Møde vedr. AKF overtagelse af EFKV.

1. Møde vedr. AKF overtagelse af EFKV. Ferslev d. 04. oktober 2011

2. Hovedprincip • Hovedprincippet i modellen for overtagelse er, at de udgifter, der var forbundet med Fjernvarme-forsyningens overtagelse af et fjernvarmeselskab, skal betales af forbrugerne i det pågældende selskabs forsyningsområde. • Indforstået overtagelsen akal være omkostningsneutral for eksisterende forbrugere. • Tommy Eggers, citat: ”AKF skal og må ikke tjene penge på aftalen med EFK”.

3. Hovedprincip, udgangspunkt. • Modellen for overtagelse tager udgangspunkt i værker med: • stor restgæld og ekstralån pga. motornedbrud. • store driftsudgifter pga. 20 års varmeproduktion med dyr naturgas. • forholds lille indtægt ved el-salg. • Derfor var det ikke et spørgsmål om der var et kraftvarmetillæg, men om hvor stort det var!

4. EFK i forhold til hovedprincip • Hvordan passer EFK i forhold til udgangspunkt for hovedprincippet: • Lille restgæld, veldrevet værk uden problemer. • Uafhængig af naturgaspriser til varmeproduktion pga. rørforbindelse. • Stor indtægt ved el-salg på det frie elmarked. • Leverer selv reservekapacitet.

5. EFK i udgifter/indtægter Udgifter Indtægter Kraftvarmetillæg Salg af el, div tilskud og std.by drift. 20 års drift omk. Etablering rør Restgæld Overskud KV-tillæg i EFK’s favør

6. Forvaltningens tolkning af principper. Udgifter Indtægter Kraftvarmetillæg Ekstra gevinst Fiktiv! Marginal vs. gennemsnit Fiktiv ! levering AB overordnet net Rent overskud for AKF, betalt af borgerne i EFKV område 20 års drift omk. Etablering rør Salg af el, og std.by drift. Ca. halveret pga lov 168. AKF får tilskuddet iflg lov 168. Restgæld

7. Marginal vs. Gennemsnit • Sammenblanding af beregningsprincipper • AKV siger at EFKV skal beregnes som marginalt tilsluttet. – Det synes vi er uretfærdigt, for så får vi ikke andel i den billige varme fra Portland og Reno Nord som alle andre borgere • Det bliver herefter dobbelt uretfærdigt, når det så viser det sig, at beregningen kun er marginal på nogle punkter. • - f.eks. kræves fejlagtigt at der skal betales for varme ab overordnet net (dette er ikke en marginal beregning, og AKV tjener bla penge på at opkræve for varmetab), og f.eks. kræves fejlagtigt at EFKV skal betale en højere prise end den marginale for det ekstra varmekøb fra Nordjyllandsværket,

8. AB overordnet net • Hvorfor harmonerer AB overordnet net ikke med hovedprincip? • Fiktive udgifter • Betaling til investeringer som er foretaget (henvis til fabrik) • Udgift til varmetab.

9. Tilskud til elproduktion. Lov 168 • Lov 168 • Grundlag for denne lov. • Hvad betyder den økonomisk når den bliver godkendt? • Er det rimeligt at AKF skal have denne gevinst og ikke forbrugerne i EFK. • Måske en lotteriseddel, men de er normalt heller ikke gratis ;O)

10. Fabrik vs. komplet distributionsnet • Opvarmningsareal: 37.000 m2 • Bliver del af forsyningsområde: • uden KV-tillæg. • ingen betaling til kapacitet. • investeringer betalt af andet projekt. • adgang til billig varme fra dag 1. • AKF betaler projektforslag. • Ingen reserve kapacitet • Hvem betaler for at få denne fabrik med set i forhold til hovedprincippet ? AKF Forsynings- område • Opvarmningsareal: 65.000 m2 • Kan ikke blive del af forsyningsområde: • uden at betale KV-tillæg. • Skal betaling for kapacitet. • Skal betale investeringer for tilslutning • Ingen adgang til billig varme før om 20 år. • EFKV betaler AKF’s rådgiver. • Hvad er forklaringen på denne forskelsbehandling EFK forsyningsnet

11. Fabrik vs. komplet distributionsnet • Der er mange lighedspunkter mellem Stigsborgvej 36 og EFK: • Fra naturgas produktion til central fjernvarme. • Uden for eksisterende forsyningsområde. • Positiv samfundsøkonomi ved tilkobling til AKF. • Størrelsesmæssig sammenlignelig. • Hvori ligger den forskel der gør at AKF betaler for at få den ene kunde i folden, mens den anden skal betale overpris for at komme med?

12. Et godt tilbud ! • Rådmand mener vi har fået et godt tilbud, baseret på et 130 m2 standarthus. • Der er ikke mange af den slags standarthuse i Ellidshøj og Ferslev. • Parametre som gør nuværende ”tilbud” dårligt. • Kraftvarmetillæg straffer større huse. • Et-strengs anlæg kræver yderligere investering ved m2 afregning • El opvarmede huse som kun laver varmt vand med fjernvarmen kræver investering. • Nuværende afkøling for lille

13. Konsekvens for den enkelte.

14. Gennemsnitlig årlig forskel i 12 år. • Næsten ½ delen af forbrugerne får dyrere varme de første 12 år. • Kun 20% = 84 forbrugere får en besparelse på over 2500 kr de første 12 år. • Prisstigninger f.eks som følge af biobrændsel på Nordjyllandsværket vil yderligere forringe tilbuddet. • KV tillægget vil specielt ramme forbrugere med store huse, som i forvejen er dem der er hårdest ramt. • ……

15. Hvem gælder det? • … Aalborg Kommune "fortsat vil være blandtDanmarks billigste og kvalitetsmæssigt bedste inden for forsyningsområderne…", og at flest mulige borgere i den nye Aalborg Kommune kan få del i de lave takster (citat fra principper for overtagelse af varmeværker). • Alle er lige, nogle er bare mere lige end andre. • Alle forsyningsudvalgsmedlemmer bor inden for forsyningsområdet.

16. Denne graf blev udleveret ved siden af.Gennemsnitlig besparelse for den enkelte forbruger de første 12 år. • Hvis vi siger ja til tilbud, går der ca 1½ år inden vi økonomisk er overtaget. Det betyder at det første 1½ år af de 12 år af sammen-ligningsgrundlaget er med høj fast afgift og de sidste 10½ år er mindre fast afgift. • Det betyder at: • 239 forbrugere (56%) får højere varmepris de første 12 år. • 51 forbrugere (12%) får en årlig besparelse på over 2500 kr de første 12 år.