Download
1 / 27
270 likes | 400 Views
Moderskabet og samfundet. Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud . Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund . Dansk Kvindesamfund . Fra ligeløn, ens seksualmoral for kvinder og mænd, kvinders ret til egne penge og stemmeret.
E N D
Moderskabet og samfundet Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund.
Dansk Kvindesamfund • Fra ligeløn, ens seksualmoral for kvinder og mænd, kvinders ret til egne penge og stemmeret. • Til ligeløn, kønsstereotyper, hverdagsseksisme, fødsel- og barselspolitik og kvinders ret til at færdes i det offentlige rum – også når de ammer!
Speltmor, ravnemor, hønemor, løvemor…Hvorfor denne polemik, og hvad betyder den for samfundet? Undersøges i Kvinden&Samfundetefterår 2012
HISTORISK ANALYSE:MODERSKABSIDEALERNE ER RELATIVE • Motiv: at undersøge moderidealet gennem tiden i samspillet med kvindesyn og familiepolitik. • Metodisk tilgang: Analysen bygger på udvalgte årgange af Alt for Damerne og Femina samt Rigsdagstidende. • Baggrund for valg af kildemateriale: De to blade henvendte sig til den almindelige kvinde i byerne.
1940’erne Engageret nationalt og hjemme
1940’erne Efterkrigstidens genopbygning krævede kvindernes engagement. • Betydning for synet på kvindens rolle i samfundet. • Familiepolitik kom på dagsordenen i Rigsdagen.
Idealer i 1940’erne Moderen skulle: • Være kærlig og interesseret i opdragelse og pleje. • Amme. • Være kreativ – sy og strikke tøj og legetøj. • Være upåklagelig i sit udseende – perfekt krop og påklædning • Være belæst og opdateret kulturelt og på samfundsudviklingen.
Betydning for samfundet • Fokus på den traditionelle arbejdsfordeling, hvor hjemmet i samfundsmæssig forstand blev anset som kvindens arbejdsområde. • Kvindens samfundsmæssige rolle begrænsedes ikke blot til hjemmets fire vægge. • Kvinden fik medansvar for landets genopbygning på arbejdsmarkedet. • Den traditionelle moderrolle blev kompromitteret.
Betydning for samfundet • Fokus på behovet for daginstitutioner – større statsligt tilskud og flere pladser. Længere barselsorlov. • Det gode moderskab kommer på dagsordenen i diverse kvindemagasiner. • Billedet på det perfekte moderskab var entydigt.
1950’erne Fertil og smuk
1950’erne • Efterkrigstidens lavkonjunktur fortsatte til slutningen af årtiet, hvilket tvang flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. • Slut-1950’ernes højkonjunktur vendte igen billedet rundt, så familien havde råd til at lade mødrene gå hjemme.
Idealer i 1950’erne Moderen skulle (i tillæg til 1940’ernes krav): • Være forstående og rummelig (faderen behøvede kun være det i ringe grad). • Fungere som bindeled mellem børnenes verden på den ene side og de voksnes – repræsenteret af faderen – på den anden. • Amme (her blev debatten som noget nyt understøttet af eksperter i både Alt for Damerne og Femina).
Betydning for samfundet • Børnene blev set som små individer med rettigheder. • Et stigende fokus på barnets behov. • Moderskabet blev set som en naturlig del af kvindens rolle.
Betydning for samfundet • Mødrene vendte tilbage til kødgryderne i slutningen af 1950’erne. • Kunstig befrugtning til behandling af manglende fertilitet. • Fertilitet blev en del af kvindes sundhed. Barnløse kvinder blev sygeliggjort.
Betydning for samfundet • Moderskabsydelse og børnerente kom til at følge kvinden. • Øget tilskud til mødrehjælpen. • Udbyggede helbredssundersøgelser for gravide.
1960’erne Arbejdende ude og hjemme
1960’erne • Højkonjunkturen fortsatte og genererede mangel på arbejdskraft. Dette fik endnu engang betydning for kvindens rolle og definitionen af moderskab. • En stigende individualisme blev afgørende for 1960’ernes menneskesyn.
Idealer i 1960’erne Moderen kunne: • Selv definere sit moderskab. • Amme – hvis hun ville.
Betydning for samfundet • Moderskabet blev ikke længere anset som en naturlig del af kvindeidealet. • I stedet for mæslinger og børneorm satte kvindemagasiner fokus på kvindesygdomme som bryst- og underlivskræft. • Debat om kvindens ret til karriere og et liv udenfor hjemmets fire vægge. • Fokus på faderens tilstedeværelse som ”omsørger” og på mandens rolle som far.
Betydning for samfundet • Større fokus på kvindens behov. • Mængden af materiale om moderrolle og barnepleje dalede markant op gennem 1960’erne. • Fokus på familielivet. • Dr. Spock: Begge forældres kærlighed til barnet er essentiel.
Betydning for samfundet • Sambeskatningen og hustrufradraget blev ophævet – ingen økonomisk fordel at lade kvinden gå hjemme. • Flere institutionspladser.
I DAG Spelt-, ravne-, høne- eller karrieremor
I dag • Motionere • Spise sund • Balancere familieliv og karriere • Se godt ud • Være velklædt (usoignerethed forbindes med fødselsdepression)
I dag • Sexet • Være belæst • Lave håndværk (fastelavnskostumer o.l) • En god kæreste (et utal af artikler under titler som ”for meget mor, for lidt kæreste”)
Konklusion • Moderskabsidealet er blevet italesat forskelligt i takt med skift mellem høj- og lavkonjunktur. • Italesættelsen af moderskabsidealet har haft en væsentlig betydning for udformningen af familiepolitikken efter 1945. • Historien viser, at det ikke er uvæsentligt, hvordan vi vælger at italesætte moderskabsidealer og kvinderoller. • Kvindeidealet (herunder moderskabet) er blevet mere og mere kommercialiseret.
