1 / 30

Konstruktiv konflikthåndtering

Konstruktiv konflikthåndtering. Kontrakten. Konstruktiv konflikthåndtering. Drøftelse på fasemøde før vi ses igen. På baggrund af det I kommer til at høre i dag: ”Hvad i jeres egen praksis og i kulturen på Skads Skole understøtter, at I kan arbejde konfliktforebyggende.”.

hubert
Download Presentation

Konstruktiv konflikthåndtering

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Konstruktiv konflikthåndtering

  2. Kontrakten

  3. Konstruktiv konflikthåndtering

  4. Drøftelse på fasemøde før vi ses igen. På baggrund af det I kommer til at høre i dag: ”Hvad i jeres egen praksis og i kulturen på Skads Skole understøtter, at I kan arbejde konfliktforebyggende.”

  5. Definition af en konflikt I konflikter er der altid en: • Sag • Spænding i relationen • ”afhængighed”

  6. Begrebsafklaring • Konflikt og mobning

  7. Konfliktstile • Hvordan reagerer du på en konflikt? • Flugt • Kamp • Undersøgelse

  8. Den tredelte hjerne Den neomammale hjerne: Bearbejder mentale og kognitive rationaler. Indeholder centre der sammenholder og skaber mening i perceptionerne og giver mulighed for et komplekst følelsesliv Den paleomammale hjerne: Gør de basale affekter, som fx angst og vrede mere sofistikerede og muliggør udviklingen af sociale emotioner og udvidede hukommelsesfunktioner Reptilhjernen: Regulerer basale kropsfunktioner, arbejder instinktivt og udarbejder de basale motoriske planlægninger og basale affekter, som fx søgning, visse aspekter af angstadfærd og aggression Børn & Kultur Pædagogisk Psykologisk Rådgivning AKT uddannelsen 13. oktober 2011 v/ Anders Lundsgaard -Susan Hart, 2009-

  9. Hjernepåvirkning • Jo mere stressede vi er som individer jo dybere i hjernen henter vi vores adfærd. • Jo dybere i hjernen vi befinder os jo mere primitiv bliver den adfærd vi har adgang til. Børn & Kultur Pædagogisk Psykologisk Rådgivning AKT uddannelsen 13. oktober 2011 v/ Anders Lundsgaard

  10. ”…..Det handler om at skabe en bevægelse fra spændingsfelt til sammenhæng” Hertz 2011

  11. Drøftelse i teamet Konfliktstile. Fælles refleksion i teamet over jeres egne oplevelser i skolen, med tanke på undersøgende adfærd, flugt og kamp.

  12. Clearing House. Metaforskning i hvilke lærerkompetencer som kan øge elevernes læring? • Klasseledelse (struktur/adfærdsledelse) • Relation til eleverne • Didaktik (læringsledelse) Nordenbo 2008

  13. Dansk Skolekultur • Klare og forvaltede spilleregler påvirker skoleindstillingen og selvopfattelse i positiv retning • Jo mere positiv indstilling til det at gå i skole og jo bedre selvopfattelse, jo højere fagligt udbytte • Uro påvirker skoleindstillingen i negativ retning • Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), • Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

  14. Et godt læringsmiljø er kendetegnet ved: • God lærer-elev-relation • Elevens oplevelse af at blive støttet af læreren • Klare spilleregler i klassen • Arbejdsro • Forældrestøtte • Kammeratskab Hermansen 2007

  15. DE FIRE LÆRERTYPER PROBLEMKNUSEREN Involveret i elevernes sociale liv Bruger overordentligt meget tid på uro management ”Opfindsomhed er vigtigt for læring” ”Det er vigtigt at begrunde årsagen til undervisning” Elevsamarbejde undgås • ILDSJÆLEN • Særdeles involveret i elevernes sociale liv i klassen • Betoner inddragelse/demokrati og opfindsomhed i læringen • ”Læring understøttes bedst hvis eleverne føler sig hjemme i klassen” • Undervisningsdifferentiering DEN HARMONISKE LÆRER Bruger særdeles lidt tid på problemer med uro/larm i klassen Moderat involveret i elevernes sociale liv/ klassemiljø Moderat fortaler for at lade eleverne bestemme indholdet i klassen Betoner diskussion og elevsamarbejde lige så meget som ildsjælen TRADITIONENS VOGTER Ikke involveret i elevernes sociale liv/ klassemiljøet Går primært op i faglighed Tror ikke på nyere didaktiske teorier om, at læring understøttes af anerkendelse Går ikke ind for, at elevsamarbejde, inddragelse, udfordrende og opfindsomme opgaver er lærings- og motivationsinstrumenter Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

  16. ”Det er her det sner” Høj grad Problem-knuseren Ildsjælen Problemløsning Stram pædagogik Den traditions-bundne lærer Den harmoniske lærer Medbestemmelse involvering Lav grad Høj grad Kilde: Skolens gode og onde cirkler, Mads Hermansen (red.), Forlaget Samfundslitteratur og Rockwoolfonden 2007.

  17. Uddrag af SIF rapporten ”Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen” (2013) Undersøgelsens resultater viser, at eleverne i gennemsnit opnår de bedste faglige resultater, når lærerne har følgende faglige karakteristika: De udtrykker tydelige og høje faglige forventninger til eleverne De udøver stærk klasserumsledelse ved at være konsekvente i forhold til at sikre, at eleverne overholder aftaler, og at der er ro i klassen De afholder mange undervisningstimer med effektiv udnyttelse af undervisningstiden. De har et godt socialt miljø i deres klasser med gode sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærer og elever med disciplin, opmærksomhed og respekt.

  18. At være tydelig handler om, at man som lærer eller pædagog, vil noget med sig selv, som stemmer overens med det man vil med børnene.

  19. Forventningsskema

  20. Pause

  21. Konflikttrappen

  22. Den instrumentelle konflikt

  23. Interessekonflikten

  24. Værdi konflikten

  25. Den personlige konflikt

  26. ”Den der bevarer roen. Er altid den der har kontrollen…..” Mike Mckeon

  27. Konfliktdimensioner Tænk på forskellige konflikter I har haft med elever. Drøft hvilke konfliktdimensioner I og eleven/eleverne har kommunikeret med afsæt i. Formålet er at kommunikere bevidst, genkende de forskellige dimensioner og dermed undgå, at gå i den personlige dimension i konfliktsituationer.

  28. Konstruktiv konflikthåndtering

  29. Drøftelse på fasemøde før vi ses igen. ”Hvad i jeres egen praksis og i kulturen på Skads Skole understøtter, at I kan arbejde konfliktforebyggende.” Tak for i dag!

More Related