivet bl.a. grundbog + CD-ROM. FL03e DTM intro

12. Typer af fora iflg. Wallace • WWW: ”most people say they can find what they were looking for at least half the time” (p. 4) • De øvrige er interaktive fora: • Email • Diskussionslister (incl. Usenet) • Synkron chat • MUD/MOO • Metaverdener (grafiske MUDS med avatarer) • Interaktiv video/lyd FL03e DTM intro

13. Væsentlige psykologiske forskelle • Grad af anonymitet • Autoritet? • Formålet med at deltage FL03e DTM intro

14. Internet-fora som fælleder II • ’Fælleden’ spil-teori: Beslutningers gensidige afhængighed i sociale grupper • I interaktive grupper er det kommunikative gulv = fælleden • Gratisme: man vil gerne bruge interaktive fora, men ikke bidrage (lurkers). Der skal en vis mængde aktivitet, fordelt på en vis diversitet af bidragydere, til at skabe et interaktivt forum som fx en nyhedsgruppe. • Anti-konformitet: man bidrager uden hensyn til - eller aggressivt vendt mod - andre brugeres behov eller foraets erklærede formål (flamers mv). En enkelt/få kan spamme indholdet væk for alle. FL03e DTM intro

15. Internet-fora som fælleder III • Faktorer af betydning for tendensen til at være kooperativ: • Identificerbarhed af den enkeltes bidrag • Forventet fortsat interaktion med de samme • Regler – skabt af dem, som skal holde dem • Sanktioner: graduerede, brugerhåndhævede • Gode konfliktløsningsprocedurer Kollock, Peter & Smith, Marc (1996): Managing the Virtual Commons: Cooperation and Conflict in Computer Communities. In S. C. Herring (Ed.): Computer-Mediated Communication. Amsterdam/Philadelphia: John Bejamins Publishing Company. Diskuteret ift. ’Det virtuelle bibliotek’ i Bygholm, Hansen & Klausen (1997): Informationsadgang og mødested. Aalborg Uni.forlag. FL03e DTM intro

16. HomeNet us III - pointen • Megen kritik fulgte. Forf.’s kommentar i Communication of the ACM, 41 (12), 21-22 incl.: • Effektstr. skal tages med forbehold – der var stor variation • Retrospektiv selvrapportering er problematisk ”The surprise to us is that the direction of the effect is opposite to what meny in the Internet community, including ourselves, had predicted” [min kursivering, TH] FL03e DTM intro

17. HomeNet us IV • Generaliserer til? • Forbehold for: Folk i landområder, handicappede, folk med få andre (end inet) muligheder for social kontakt • [NB nødvendig distinktion ml. inet som ny mulighed vs erstatning af eksisterende] FL03e DTM intro

18. Net-terapi?I. Virker det? • Spm. kan (endnu?) ej besvares empirisk. • Teoretisk refleksion: Hvad er det, der virker, i terapi? • Paradigmeafhængige svar! • Men iflg. Jerome Frank (og Esben Hougaard) er nogle ’uspecifikke faktorer’ en fælles nødvendighed: • Myten • Riten • Forholdet • Settingen • Evt. er forholdet den vigtigste af disse (Hougaard). • Hvordan kan de realiseres via cmc? (m/u lyd/bill.) FL03e DTM intro

19. Net-terapi?II. Etiske problemer • Hvis mindre perception og mere projektion end F2F • Klientens mulighed for at vurdere terapeuten? • Terapeutens mulighed for at percipere klienten (fx: suicidalfarlig?) • Begrænsede interventionsmuligheder • Fortrolighed & registrering • Terapeutens mulighed for bevidst at ’logge’ - og for uafvidende at have tekst-stumper på sin disk • Brugerens større chance for anonymitet • Hvem lytter med? (udover Echelon...) FL03e DTM intro

20. Net-terapi?III. Men hvad kan man så? • Skelne mellem alternativ og nødløsning • Ikke terapi, men • Almen oplysning • Psyko-edukation • Rådgivning • Selvhjælpsgrupper • Men NB fortrolighedsproblemerne gentager sig her. • Do etik FL03e DTM intro

21. Oplysning og psyko-edukation (et forudsigeligt eksempel) • American Psychological Associations www-”forside” (http://www.apa.org/) i ugerne efter 911: • Lænken ”The nation in shock”  information om typiske reaktioner på traumer generelt og terrorangreb specifikt samt råd om at håndtere det. FL03e DTM intro

22. FL03e DTM intro

23. Pas på sort-hvide (fejl)konklusioner • Ikt som redskab til at realisere en mulighed på trods, hvor der før var endnu ringere eller ingen mulighed >< • Ikt som problemfri erstatningsmulighed for eksisterende interaktionsformer mm. • Gælder forhold vedr. både arbejde, læring, leg osv. FL03e DTM intro

24. At værktøj forandrer os… (Jf. Luria citat) Skal forstås på flere niveauer • Samfundsmæssigt: Redskabet indgår i og ændrer kulturen • Individuelt: At bruge kulturelt udviklede værktøjer forandrer subjektet. • Socialt: Subjekters interaktioner påvirkes • Helt sikkert deres form og mulighedsbetingelser. • Måske deres formål? • Ethvert redskab ’stilladserer’; det på een gang skaber og udstikker (afgrænser) muligheder. FL03e DTM intro