1 / 77

DUI 5.maj 2012

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - et input om ”mainstream ungdomsliv”, voksenforventninger og fritidsaktiviteter i en ”synes godt”-kultur. DUI 5.maj 2012. Hvad er på dagsordenen?. Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene!

eli
Download Presentation

DUI 5.maj 2012

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene…- et input om ”mainstream ungdomsliv”, voksenforventninger og fritidsaktiviteter i en ”synes godt”-kultur Center for Ungdomsstudier (CUR) DUI 5.maj 2012

  2. Hvad er på dagsordenen? • Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene! • Når man vokser op i ”Terkel i knibe”-familier • Hvad er ungdomsprojektet i en ”kun for mig,kun for mig”-tid… • De stakkels drenge? • Aktiviteter tiltrækker, relationer fastholder – måske…. • ”Hva´ så luderskat! – hva´ ska´ vi lave i dag?” - om unges sprog • En række udfordringer til overvejelse Center for Ungdomsstudier (CUR)

  3. Victors træningsprogram Center for Ungdomsstudier(CUR)

  4. Hverdagsritualerne i 3-5.kl • Fjernsyn (62,8%) • Aktiviteter på den virtuelle arena (59,8%) • Hører musik (47,2%) • Går i klub/SFO (27,8%) • Er sammen med venner (24,5%) Venner er vigtige, men reelt bruges der mere tid på lettilgængelige individuelle aktiviteter, aktiviteter som er kædet sammen med en vis form for ansvar, samt aktiviteter der er betinget af ”ydre forhold”

  5. Hverdagsritualer i 7. – 9. kl. Center for Ungdomsstudier(CUR) Fra undersøgelsen:

  6. Fritidsaktiviteter i perioden 1995-2010 Center for Ungdomsstudier(CUR) Fra undersøgelsen:

  7. Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Center for Ungdomsstudier(CUR) :

  8. Hvad snakkes der om? Det er OK at snakke om temaer som andre også kæmper med: • Faglige udfordringer • Det er svært at nå det hele • Forældre der ikke forstår • Kærlighed, sex mv. Det er mere problematisk at snakke om temaer som: • Angsten for ikke at slå til • Selvværd • Eksistentielle temaer Center for Ungdomsstudier (CUR)

  9. Alle ved jo at vi bluffer! Som børn af højkonjunktur oplever de at : • de har fået alle muligheder • skal være små ”sucesshistorier” • Hvis ikke dette er virkeligheden må man – med med afsæt i frygten for at falde udenfor fællesskabet - forsøge at agere som en succes! Center for Ungdomsstudier (CUR)

  10. Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget! • ”Snakke med en voksen? Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig – og de giver mig jo altid bare ret…” (Pige 17 år ) Center for Ungdomsstudier (CUR)

  11. ”Hvad skete der i skolen i dag, Terkel”? - om det at vokse op i primært deskriptive kulturer ”Børn og unge færdes i vid udstrækning i såkaldte ”beskrivende” eller ”manifestationskulturer” mens det halter med evnen til at analysere…” Center for Ungdomsstudier(CUR)

  12. Rum for refleksion • Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring er det nødvendigt med ”rum for refleksion”. • Disse rum opstår, hvor der er ”voksne”, der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarene! Center for Ungdomstudier (CUR)

  13. Rum for refleksion skal modelleres! • Unge efterspørger ikke forhør - • de efterspørger modellerede dialoger • Unge efterspørger ikke eksperter - • de efter spørger mennesker, der kan stille spørgsmål • Unge efterspørger ikke ortodoksi - • de efterspørger ortopraksi! Center for Ungdomsstudier (CUR)

  14. Unge anno 2012 er ikke specielle • De har de samme drømme som unge altid har haft. • De skal navigere i en anden verden – derfor andre strategier • ”I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på – i dag har man brug for et par guidelines” • om det at vokse op i en understruktureret verden Center for Ungdomsstudier(CUR)

  15. Unge anno 2012 er ikke specielle • ”Kun for mig, kun for mig!” om det at vokse op i en individualiseret kultur, hvor min valg helst skal ”føles” rigtige. • Andre grundvilkår for unge: • Mange ting er til forhandling • De får ikke ”den store fortælling” serveret – men skal selv skrive den • Er på udkig efter voksne/sammenhænge der har lyst og mod til være med til at inspirere processen Center for Ungdomsstudier(CUR)

  16. ”Jeg spørger, om jeg ikke må få nogle flere lommepenge, men det siger de nej til’ Elever i 3.-5.klasse og deres forældre – en relation i forandring?

  17. Forældre er det bedste i verden – specielt hvis man er pige og går i 3-4.klasse ”Hvad er det bedste i livet?” – forældrenes betydning. Angivelse af ”Ja, meget”.

  18. Og man vælger i vid udstrækning at se verden fra forældrenes perspektiv Hvad vil du sige, du mest laver med dine forældre?Det ved jeg ikke. De kommer ret sent hjem. Om torsdagen kommer min mor først hjem ved halv syv-tiden. Kunne du godt tænke dig måske at bruge mere tid sammen med dem?Det ved jeg ikke. Det er OK. De skal jo også passe deres arbejde. (Dreng, 12 år, 5. klasse)

  19. Naturlige samtalepartnere • 87 pct. angiver at de har nemt ved at tale med deres mor – og 75 pct. angiver det er nemt at tale med far! • Hvis man ”kun” bor sammen med sin mor, er det 55 pct. der angiver, at man at det er nemt at tale med far og 81 pct., der oplever det som nemt at tale med ens mor • Hvis man bor sammen med mor og dennes partner er det 47 pct. der angiver at det er nemt at tale med deres far, mens 75 pct. angiver at det er nemt at tale med mor.

  20. Men det er ikke alt forældre får at vide… Hvad vil du sige, er forskellen på familie og venner? Jeg holder mere af min familie, end jeg holder af vennerne. Familien kan jeg også snakke med om alt. Er der noget, man kan snakke med vennerne om, som man ikke bare kan snakke med familien om? Det er, hvis det handler om nogen fra ens klasse eller sådan noget. Forældre ved ikke rigtigt, hvad der foregår i frikvartererne. Sådan noget, som vi ved. Det kan jeg bedre snakke med vennerne om end med mine forældre (Pige, 11 år, 5. klasse)

  21. ”Det er ret irriterende at lave pligter, men når mine forældre siger jeg skal, skal jeg jo” – om lommepenge, pligter og forbrug

  22. Pligter udføres ofte under protest…. Skal du hjælpe til derhjemme? Ja, jeg skal støvsuge og dække bord Hvem finder på de ting, du skal lave?Min mor siger, at jeg er blevet så stor, at jeg godt kan hjælpe til derhjemme. Hvad synes du om at hjælpe til?Nogle gange kan det godt være lidt irriterende. Jeg støvsuger to gange om ugen, og jeg synes, det er ved at være lidt kedeligt og irriterende, at jeg skal gøre det. Har du sagt til din mor, at du ikke gider? Ja, men hun siger bare, at jeg skal gøre det alligevel (Pige, 10 år, 4. klasse

  23. Ændringer i forbrugsmønstre Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

  24. Der shoppes med mor – for hendes penge…. Jeg kan rigtig godt lide at shoppe – det har jeg gjort rigtig meget med min mor. Har du også været ude at shoppe med veninderne? Nej, det har jeg ikke været. Men jeg har været rigtig meget ude at shoppe med min mor, min moster og min kusine. Men det med veninderne kommer jeg nok til at gøre, når jeg bliver ældre. Lige nu vil jeg helst ud at shoppe med min mor. (Pige, 11 år, 5. klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

  25. Fra forældretillogistik-chef • Perspektiver på voksne Center for Ungdomsstudier (CUR)

  26. Deres relationer til voksne…. • 89 % oplever at deres forældre har tid til at snakke… • 73 % oplever at de kan tale med forældre om personlige problemer – men det er knapt så mange der gør det…. • De har en forventning om at voksne indleder ”vigtige” samtaler….. Center for Ungdomsstudier(CUR)

  27. Familien står for det praktiske ”Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort… Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay.” • (Sebastian) Center for Ungdomsstudier (CUR)

  28. Jegvilhellere ha´ en mor • ”Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en veninde – veninder kan jeg nemt finde” • Hvad betyder det så, at din mor er ”mor” for dig?”Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang – stort set. At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig selv”. • Hvilke grænser? • ”Grænser for hvornår jeg skal være hjemme, og hvordan jeg skal opføre mig. …. Jeg kan godt se en mening med alle de grænser, mine forældre sætter, selvom det ikke altid er lige fedt” • Mathilde Center for Ungdomsstudier (CUR)

  29. De vilgernesnakkehvis…. • de oplever at der ikke er tale om forhør…. • de ikke oplever at der er tale om spørgsmål er der bare bliver stillet pr. automatik… • at det er OK at skyde samtaler “til hjørne” Center for Ungdomsstudier (CUR)

  30. Hvilke egenskaber efterspørger de hos voksne? • Nysgerrige voksne – som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! • Fagligt dygtige voksne som man kan lære noget af! • voksne som de har historie med….og specielt for drenge/mænd gør det sig gældende at samtalen er knyttet til konkrete aktiviteter! • Voksne der udfordrer og giver ansvar – efter at de har vist hvordan opgaven også kan udføres! Center for Ungdomsstudier (CUR)

  31. Tre skabeloner • Formgiveren der qua sin egen person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning. • Tourguiden der følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gå vild. • Motivatoren/inspiratoren der udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort-zone og møde det, som er anderledes. Center for Ungdomstudier (CUR)

  32. Det kræver en landsby at ”opdrage” en ung ! • Det kræver forældre, lærere, trænere, bedsteforældre - og og måske nogle af de ”voksne” man møder i DUI! Center for Ungdomsstudier (CUR)

  33. ”Hvis jeg keder mig ringer jeg til dem og spørger om de kan lege…. Perspektiver på drenge- og pigevenskaber samt kærester Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

  34. Vennerne betyder stadig mere, og forældrene får en lidt anden rolle Er venner det bedste i livet? Angivelse af: Ja, meget Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

  35. Hvad er en god ven egentlig?

  36. Der snakkes…. Hvad snakker I om?Når vi sidder i ”Rottehullet”, kan vi godt finde på at snakke om personlige ting. Man har ikke lyst til at snakke om så meget, hvis drengene er i nærheden. Så vi snakker om fyre. Vi snakker om nogen, man har set, nogen, man kender, nogen, man har kendt. Man snakker om en selv, hvad man synes om en selv, hvad man synes om andre, hvad man kan gøre bedre og sådan nogle ting. (Pige, 10 år, 3. klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

  37. Chokoladekage af jord og vand Hvad laver du med dine venner? Jeg er tit udenfor sammen med dem. Vi kan finde på at lave chokoladekage af jord og vand, og så kan vi sjippe og tegne med kridt og sådan noget. Vi leger også tit spioner. Så bruger vi al muligt spionudstyr og laver dem af pinde og sådan noget. Er det vigtigt, at I veninder kan snakke om forskellige ting? Det ved jeg ikke. Vi snakker ikke så meget. Vi leger mest. Vi leger tit, at vi har rigtig mange jobs, og at vi så har en kat, der hedder Alfus. Den går under et træ, og så leger vi, at det er en ond leopard, og så leger vi, at vi har et kontor, hvor vi laver sådan nogle drikke, som man kan dø af – sådan nogle giftige nogen. Og så er vi i Amazonas-junglen. (Pige, 10 år, 3. klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

  38. Der leges stadig med Lego… • 18 pct. af drengene leger med Lego i 3. klasse, 13 pct. i 4. klasse, mens kun 3 pct. i 5. klasse ofte leger med Lego. • Den mere traditionelle legekultur, som Lego er udtryk for, bliver altså i 4. og 5. klasse efterhånden afløst af andre lege eller aktiviteter. • Det udelukker dog imidlertid ikke, at man kan finde på at lege med Lego en gang imellem Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

  39. Kvaliteten tiltrækker – relationen fastholder – måske….. • Lidt om fritidsaktiviteter og rekruttering…..som kommer i to-tre bølger….

  40. Hvad ”går” de til?

  41. Primære og sekundære fritidsintereser % Sport 62,8 Fritids- eller ungdomsklub 9,1 Politisk ungdomsarbejde 0,7 Ungdomsskole 3,0 Kirkeligt ungdomsarbejde 1,0 Spejder 2,1 Musikskole 8,0 Andet 13,3 Hvilken aktivitet anvender du mest tid på?

  42. Min dreng ligner da helt klart Thorvald Stauning! - 1.bølge…. • Forældre der reproducerer deres egen foreningshistorie og sender deres børn til iaktiviteter i 5-6 års alderen…. • De kender bage kage-køre-sommerfest-setup´et

  43. ”Det bedste er at prøve sådan nogle syge, sjove ting” – når fritidsaktiviteter bliver en arena for selvvalg – 2.bølge Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

  44. Det vigtige er at man får noget motion og at det er sjovt…. Hvorfor går du til gymnastik? Fordi jeg synes, det er sjovt, og man får nye venner ved at gå til sport,og så får man også noget motion Hvor fik du ideen fra at gå til gymnastik? Først gik jeg til springgymnastik. Så var der to fra klassen, der gik til sådan noget redskabsgymnastik, som var mere sådant fint, hvor man skulle have sådan dragter og sådan noget, og det synes jeg, var Sjovere end at gå til springgymnastik. Var det dine venner, der fik dig med til det. Ja … Er de vigtigt, at vennerne er med til det? Nej! Hvad er så vigtigst? At man får noget motion og at det er sjovt. (Dreng, 11 år, 5. klasse)

  45. Primære- og sekundære vennegrupper • Den ”primærvennegruppe”, man begynder at orientere sig mod og forstå sig i lyset af, ser i nogen grad ud til at være den ”lokale” gruppe bestående af venner fra skolen, SFO og nærmiljøet. • De relationer ,man etablerer i forbindelse med fritidsaktiviteter fremstår i højere grad som en ”sekundær” vennegruppe, der over tid kan få en vigtig funktion i den enkeltes liv – men som pt. er nogen, man dyrker en bestemt aktivitet med.

  46. Hvad er vigtigt, når man går til noget i 7-9.kl.?

  47. Din datter bliver klogere af, at at være med i DUI! • Når ”inaktive” børn skal aktiveres – eller unge fastholdes - går det ofte gennem moderen – og argumenter som ”øget neuroplasticitet” og ”relationelle kompetencer” lytter de gerne til…. Center for Ungdomstudier (CUR)

  48. Der er ”gymnastikvenner” og så rigtige venner Har du så mange venner til gymnastik? Ja, jeg har rigtig mange. Er det nogen, du også mødes med i fritiden? Nej, vi ses mest derhenne. Jeg har ikke været hjemme ved dem endnu. (Dreng, 10 år, 4.klasse) Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

  49. Og hvad er så vigtig forud for at man går i gang med at dyrke aktiviteter i foreningsregi? • Pct. • At der er nogen på mit niveau 58,9 • At det er sammen med nogen, jeg kender 37,4 • At der er tale om lidt anderledes aktiviteter 24,0 ”…Jeg var 11 år og var den eneste, der ikke havde et bælte med en farve. Det er overhovedet ikke sjovt. At være den eneste nybegynder…”(Pige, 8. klasse)

  50. Relationer er ikke altid nok i forhold til fastholdelse! Progression, det at jeg begynder at mestre aktiviteten m.v. er afgørende vigtigt for, at en aktivitet opleves som ”spændende” og ”seriøs” også på lidt længere sigt. Relationer kan medvirke til at fastholde i nogle af de lidt trælse perioder, men i en tid hvor der er mange andre måder at vedligeholde venskaber på, holder dette ikke på lidt længere sigt. Hvis kvaliteten er for lav, og progressionen mangler, så vælges aktiviteten som oftest fra.

More Related