Kildekritik

1. Kildekritik Kasper Sørensen OplægvedBoostcamp for Historie, SyddanskUniversitet

2. Disposition • Hvaderkildekritik? • Kildekritikkenshistorie • Kildekritikkensbegreber • Forskelligetilgangetilhistorien • Gruppearbejde: Aksel Larsen og CIA

3. Hvaderkildekritik? • Kildekritik kunne også kaldes kildeanalyse. • Kilder kan være meget forskellige: gamle redskaber, malerier, bygninger, byplaner… Men oftest anvender historikere tekster. • Kildekritik er en bestemt måde at læse en kilde på, hvor man forsøger at få svar på to spørgsmål: • 1) Hvad står der i denne tekst som jeg kan bruge til at belyse mit emne? (kaldes kildens ”udsagnsevne”) • 2) Hvor stor vægt kan jeg lægge på de oplysninger jeg får i teksten? (kaldes kildens ”udsagnskraft”) • Med kildekritikken undersøger man både hvad der står i kilden og hvilken kontekst kilden er skrevet i.

4. Hvaderkildekritik – Et eksempel Christian den 4. ombordpåTrefoldighed, den 1. juli1644 vedKoelbergerHeide. Maleriaf Wilhelm Marstrand 1865.

5. Hvaderkildekritik – Endnu et eksempel • “In the Battle of Iraq, the United States and our allies have prevailed. Because of you, our nation is more secure. Because of you the tyrant has fallen and Iraq is free” • Tale af USA’s præsident George Bush 1. maj 2003. Påhangarskibet USS Abraham Lincoln.

6. Kildekritikkens historie Kristian Erslev (1852-1930). Professor i historie ved Københavns universitet. Opfattes af mange som kildekritikkens fader.

7. Kildekritikkens historie • Fra en positivistisk (naturvidenskabelig) til en hermeneutisk (fortolkende) inspiration. • Positivisme: Det er muligt at finde objektive sandheder. Indenfor historien nå frem til ”hvordan det egentlig var” (Leopold von Ranke, 1824). • Hermeneutikken: Fokus på fortolkninger. Ikke én, men flere mulige tolkninger af historien.

8. Kildekritikkens historie • Fra det materielle (kildestyrede) til det funktionelle (problemorienterede) kildebegreb. • Det materielle kildebegreb: Kilderne har en værdi i sig selv, og nogle kilder er bedre end andre. • Det funktionelle kildebegreb: En tekst bliver først en kilde i det øjeblik der stilles spørgsmål til den. Kildens værdi afhænger af hvilke spørgsmål man stiller.

9. Kildekritikkens begreber • Målet med kildekritikkener at nåfremtil en vurderingafkildensudsagsevneogudsagnskraft: • Udsagnsevne: • Hvadkankildenoplyseomdetemneog den problemstillingjegundersøger? • Udsagnskraft: • Hvorstorvægtkanjeglæggepå de oplysninger, jegharudvundetafkilden? • For at gøredetanvendes en rækkebegreber/redskaber.

10. Kildekritikkensbegreber • Svares der på det spørgsmål vi stiller i det givne materiale (funktionelt udgangspunkt)? • Det første man skal undersøge er om kilden svarer på det spørgsmål man ønsker svar på. • Eks. Hvordan og hvorfor blev Knud den Hellige dræbt i 1086? • Kilde: Saxo. GestaDanorum (dansk: Danernes bedrifter).

11. Kildekritikkensbegreber • Hvad er ophavssituationen? • Hvem, hvor, hvornår, hvorfor. I hvilken situation er kilden skrevet? • Eks. Saxo: Dansk munk, sekretær for biskop Absalon der var ven af kong Valdemar ”den Store”, nedskrevet i starten af 1200-tallet, næsten gået tabt, men bevaret i tryk fra 1514.

12. Kildekritikkensbegreber • Primær eller sekundær? (sekundære kilder afvises) • Er det første gang det er skrevet ned? • Eks. I Saxos tilfælde findes kun nogle få rester af den originale kladde og det meste af den trykte, latinske udgave fra 1514 er derfor primærkilde. Den danske udgave fra 2005 er en sekundærkilde.

13. Kildekritikkensbegreber • Levns- eller beretningsudnyttes kilden? • Beretning: Kilden sættes i relation til den historiske virkelighed, den handler om. • Levn: hvad er kilden et levn af? Kilden sættes i relation til dens ophavssituation, dens kontekst. • Eks. Saxo: Anvendt som beretning kan Saxo være en kilde til Knud den Helliges død i 1086. Anvendt som levn kan Saxos tekst fortælle os noget om Saxos kongeideal i 1200-tallet.

14. Kildekritikkens begreber • Levns- og beretningsaspektet kan forstås som to læserpositioner at anskue kilden fra som historikeren veksler imellem. • Eks. Skal vi vurdere Saxos udsagnskraft (troværdighed) som en beretning om mordet på Knud den Hellige, må vi anskue kilden som levn af dens ophavssituation. Vi må altså forestille os den situation som Saxo sad og skrev i: Hvem var han? Hvilket publikum skrev han til? Hvornår skrev han? Hvad var formålet med bogen?

15. Kildekritikkensbegreber • Vurdering af udsagnsevne og udsagnskraft ved levnsudnyttelse: • Hvilke kontekstuelle forudsætninger er på spil og hvilke informationer kan opnås ved levnsudnyttelsen? • Eks. Hvad kan Saxo som kilde fortælle os om sin egen samtid, f.eks. om kongeidealer.

16. Kildekritikkensbegreber • Vurdering af udsagnsevne og udsagnskraft ved beretningsudnyttelse: • Første- eller andenhåndsvidne? (førstehånds- bedre end andenhåndsvidner) • Har forfatteren af kilden selv set den begivenhed han beskriver?  • Eks. Knud den Hellige blev myrdet i 1086 og Saxo skrev sin beretning i starten af 1200-tallet, så han kan ikke have været førstehåndsvidne.

17. Kildekritikkensbegreber • Samtidighed? (jo tættere på begivenheden jo bedre) • Hvornår er kilden skrevet i forhold til den begivenhed kilden omhandler? • Eks. Saxo kan ikke siges at være samtidig, men må basere sin beretning på andre historier, som eventuelt er baseret på atter andre eller mundtlige overleveringer. • Tendens?   • Hvilket formål havde kilden? • Eks. Saxo står gennem hans chef biskop Absalon i et nært loyalitetsforhold til kong Valdemar, hvis bedstefar fik kåret den myrdede kong Knud som helgen. • Konfidentiel eller offentlig kilde? • Er kilden skrevet til offentligheden eller er den privat? • Er der flere uafhængige kilder der svarer det samme?

18. Historie er mere end kildekritik • Historie ifølge hylderne i boghandlen: Krig, mere krig og lidt politik - magtfulde mænds store gerninger • Sådan var historievidenskaben stort set også indtil et stykke ind i 1900-tallet • I dag har historievidenskaben heldigvis udviklet sig – der er mange tilgange til historieforskningen

19. Økonomisk og social historie • Hvem byggede Runde Tårn? • Christian d. 4 eller folket?

20. Økonomisk og social historie • Interesserer sig for: • Erhvervsforhold – f.eks. fra landbrugssamfund til industrisamfund til videnssamfund • Leveforhold – f.eks. fra dyb fattigdom til overflodssamfund • Befolkningsforhold – f.eks. fra landsbyliv til storbyliv • ”Historien set fra neden”, bønderne og arbejderne får en plads i historien • Udviklingstræk der måske er vigtigere end hvem der har vundet hvilke krige?

21. Kvinde/kønshistorie • Bøndernes og arbejdernes historie var stadig ofte mændenes historie • Reaktionen blev kvindehistorien, hvor kønsstrukturer får en plads ved siden af økonomiske og sociale strukturer, og kvinderne får en plads i historien

22. Globalhistorie • En udfordring til den ”eurocentriske” historieskrivning • Globalhistorikerne mener ikke at Europa er unik • Asiatiske kulturer overlegne indtil ca. 1800 • Traditionel historie forsvarer (direkte eller indirekte) vestlig dominans

23. Sprogteoretiske tilgange • Historieforskning inspireret af sprogfilosofi • Begrebshistorie, diskursanalyse, fortællingsanalyse • Ofte kritisk overfor kildekritikken – det interessante ikke om kilderne siger ”sandheden”, men hvad de siger og hvordan de siger det – hvordan de konstruere sandheden

24. Tilgange til historien • Politisk historie • Økonomisk historie • Social historie • Kvindehistorie • Global historie • Sprogteoretisk inspireret historie • At fokusere på andet end blot krig og politik kan give et mere nuanceret billede af historien og føre til spændende diskussioner – og måske vise overblik og indsigt der belønnes til eksamen 

25. Gruppearbejde: Aksel Larsen og CIA • Vi mødesigenkl. 14.15, hvoriskal lave en praktiskøvelseikildekritik. • I får et kildesæt, somiskalanalyserevedhjælpaf de begreber vi hargennemgået. • Hvergruppeskalpræsenterederesanalyseaféntekstimorgen. Gruppe 1 præsenteretekst 1, gruppe 2 tekst 2, osv. • Men allegrupperskalogsåforsøge at give et samletsvarpå den problemformuleringderertilkildesættet.