Workshop om Fravær

1. Workshop om Fravær

2. Fraværssituationen i DK • Lokal registreringspraksis • Usammenlignelige fraværstal • Intet samlet overblik • Fraværsproblematikken behanddles forskelligt fra sted til sted • Godskrivningsproblematik • Fravær er ikke bare fravær

3. En definition af fravær • Definition af fravær: Hvis en elev er fraværende uden en gyldig grund fra forælder/værge, eller hvis en elev forlader skolen eller en time uden tilladelse fra læreren eller skolens ledelse, vil det blive betragtet som ikke-undskyldt fravær og eleven skal opfattes som fraværende. • Definition truancy: “If a student is absent without an excuse by the parent/guardian or if the student leaves school or a class without permission of the teacher or administrator in charge, it will be considered to be an unexcused absence and the student shall be considered truant.” Kilde: National center for School Engagement, under United States Department of Education 2010.

4. Eks. på den ekskluderende tilgang til fravær: Pushout-begrebet. • Samtale • Varsel • Særlige vilkår • Selvstuderende. Fratagelse af SU.

5. Den inkluderende tilgang til fravær • Kontakt til eleven ved første forsømmelse. • Forstå konteksten. • Ledelsesstrategi. • Verbaliser skolens forventninger til den unge. • Etablér er fremmødekultur. Man skal meddele sit fravær før det indtræffer. • Forebyggende effekt. • Eleven får ansvar. • En dialogbaseret tilgang.

6. Helhedsopfattelsen af fravær: • Amerikansk forskning ser fravær som et helhedsproblem der er relateret til: • hele elevens skoleforløb dvs. både folkeskole og senere ungdomsuddannelse. • Et komplekst problemfelt omkring eleven. • Frafald. Man opfatter fravær som en enpredictor for senere frafald fra ungdomsuddannelse.

7. Fraværsårsager: Personlige problemstillinger relateret til fravær i ungdomsuddannelser: • Elevens tidligere skoleerfaringer og tidligere fraværsadfærd. • Personlige problemer. • Psykiske problemer. Familiære problemstillinger relateret til fravær i ungdomsuddannelser: • Forældres skilsmisse. • Boligområde. • forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. • Forældres tilknytning til arbejdsmarkedet og forsørgelsessituation. • graden af forældre-involvering i elevens skolegang. Institutionelle forhold relateret til fravær fra ungdomsuddannelser: • dårlige lærer-elev relationer. • ineffektive eller inkonsistente regler vedr. fravær. • manglen på håndhævelse af reglerne.

8. Fraværskæden: • Skriftligt fravær. • Sporadisk fravær  fagligt efterslæb  Manglende mening  evt. social distancering. • voksende fraværsproblem. • Kronisk fravær. • Frafald fra uddannelsen.

9. De tre A’er: • Attendance: Arbejdet med fremmøde. Ligger hos skoleledelsen og indeholder en præcisering af skolens forventninger til elever, deres familier og skolens personale. At der etableres et system der overvåger fraværsproblemer og som belønner elever med godt fremmøde. At man etablerer kontakt til elevernes familier og det omgivende samfund og etablerer forståelse for vigtigheden af fremmøde. Gennemfører politikker der fremmer fremmøde. • Achievement: Inkluderende skolestrategi. Arbejdet med at tilbyde en relevant og vedkommende uddannelse, med høje forventninger til eleverne. Der bør arbejdes med flexible læringsstrategier og der bør være brede succesmål som inkluderer elever. • Attachment: Arbejdet med klasserumskultur, skolekultur, positive relationer, positivt studie- og læringsmiljø skal prioriteres højt. Kilde: http://www.thechallenge.org/15_2_truancy.html

10. Fremmøde frem for fravær • Udform fremmødepolitik/kultur • Positivt fokus på uddannelse og elever • Igen: Forstå konteksten • Skab fokus på fremmødekulturen via happenings, tænk utraditionelt og vildt • Tal et sprog de unge forstår