PMWS er vaccination vejen frem

1. PMWS � er vaccination vejen frem ? Ejvind Nielsen Dyrl�ge, Haderslev Poul B�kbo Afd. chef , dyrl�ge Veterin�r Forskning og Udvikling

2. Plan for indl�gget Betydning af PMWS H�ndtering af PMWS Vaccination mod PMWS

3. PMWS � hvor er problemet Sm�grise - aftagende problem Slagtesvin - tiltagende problem Mange utrivelige grise Kun let �get d�delighed

4. �rsagen til PMWS Endnu UAFKLARET ! Porcint Cirvovirus type 2 (PCV2): N�dvendig, men ikke tilstr�kkelig Findes i ALLE bes�tninger Noget der udl�ser � nyt smitstof ?? Nye typer af PCV2 (st�rre anslagskraft) ??

5. Tab som f�lge af PMWS �get d�delighed: Sm�grise: + 8 % Slagtesvin: + 2 % Nedsat daglig tilv�kst: Sm�grise: 36 gram Slagtesvin: 52 gram

7. Plan for indl�gget Betydning af PMWS H�ndtering af PMWS Vaccination mod PMWS

8. Risiko faktorer for PMWS Stigende risiko: PRRS smittet eller PRRS vaccination Nedsat risiko: Smittebeskyttelse: Karant�ne for indk�bte dyr (polte) Skift af st�vler/t�j i forrummet Ingen risiko I forhold til afstanden til andre PMWS bes�tninger Ved brug af KS (Vigre, En�e et al, 2006)

9. Smitte med PMWS Konklusion fra danske unders�gelser: PMWS kan smitte fra syge grise til raske grise n�r de blandes Sygesstald vigtig ! Luftb�ren smitte mulig !

10. H�ndtering af PMWS Almindelig godt Farestalden Ingen kuldudj�vning efter 24 timer Gennemf�r kuldvis frav�nning, hvis muligt Sm�grisestald Undg� sammenblanding af grisene mellem stier og aldersgrupper = holddrift (alt-ind alt-ud) Neds�t bel�gningsgraden Begr�ns andre sygdomme (vaccination)

11. Plan for indl�gget Betydning af PMWS H�ndtering af PMWS Vaccination mod PMWS

12. Vacciner mod PCV2 Circovac (Merial) Sovaccine Erfaringer fra Tyskland, Frankrig & Canada Registreret i Danmark Pris: 28,50 kr pr. dosis Vaccinen afpr�ves af DSP i 2007 og 08 !

13. Circovac (Merial) - sovaccine Tyskland, f�r/efter, sp�rgeskema: D�delighed: 198 bes�tninger, frav�nnede: 8,0% 3,1% 109 bes�tninger, slagtesvin: 5,7% 3,0% I snit fjernes 90% af overd�deligheden Tilv�kst: 116 bes�tninger, frav�nnede: 345g 371g 77 bes�tninger, slagtesvin: 716g 749g

14. Circovac (Merial) - sovaccine Canada, f�r/efter 6 mdr, telefoninterview: 77 bes�tninger: 12-13% 5,0-5,4% Frankrig, f�r/efter, P-kontrol: 24 bes�tninger Frav�nnede: 3,6% 2,2% Slagtesvin: 7,2% 5,1%

15. Nye vacciner p� vej til sm�grise Ingelvac CircoFLEX (Boeringer Ingelheim) Suvaxyn PCV2 (Fort Dodge/Scanvet) Porcillis PCV (Intervet) Alle neds�tter d�deligheden markant ! P� det danske marked SNART !

16. Ingelvac CircoFLEX (BI) Til sm�grise, one dose En bes�tning (USA) � 4 slagtesvinestalde Vaccination/placebo: 9,5% 2,4% Kliniske afpr�vning (UK) -1550 grise: D�delighed 14,3% 4,6% Tilv�kst: 0-7 uge: + 30 g/dag 7-12 uge: + 92 g/dag 12-17 uge: + 62 g/dag

17. Ingelvac CircoFLEX (BI) Effekt af vaccinationstidspunkt USA bes�tning med start af symptomer ved 11 uger Uvaccinerede: 7,8% d�de Vacc. v. 3 uger: 1,9% d�de Vacc. v. 6 uger: 2,3% d�de

18. Suvaxyn PCV2 one dose (Fort Dodge) 2 bes�tninger, vacc. ved 4 uger, Vaccination/placebo: Bes�tning A: 9,0% 3,2% Bes�tning B: 4,4% 1,8% 4 bes�tninger � f�r/efter: Bes�tning C: 9,0% 1,3% Bes�tning D: 6,3% 1,3% Bes�tning E: 9,8% 1,5% Bes�tning F: 7,8% 1,5%

19. Suvaxyn PCV2 one dose (Fort Dodge) Maternel immunitet formentlig uden betydning for effekt: Uanset m�ngde af maternelle antistoffer Significant lavere indhold af PCV2 i blodet og i de lymfoide organer

20. PCV2-vaccine, sm�grise, two-dose (Intervet) 21 bes�tninger � 35.000 grise � vaccination/placebo Vaccination v. 3-5 ugers alderen + 3 uger senere Ca. 75% reduktion i d�delighed (min: 55%, max 93%) 3 bes�tninger � +/- vaccination: 720g/dag 840g/dag 660g/dag 870g/dag 793g/dag 913g/dag

21. PCV2-vaccine, sm�grise, two-dose (Intervet) Maternel immunitet uden betydning for effekt Vigtigt at fuld dosis anvendes ! Ved 1/16 eller 1/64 antigenm�ngde af normal dosis: Kun marginalt immunologisk svar ! P� det europ�iske marked: St�rre antigen indhold To �typer� af anvendelse: Two-dose v. 1 og 3 uger One-dose v. 3 uger

22. PMWS Praktiske erfaringer med vaccination Ejvind Nielsen Haderslev

23. PMWS 38 % af bes�tningerne i vores praksis er eller har v�ret smittet med PMWS I dag kun ganske f� med store bes�tningsproblemer, men mange med enkeltdyrs problemer. Ofte st�rste problemer ved slagtesvin

24. Circovac Vaccination muligt siden juni 2006 startet vaccination i 13 bes�tninger 10 bes�tninger vaccineret mere end 10 m�neder 7 bes�tninger med p�lidelige E-kontrol data Vi har i Svinevet startet en vaccination med Circovac op i 13 bes�tninger siden 1. juli 2006. 10 af bes�tningerne har vaccineret i mere end 8 m�neder. Ud af disse 10 har vi p�lidelige E-kontrol data fra 7. De sidste 3 bes�tninger er f�rst startet efter 1. april i �r hvorfor det er for tidligt at sige noget om effekten.Vi har i Svinevet startet en vaccination med Circovac op i 13 bes�tninger siden 1. juli 2006. 10 af bes�tningerne har vaccineret i mere end 8 m�neder. Ud af disse 10 har vi p�lidelige E-kontrol data fra 7. De sidste 3 bes�tninger er f�rst startet efter 1. april i �r hvorfor det er for tidligt at sige noget om effekten.

25. Hvorfor vaccination? for h�j d�delighed i klimastald 11 ud af 13 ofte samtidig for h�j d�delighed ved slagtesvin uens grise ved salg (30 kg) for h�j d�delighed ved slagtesvin 2 tilf�lde eneste �rsag reproduktionsproblemer h�j oml�ber % aborter ikke spillet afg�rende rolle Baggrunden for at vaccinere har selvf�lgelig v�ret forskellig fra bes�tning til bes�tning. I 11 af de 13 bes�tninger har det v�ret problemer med for h�j d�delighed i klimastalden og meget uens grise ved salg. I en del af disse har der samtidigt v�ret en for h�j d�delighed ved slagtesvinene. I 2 bes�tninger har baggrunden udelukkende v�ret en for h�j d�delighed ved slagtesvinene. Reproduktionsproblemer i form af oml�bere og aborter har ogs� v�ret med i diskussionen forud for beslutningen om igangs�tning af vaccination, men har ikke spillet en afg�rende rolle. Baggrunden for at vaccinere har selvf�lgelig v�ret forskellig fra bes�tning til bes�tning. I 11 af de 13 bes�tninger har det v�ret problemer med for h�j d�delighed i klimastalden og meget uens grise ved salg. I en del af disse har der samtidigt v�ret en for h�j d�delighed ved slagtesvinene. I 2 bes�tninger har baggrunden udelukkende v�ret en for h�j d�delighed ved slagtesvinene. Reproduktionsproblemer i form af oml�bere og aborter har ogs� v�ret med i diskussionen forud for beslutningen om igangs�tning af vaccination, men har ikke spillet en afg�rende rolle.

28. Diagnose Da vaccinen ikke har kunnet k�bes frit har det v�ret n�dvendigt med en diagnose. Og det er vel ogs� rimelig at f� bekr�ftet diagnosen f�r man bruger for 87 kr. pr �rsso p� en ny vaccine. Diagnosen PMWS har v�ret stillet p� baggrund af kliniske tegn og blodpr�ver hos klimagrise, og i enkelte tilf�lde har vi stillet diagnosen p� indsendte grise. Da vaccinen ikke har kunnet k�bes frit har det v�ret n�dvendigt med en diagnose. Og det er vel ogs� rimelig at f� bekr�ftet diagnosen f�r man bruger for 87 kr. pr �rsso p� en ny vaccine. Diagnosen PMWS har v�ret stillet p� baggrund af kliniske tegn og blodpr�ver hos klimagrise, og i enkelte tilf�lde har vi stillet diagnosen p� indsendte grise.

29. Vaccination hvordan? Erfaringer fra Frankrig og Tyskland startet 1� �r f�r os Blitz vaccination alle s�er og gylte p� �n gang gentaget vaccination 3 uger senere Undladt vaccination sidste 3 uger f�r faring 1 � 3 uger efter l�bning P� baggrund af erfaringer fra Tyskland og is�r Frankrig, hvor de har haft mulighed for at vaccinere i 1� �r f�r os, har vi vaccineret alle s�er og gylte p� �n gang (blitz vaccination) og gentaget vaccinationen 3 uger senere. P� denne m�de har vi f�et vi en hurtigere effekt af vaccinationen. Vi har dog undladt at vaccinere s�er og gylte de sidste 3 uger f�r faring. Denne gruppe har vi s� vaccineret efter faring. Poltene har vi vaccineret 2 gange med 3 ugers mellemrum, s�ledes at sidste vaccination ligger 2 uger f�r forventet l�bning. 2 m�neder efter denne dobbelte blitzvaccination starter vi p� at vaccinere s�er og gylte 3 uger f�r faring. I 2 tilf�lde har vi haft problemer med enkelte aborter hos h�jdr�gtige s�er, som dog ogs� kan skyldes meget h�je temperaturer i stalden p� vaccinationstidspunktet. I et enkelt tilf�lde har vi haft en del oml�bere i forbindelse med at der blev vaccineret umiddelbart efter l�bning.P� baggrund af erfaringer fra Tyskland og is�r Frankrig, hvor de har haft mulighed for at vaccinere i 1� �r f�r os, har vi vaccineret alle s�er og gylte p� �n gang (blitz vaccination) og gentaget vaccinationen 3 uger senere. P� denne m�de har vi f�et vi en hurtigere effekt af vaccinationen. Vi har dog undladt at vaccinere s�er og gylte de sidste 3 uger f�r faring. Denne gruppe har vi s� vaccineret efter faring. Poltene har vi vaccineret 2 gange med 3 ugers mellemrum, s�ledes at sidste vaccination ligger 2 uger f�r forventet l�bning. 2 m�neder efter denne dobbelte blitzvaccination starter vi p� at vaccinere s�er og gylte 3 uger f�r faring. I 2 tilf�lde har vi haft problemer med enkelte aborter hos h�jdr�gtige s�er, som dog ogs� kan skyldes meget h�je temperaturer i stalden p� vaccinationstidspunktet. I et enkelt tilf�lde har vi haft en del oml�bere i forbindelse med at der blev vaccineret umiddelbart efter l�bning.

30. Vaccination hvordan? polte vaccineret 2 gange 5 og 2 uger f�r forventet l�bning 2 m�neder senere startes vaccination af s�er 3 uger f�r faring f� (ingen) bivirkninger P� baggrund af erfaringer fra Tyskland og is�r Frankrig, hvor de har haft mulighed for at vaccinere i 1� �r f�r os, har vi vaccineret alle s�er og gylte p� �n gang (blitz vaccination) og gentaget vaccinationen 3 uger senere. P� denne m�de har vi f�et vi en hurtigere effekt af vaccinationen. Vi har dog undladt at vaccinere s�er og gylte de sidste 3 uger f�r faring. Denne gruppe har vi s� vaccineret efter faring. Poltene har vi vaccineret 2 gange med 3 ugers mellemrum, s�ledes at sidste vaccination ligger 2 uger f�r forventet l�bning. 2 m�neder efter denne dobbelte blitzvaccination starter vi p� at vaccinere s�er og gylte 3 uger f�r faring. I 2 tilf�lde har vi haft problemer med enkelte aborter hos h�jdr�gtige s�er, som dog ogs� kan skyldes meget h�je temperaturer i stalden p� vaccinationstidspunktet. I et enkelt tilf�lde har vi haft en del oml�bere i forbindelse med at der blev vaccineret umiddelbart efter l�bning.P� baggrund af erfaringer fra Tyskland og is�r Frankrig, hvor de har haft mulighed for at vaccinere i 1� �r f�r os, har vi vaccineret alle s�er og gylte p� �n gang (blitz vaccination) og gentaget vaccinationen 3 uger senere. P� denne m�de har vi f�et vi en hurtigere effekt af vaccinationen. Vi har dog undladt at vaccinere s�er og gylte de sidste 3 uger f�r faring. Denne gruppe har vi s� vaccineret efter faring. Poltene har vi vaccineret 2 gange med 3 ugers mellemrum, s�ledes at sidste vaccination ligger 2 uger f�r forventet l�bning. 2 m�neder efter denne dobbelte blitzvaccination starter vi p� at vaccinere s�er og gylte 3 uger f�r faring. I 2 tilf�lde har vi haft problemer med enkelte aborter hos h�jdr�gtige s�er, som dog ogs� kan skyldes meget h�je temperaturer i stalden p� vaccinationstidspunktet. I et enkelt tilf�lde har vi haft en del oml�bere i forbindelse med at der blev vaccineret umiddelbart efter l�bning.

31. Hvordan gik det? Den f�rste �ndring vi og landm�ndene bem�rkede i dobbelt vaccinerede bes�tninger var, at de nyf�dte grise virkede st�rre og mere livskraftige, en observation som stadig er g�ldende. Det har dog ikke bevirket, at antallet af d�de indtil frav�nning generelt er faldet i alle bes�tninger. Antallet af d�df�dte grise er generelt faldet i bes�tningerne, men ikke i alle. Den f�rste �ndring vi og landm�ndene bem�rkede i dobbelt vaccinerede bes�tninger var, at de nyf�dte grise virkede st�rre og mere livskraftige, en observation som stadig er g�ldende. Det har dog ikke bevirket, at antallet af d�de indtil frav�nning generelt er faldet i alle bes�tninger. Antallet af d�df�dte grise er generelt faldet i bes�tningerne, men ikke i alle.

32. Hvordan gik det? nyf�dte grise virker st�rre og mere livskraftige antal d�de f�r frav�nning dog ikke faldet d�df�dte grise generelt faldet dog ikke i alle bes�tninger Den f�rste �ndring vi og landm�ndene bem�rkede i dobbelt vaccinerede bes�tninger var, at de nyf�dte grise virkede st�rre og mere livskraftige, en observation som stadig er g�ldende. Det har dog ikke bevirket, at antallet af d�de indtil frav�nning generelt er faldet i alle bes�tninger. Antallet af d�df�dte grise er generelt faldet i bes�tningerne, men ikke i alle. Den f�rste �ndring vi og landm�ndene bem�rkede i dobbelt vaccinerede bes�tninger var, at de nyf�dte grise virkede st�rre og mere livskraftige, en observation som stadig er g�ldende. Det har dog ikke bevirket, at antallet af d�de indtil frav�nning generelt er faldet i alle bes�tninger. Antallet af d�df�dte grise er generelt faldet i bes�tningerne, men ikke i alle.

33. Hvordan gik det? mere ens ved salg (30 kg) fald i d�delighed 7-30 kg 4 bes�tninger u�ndret d�delighed 7-30 kg 2 bes�tninger stigning i d�delighed 7-30 kg 1 bes�tning fald i d�delighed slagtesvin I klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket.I klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket.

34. I klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvinI klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvin

35. I klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvinI klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvin

36. I klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvinI klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvin

37. I klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvinI klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvin

39. I klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvinI klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvin

40. I klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvinI klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvin

41. I klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvinI klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvin

42. I klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvinI klimastaldene har effekten generelt v�ret, at grisene er blevet mere ens ved salg. Men ved at kigge p� de forskellige E-kontroller viser det sig at d�deligheden fra 7 til 30 kg er faldet i 4 bes�tninger. I 2 bes�tninger er d�deligheden steget og i 1 bes�tning er d�deligheden u�ndret (se tabel 1). I 2 af bes�tningerne, hvor d�deligheden er faldet, var den startet p� at falde f�r vaccinationen kan have virket. Pileg�rd 1300 s�er med slagtesvin Peter Bruhn 600 s�er med slagtesvin Kurt Freund 190 s�er med slagtesvin Claus Clausen 950 s�er med slagtesvin Lars Jensen 400 s�er med slagtesvin J�rgen Skovmand 600 s�er med slagtesvin Hans Jacob T�kker 240 s�er med slagtesvin

44. Andre effekter Reproduktion virus smitter fostre 2 bes�tninger f�rre oml�bere, f�rre aborter ingen generelle forbedringer Halebid markant fald i antal halebid I 2 bes�tninger har der v�ret en forbedring af reproduktionen med f�rre oml�bere og f�rre aborter. Men vi har ikke kunnet vise en generel forbedring af reproduktionsresultaterne p� E-kontrollerne. Stort set alle bes�tninger har oplevet et markant fald i antallet af grise med halebid. I 2 bes�tninger har der v�ret en forbedring af reproduktionen med f�rre oml�bere og f�rre aborter. Men vi har ikke kunnet vise en generel forbedring af reproduktionsresultaterne p� E-kontrollerne. Stort set alle bes�tninger har oplevet et markant fald i antallet af grise med halebid.

45. I 3 af vores bes�tninger har det helt klart kunnet betale sig ud fra kriteriet om et fald p� 2 %I 3 af vores bes�tninger har det helt klart kunnet betale sig ud fra kriteriet om et fald p� 2 %

46. Konklusion mere ens grise ved salg (30 kg) ikke markant fald i d�delighed ved klimagrise fald i d�delighed ved slagtesvin f�rre halebid Det havde jo v�ret rigtig rart at kunne sige til jer at vaccinen er en ubetinget succes, men som I selv kan se af vores tal, s� er det sv�rt at drage en entydig konklusion. Konklusionen er, at Circovac ikke har haft den markante effekt p� d�deligheden fra 7 � 30 kg som vi havde forventet i kronisk inficerede bes�tninger, men at d�deligheden fra 30 kg til slagt er blevet reduceret. Andre faktorer som f.eks. styring af PRRS viruscirkulation har en langt st�rre effekt p� d�deligheden i klimastalden.Det havde jo v�ret rigtig rart at kunne sige til jer at vaccinen er en ubetinget succes, men som I selv kan se af vores tal, s� er det sv�rt at drage en entydig konklusion. Konklusionen er, at Circovac ikke har haft den markante effekt p� d�deligheden fra 7 � 30 kg som vi havde forventet i kronisk inficerede bes�tninger, men at d�deligheden fra 30 kg til slagt er blevet reduceret. Andre faktorer som f.eks. styring af PRRS viruscirkulation har en langt st�rre effekt p� d�deligheden i klimastalden.

47. Konklusion Det varer lang tid f�r det virker indstillet p� at forts�tte i minimum 1 �r Fremover bruge vaccination af sm�grise i starten s�er vaccineres p� lang sigt PRRS styring giver st�rre effekt Konklusionen er, at Circovac ikke har haft den markante effekt p� d�deligheden fra 7 � 30 kg som vi havde forventet i kronisk inficerede bes�tninger, men at d�deligheden fra 30 kg til slagt er blevet reduceret. Andre faktorer som f.eks. styring af PRRS viruscirkulation har en langt st�rre effekt p� d�deligheden i klimastalden.Konklusionen er, at Circovac ikke har haft den markante effekt p� d�deligheden fra 7 � 30 kg som vi havde forventet i kronisk inficerede bes�tninger, men at d�deligheden fra 30 kg til slagt er blevet reduceret. Andre faktorer som f.eks. styring af PRRS viruscirkulation har en langt st�rre effekt p� d�deligheden i klimastalden.

48. Tak for opm�rksomheden