Mentorordninger

1. Mentorordninger UU grundskole ungdomsuddannelse

2. Indhold 1. Lovgivning og rammer 2. Mentorordninger i UU Århus 3. To udfordringer • Koordinering og samarbejde på tværs af institutioner • Mentorroller - og gruppevejledning?

3. 1. Vejledningsloven § 5. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, tilrettelægges en særlig indsats ved overgangen til ungdomsuddannelserne, herunder at der etableres en mentorordning for denne målgruppe. LBK nr 671 af 21/06/2010

4. BekendtgørelsenMentorer i 9. og 10. klasse § 11. Stk. 2. På kommunens initiativ etableres et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og områdets ungdomsuddannelsesinstitutioner om anvendelse af mentorer. Det lokale samarbejde skal sikre et tæt samspil med andre mentorordninger og kommunen og blandt andet medvirke til, at eleven kan have den samme mentor i 9. klasse, 10. klasse og de indledende dele af ungdomsuddannelsen. BEK nr 873 af 07/07/2010

5. Mentorer og mentees Stk. 3. Kommunerne har pligt til at sikre, at den enkelte mentor er tilstrækkelig forberedt på den aktuelle mentoropgave, og at vedkommende har de nødvendige forudsætninger for at kunne løfte opgaven til gavn for den unge. § 12. Den unge skal give sit samtykke til at få en mentor tilknyttet, og for unge under 18 år skal forældremyndighedens indehaver ligeledes give sit samtykke hertil. BEK nr 873 af 07/07/2010

6. LAB loven og ungepakkerne Jobcentrene får udvidede muligheder for at give tilbud i form af virksomhedspraktik, vejledning, opkvalificering og mentorstøtte, m.v. til de 15 – 17-årige. Tilbuddet kan nu gives til alle 15 – 17 årige uden uddannelse og job, når de skal i gang med en uddannelse, og når de har brug for støtte til at gennemføre den. Ikrafttræden 1. august 2010.

7. 2. Hvad har UU Århus –Samsø gang i? • Mentorordning i UU • For elever i 9 – 10. klasse • Mentorer er UU vejledere • Overgang til ungdomsuddannelse • Timeramme: 10 – 12 timer pr. ung • Mentoraftale

8. Hvad har UU Århus –Samsø gang i? 2. Mentorordning på byrådsbevilling • For elever med andet sprog end dansk i 10. klasse • Mentorer er civile fx lærere i 10. klasse, rollemodeller eller andre omkring den unge • Overgang til ungdomsuddannelse • Koordineres af UU • Timeramme 10 – 12 timer • Mentoraftale

9. Børn og Unge forvaltningens mentorordning • For elever fra 6. – 7. klasse til 10. klasse med dansk som andet sprog på udvalgte skoler • Tiltænkt elever med behov for særlig støtte til gennemførelse af afgangsprøven • Overgang til ungdomsuddannelse • Mentorer er studerende fra byens uddannelsesinstitutioner • Koordineres af Børn og Unge

10. Ungdomsuddannelser • Mentorordninger på EUD uddannelser • Indslusningsordninger

11. HOLD FAST regionsprojekt InvolvererUU, produktionsskoler, grundskoler og ungdomsuddannelser i Region Midt og Syd Afprøvning af projekter til mindskelse af frafald på ungdomsuddannelserne

12. HOLD FAST regionsprojekt Mentorindsats og overdragelse mellem kontaktpersoner Aktiviteterne skal sikre en sammenhængende indsats for de unge, der er i målgruppen for en mentorindsats. Midlerne kan bl.a. bruges til at sikre et overlap fra afgivende skole til modtagende ungdomsuddannelse. Kurser og seminarer for involverede partnere Se www.holdfast. nu

13. 2. Udfordringer 1. Koordinering og samarbejde på tværs af institutioner 2. Mentorrolle - og gruppementoring? - oplæg og gruppediskussioner

14. Udfordring 1: Koordinering og samarbejde ”Det lokale samarbejde skal sikre et tæt samspil med andre mentorordninger og kommunen og blandt andet medvirke til, at eleven kan have den samme mentor i 9. klasse, 10. klasse og de indledende dele af ungdomsuddannelsen.” - Hvordan lever vi op til det?

15. Udfordring 1 - fortsat Indhold/Aktører Overblik og koordinering af støtteordninger og tilbud Mentorordningernes sammenhæng med eksisterende aktiviteter fx brobygning, praktik, undervisning, forældresamarbejde Rollefordeling i forhold til ansvar for overlevering/aflevering Organisering Finansielle og administrative barrierer ved gennemgående mentorordninger

16. Udfordring 1 - gruppedrøftelse Brug 10 min. på at give et bud på en afprøvet eller ønskelig model for samarbejde mellem • Grundskolen og UU • UU og ungdomsuddannelser /produktionsskoler/aktiviteter • Andre?

17. Udfordring 2: Mentorrolle - og gruppementoring Mentorroller Gruppementoring

18. Afklaring internt i UU: Mentor / vejleder – forskelle og ligheder Baggrund for lovgivningen – afløsning for gennemførelsesvejledning? Civile mentorer Opkvalificering Hvad er opgaven? Organisering

19. To strategier i en professionel relation Dannelse Gendannelse af den unge der for vild sammen med adskilte forældre og netvæk Læring Genindsættelse af gangbar individuel og kollektiv viden der fører mod inklusion og integration Jf. Birthe Kaiser, m.fl.

20. Rolleskift Mentor skal kunne indgå i forskellige roller og afgøre, hvilke relationer, der er behov for i forhold til: • Mentees behov • Målet med mentorskabet • Mentorskabetsudvikling over tid Barabra Day, VIA 2010

21. barn ufærdig umyndig ikke-dannet Bedsteforældre Mor Onkel/tante Stifinder Høvding/overhoved Far Storesøster & -bror stillads indre nærhed emotion partikulært holistisk individuelt ontologisk Ydre distance kognition generelt/universelt situeret kulturelt, kollektivt socialt Ven Lods Træneren Livredder Læremester Instruktøren Tolken Guiden Hæklenålen myndig flyvefærdig ung/voksen dannet Mentorfigurer ( Birte Kaiser)

22. Gruppementoring Opgør med individualiteten Et interessant perspektiv er, hvorvidt en organisering af vejledningen som mere kollektiv kan være med til at gå i rette med den kritik, der rejses af vejledning som en praksis, der er med til at individualisere samfundsmæssige problemstillinger i relation til uddannelses- og arbejdsmarkedsproblematikker. ( Usher 2005, Rie Thomsen 2009)

23. Vejledning i fællesskaber giver mulighed for: • at lytte • at høre og se, hvad andre får svar på • at få ideer til spørgsmål, jeg selv kan stille • at andre kan byde ind med konkrete løsninger eller problemstillinger i forhold til de spørgsmål, jeg stiller • at andre kan perspektivere min opfattelse af situationen med deres oplevelser • at referere til hinanden fra de spørgsmål og samtaler, som man har hørt • at drøfte tidligere spørgsmål og samtaler med andre, som også har hørt, hvad der er blevet sagt • at opnå ny forståelse af problemet og mine muligheder. ( Thomsen 2009)

24. Gruppedrøftelse Hvilke overvejelser giver gruppementoring anledning til i forhold til: • Indhold og formål med mentorordningen • Er der potentiale i det?

25. Opsamling og farvel

26. Litteratur om mentor • Day, Barbara, Trine Hinchely Harck & Birte Kaiser (2009): Den refleksive mentor. Et undervisningshæfte til mentorers kompetenceudvikling og kvalitetsudvikling af mentorordninger, www.vejledning.net/ • Day, Barbara, Birte Kaiser & Lone Nordskov Nielsen (2009): Ind under huden – en diskursanalyse af mentorordninger, Rapport fra VUE-projekt 1.3: Mentorordninger og kompetenceudvikling af mentorer,www.vejledning.net/ • Day, Barbara, Birte Kaiser & Lone Nordskov Nielsen (2009): Min mentor er min voksenven – mentorskaber, kvalificering og kompetencer i: Carla Tønder Jessing m.fl.(red.): 6 belysninger af vejledning – brydninger, forståelser og praksis, Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning • Kaiser, Birte m.fl. (red.) (2004): Mentor – den fleksible vejleder. CVU Vest Press

27. Mere litteratur • Ott, Lisa & Birgit Signora Toft (2004): Mentorskabets muligheder – til brug i praksis. Børsens Forlag • Paaske, Karen, Birte Kaiser & Ulla Nistrup (2008): Mentorskab i vejledning som metode til sikring af gennemførelse og reduktion af frafald i ungdomsuddannelser. Rapport fra VUE-projekt 3.1, www.vejledning.net/ • Poulsen, Kirsten M (2008): Mentor Guiden - om mentorskab og en-til-en-relationer. KMP Forlag • Valgreen, Helene & Lone Nordskov Nielsen (2009): Flyv fugl! Flyv. Gode råd til nye mentorer. Studie & Ervherv. • Rie Thomsen (2009): Vejledning i Fællesskaber. Studie & Erhverv.