Model for optimering af vekseluddannelsesprincippet

1. Plan B Model for optimering af vekseluddannelsesprincippet

2. Udfordringerne Vekseluddannelse er en forudsætning for høj beskæftigelse, derfor skal flest mulige gennemføre deres praktik i en virksomhed. Vi får aldrig praktikpladser nok. Vi har unge som har ekstremt vanskeligt ved at få en praktikplads uanset udbuddet af pladser. Skolepraktikkens omdømme. Kvalitetssikring af skolepraktik.

3. Hvad har vi brug for • En modernisering af vekseluddannelsessystemet. • En permanent og fleksibel løsning. • Minimum 40.000 nye aftaler om året. • Entydig ansvar og koordination. • En samfundsmæssig investering for at sikre at alle kan færdiggøre en uddannelse. Målet er fortsat at flest muligt færdiggøre deres uddannelse i en virksomhed.

4. 5 indsatsområder Konkrete kvalitetsmål. Mange veje til at nå praktikkompetencer Skolestyre praktik. Træning på produktionslignende vilkår. Behovsstyret uddannelsesgaranti.

5. 1. Konkrete kvalitetsmål Kvalitet gennem klare kompetencemål for praktikken fastsat af de faglige udvalg - praktikkompetencer. Logbog over praktikkompetencer som krydses af efterhånden som de er opnået. Svendeprøve når den unge har opnået alle skolekompetencer og alle praktikkompetencer.

6. 2. Mange veje til at nå praktikkompetencerne Ordinær praktikaftale Systematiserede delaftaler Træning på produktionslignende vilkår Praktik I Udlandet Undervisning Virksomhedsforlagt undervisning

7. 3. Skolestyret praktik Erhvervsskolen opretter en praktikafdeling. Mindre skoler kan gå sammen om praktikafdelinger. Praktikafdelingens opgave er at sikre at den unge opnår de kompetencer, der er beskrevet i uddannelsens mål for praktik. Den primære vej til at nå praktikkompetencerne skal fortsat være ordinær praktik.

8. Praktikafdelingens opgaver • Vejlede i forhold til valg af hovedforløb. • Finde og formidle praktikpladser. • Etablere netværk med relevante virksomheder. • Godkende praktikpladser i samarbejde med faglige udvalg. • For de elever der ikke kan få en uddannelsesaftale indgå kontrakt med eleverne og derefter sikre, at de når praktikkompetencerne. (skolekontrakter) • Systematiseret koordination af delaftaler(praktik clusters), hvor skolen jf. ovenfor har personaleansvaret. • Virksomhedsforlagt undervisning og snuseforløb. • Ledelse af den evt. skolebaserede produktion. • Formidling af praktikophold i udlandet.

9. 4. Træning på produktionslignende vilkår De praktikkompetencer der ikke kan nås gennem virksomnhedspraktik i forskellige former opnås i gennem skolebaseret produktion. De faglige udvalg fastlægger centralt hvad der må produceres/udføres og hvordan, så konkurrenceforvridning minimeres. Opgaverne skal være realistiske, samfundsnyttige og dermed motiverende for de unge. Værdispild skal undgås.

10. 5. Behovsstyret uddannelsesgaranti Alle der ikke får en ordinær praktikaftale er berettiget til en skolekontrakt. Arbejdsmarkedets behov (faglige udvalg) afgør hvilke uddannelser, der kan oprettes skolekontrakter inden for. Af hensyn til vejledningen og de unges valg, kan en uddannelse kun tages af listen over uddannelser med skolekontrakt med et varsel på 2 år.

11. Økonomi og incitamenter Der skal være en forudsigelig økonomi, der muliggør investering i kvalitet. Der skal være incitamenter der gør at skoler, virksomheder og elever kæmper for at flest mulige afslutter deres uddannelse i en virksomhed.

12. Ligeværdighed EUD skal ligestilles med andre uddannelser. De unge skal vide fra start om de har garanti for at gøre uddannelsen færdig. De der uddannes uden en ordinær praktikaftale skal stadig have en førsteklasses erhvervsuddannelse.

13. Det handler om fremtiden De unge skal have en brugbar uddannelse, de har lyst til at bruge. Uden flere erhvervsuddannede brister forudsætningerne for vores konkurrenceevne og dermed forudsætningerne for velfærdssamfundet.