Biblioteket som medspiller i børns sprog- og læseudvikling

1. Biblioteket som medspiller i børns sprog- og læseudvikling Anvendelse af letlæsningsbøger i praksis.

2. Den halve time • Præsentation • Før: projekt – nu: hverdag • Teorien bag projektet • Teori og projekt… men hvordan i hverdagen? • Udvælgelse af letlæsningsbøger • Tid til spørgsmål

3. Min baggrund. • Uddannet folkeskolelærer og læsevejleder, samt en PD i læsning og skrivning • Beskæftiget mig med børns sprog- og læseudvikling - altid. • Arbejdet på skoler, tværkommunalt og på PPR • Nu ansat ved Ishøj Bibliotek som Pæd.konsulent

4. Hvorfor ”projekt medspiller” • Vi arbejder alle på det samme projekt: At give børn lyst til at læse – og gøre dem dygtige til det… • Giver kunder i biksen • Vi har en viden og materialer som andre kan bruge • Skabe bedre kontakt mellem skoler, institutioner og biblioteket • Samarbejde med center for børn og undervisning (skoleforvaltningen)

5. Startprojekt: 1.klasses læsning. Startprojekt: 1.klasses læsning. Formål: • at markere biblioteket som medspiller • skabe tidlig kontakt til skolerne (bib-orientering) • Rykke biblioteket ud på skolerne (a la børnehavebiblioteker) • Skabe kontakt mellem biblioteket, forældre/børn og skole • Give børnene hurtig adgang til litteratur der passer til deres alder/læseudvikling • Formidle viden til forældre om børns sprog- og læseudvikling bl.a. via hjemmesiden Viden = Konkret information og ideer til materialer og gode øvelser/lege

6. Hvorfor? • Der er brug for mindst 5 relevante bøger pr. barn for at tilvejebringe blot det mest elementære tekstbaserede miljø. (Neumann, S.B. Books make a difference: A study of access to literacy.) Relevant: Bøgerne skal passe i sværhedsgrad og interesser til det enkelte barn, samt skal afspejle forskelligheder i kulturel og familiemæssig baggrund.

7. Hvorfor? • Reading makes you smarter. (Anne E. Cunningham: The cognitive consequences of reading volume). Mængden af tid brugt på læsning har indflydelse på udviklingen af en lang række kognitive domæner: Ordforråd, læseforståelse, kritisk og analytisk tænkning og viden om verden.

8. Læsning er anderledes end andre medier • Bøgerne præsentere os for langt flere sjældne og nye ord, når vi læser eller får læst op, end vi gør ved noget andet medie eller samtale. • Børnebøger har generelt et sprog der er mere varieret end sproget i en samtale mellem to veluddannede voksne.

9. Anne E. Cunnighams opfordring til fagpersonale der har at gøre med børn: Alle børn – og særligt de svage læsere – kommer i kontakt med så meget tekst som muligt. De svage læsere kan benytte lydbøger: det vigtige er den dosis af ord børnene bliver præsenteret for dagligt. De bøger vi læser højt for børnene skal ligge over det niveau de selv mestre, da det vil give dem et forspring når de selv skal til at læse svære tekster.

10. Men det kræver at børnene (og lærerne) har adgang til litteraturenSteffensen og Weinreich: Børn læser bøger, 2000

11. Indholdet i 1.klasses læsning: • 1. klasserne bliver inviteret på biblioteksbesøg: Mini-biblioteksorientering + udlån af læse-mix kasse. • Læse-mix kasse = en kasse med letlæsningsbøger tilpasset klassens læseprofil. • Info-brev til forældrene om barnets besøg på biblioteket og bibliotekets tilbud: info om hjemmesiden, folder om gode bøger m.m. • Mulighed for at forny læse-mix kassen løbende gennem skoleåret.

12. Nu: (3 år efter start) • Ikke mere 1.klasseslæsning • Ordningen er udvidet så den gælder for bh.kl. til og med 3.kl. • Dog kun 1.klasse der kommer til biblioteksorientering

16. Resultat: • En succes. Gået fra 1.kl. til at gælde bh.kl. – 3.kl. • CA. 7 besøg ud af 11 mulige. • Lærerne ønsker at forny deres læse-mix kasser • Vi udfylder et tomrum på skolebibliotekerne • Lærerne er begyndt selv at rette henvendelse OBS!!! Kun en succes så længe man følger skolerne med tæt kontakt og opfølgning. De skal holdes i ørerne ;-)

17. Valg af materialer • Hvordan udvælger vi de letlæsningsbøger vi har i udlånet • Hvilke kvalitetskriterier vægter vi

18. Udvælgelse af serier • Der skal være et bredt udvalg af materialer til både begynderlæseren og den mere øvede • Der skal være drama, fantasy, eventyr, pigebøger, drengebøger, sjove bøger og …

19. kvalitetskriterier • Bøgerne skal være læsepædagogisk bearbejdet • Illustrationerne skal svare til målgruppen – og ikke være for barnlige • Sproget skal være korrekt og ikke forenklet med det ene formål at holde lix-tallet lavt • Ingen tekst ind over billeder • En læsbar typografi

20. Bøgerne er sat op efter sværhedsgrad – og ikke nødvendigvis deres lix-tal. Bøgerne er duttede med 1 til 4 dutter

24. Hvorfor ikke lix-tal? Lix-tallet er ikke nødvendigvis et udtryk for om bogen er let eller svær at læse. Der er mange andre faktorer der spiller ind.

25. Hvad gør det svært at læse en tekst: Konsonantophobning i start/slut Ord med lydfølgeregler Stumme bogstaver Kunstigt sprog Manglende forhåndsviden om emnet

26. Eks. på Lix 4-bog.Emil og Luna i Tivoli af Jørn Jensen.Lydret PS fra Alinea2 prikker

27. Eks. På lix 4 bog – lydret PS. Emil og Luna i Tivoli af Jørn Jensen

28. Eks. På ca. lix 4 – bog.Max og Alf i bio af Helle Dyhr Fauerholdt.Lydret Dingo fra Gyldendal1 prik

30. Eks. på Lix 5-bog.Kloge Åge i fars maveaf Kasper SyhlerForlaget Så til hest3 prikker

31. Billede af Siv og flyet

32. Eks. på lix 6-bog. Søn af en bøddel af Lene Møller Jørgensen Forum Placeret i LET og ikke BLÆS

34. Eks. på lix 8-bog.Viola og spøgelsetaf Søren Vagn Jacobsen.Gyldendal. Grøn Dingo3 prikker

35. Billede Viola og spøgelset

36. Eksempel på lix 8-bog.Sarin i Svovldalenaf Benni Bødker.PS Fantasy. Alinea.I LET og ikke BLÆS

37. Billede Sarin i svovldalen

38. Fra start til nu. • Vi har udlånt godt 40 læsemix-kasser i dette skoleår af ca. 90 bøger • Børnene er blevet meget dygtigere, så vi skal ændre indkøb • Udvidet samarbejdet med skolerne • Tab: Der er mistet 1 kasse under kørslen, og der forsvinder bøger. Ca. 2 pr. klasse pr. år

39. Flere spørgsmål? Rikke Myhlendorph rbm@ishoj.dk