Forældrenes rolle i den rummelige folkeskole

1. Forældrenes rolle i den rummelige folkeskole Forældrearrangement Nr. Nebel Skole og Lunde-Kvong Skole 14. september 2011 V/ Bente Sloth, pædagogisk konsulent Varde Kommune

2. Aftenens temaer • Rummelighed, inklusion og KOMPAS • Det handler om skolens kultur • Fællesskab, hvorfor er det ord så vigtigt? • Hvad siger forskningen om forældres roller og ansvar? • De voksnes autoritet er vigtig • Hvilket sprog bruger vi, når vi taler om skolen? • Har drenge særlige udfordringer i skolen? • Hvad kan skole og forældre gøre i fællesskab, så alle børn trives og lærer?

3. Inklusionens historie 3

4. Hvad er KOMPAS? Byrådet har afsat 2 mio. i 2011 og 1 mio. i 2012 Målet er at videreudvikle læringsmiljøer, som skaber tryghed og udfordringer og læring for ALLE børn Det overordnede mål er at nedbringe antallet af børn og unge, som ekskluderes fra de almene institutioner og skoler Inklusion eller rummelighed defineres og udfoldes i den lokale kultur. En skoles kultur består af fælles grundlæggende holdninger, værdier, opfattelser, vaner, formodninger og måder at gøre ting på: ”Sådan gør vi tingene her!” Målet med at skabe læring og trivsel for alle børn kan kun lykkes, hvis forældre og skole samarbejder

5. De to skoler har fokus på Inklusion Tolerance Selvstændighed Ansvar Respekt for forskellighed Engagement Trivsel og læring Glæde Skole-hjem-samarbejdet

6. Hvad er KOMPAS? Et treårigt udviklingsprojekt for alle dagtilbud og skoler KOMPAS = Kompetence- og metodeudvikling Byrådet har afsat 2 mio. i 2011 og 1 mio. i 2012 Visionen er at videreudvikle læringsmiljøer, som skaber tryghed og udfordringer og læring for ALLE børn Det overordnede mål er at nedbringe antallet af børn og unge, som udskilles fra institutioner og skoler

7. Hvad kan en skole fx arbejde med under KOMPAS? • Forældreinddragelse • Anerkendende pædagogik • Læsning • Sproget på skolen • Samarbejde med lokalsamfundet • Trivsel • Relationer • Udeskole Og meget mere….

8. Hvad betyder inklusion i Varde Kommune? Inklusion handler om at blive set, mødt og anerkendt af et andet menneske. Inklusion finder sted på den enkelte skole Inklusion handler om holdninger, værdier, opfattelser, vaner, formodninger og måder at gøre ting på: ”Sådan gør vi tingene her!” Inklusion handler derfor om, hvordan hele skolen arbejder på at skabe udvikling, læring og trivsel for alle børn og unge – ikke mindst for børn og unge i vanskeligheder. Inklusion er en vedvarende proces

9. Hvad betyder inklusion? At: Alle børn har ret til at deltage i de almindelige og fællesskaber Forstå, at børn lærer og udvikler sig i fællesskaber At et inkluderet barn er et aktivt og anerkendt barn At inklusion foregår i øjenhøjde mellem mennesker At de voksne har ansvaret for inklusionen

10. Målene for KOMPAS-projektet At alle børn oplever, at de trives, lærer og udvikler sig i almene, forpligtende fællesskaber 2) At der foregår kompetenceudvikling og videndeling såvel internt på den enkelte skole, dagtilbud eller afdeling som på tværs af skoler, dagtilbud og afdelinger (2011) 3) At antallet af henvisninger til specialforanstaltninger nedbringes på baggrund af en vellykket tidlig indsats (2014)

11. Det handler om skolekultur • En skolekultur handler om værdier, antagelser, holdninger, vaner og traditioner – ”Sådan gør vi tingene her” • Kulturen gives ubemærket videre til nye medlemmer • Kulturen har betydning for alle i skolen: børn, ansatteog forældre • I en positiv kultur trives og lærer alle • I en negativ kultur er der dårlig trivsel for mange • Negative kulturer kan ændres til positive, men det kræver, at alle voksne er villige til at løfte i flok

12. Hvilken skolekultur vil vi have? Privatpraktiserende skolekultur: - Privatpraktiserende lærere Privatpraktiserende forældre Problemer er private Forældre opfatter sig som et ’jeg’ og ’mit barn’ 12

13. Hvilken skolekultur vil vi have? Balkanisering: Lærere arbejder i lukkede team Forældre grupperer sig Man er inde eller ude Problemer tilhører ’ de andre’ Forældre ser sig som enten ’dem’ eller ’os’ 13

14. Hvilken skolekultur vil vi have? Den samarbejdende kultur: Bygger på fællesskab og tillid – lærere og forældre Tætte samarbejdsrelationer mellem lærere Tæt samarbejde mellem forældre Udviklingsorienteret, frivillighed, engagement og energi Forældre og lærere opfatter sig som et ’vi’ og tager fælles ansvar for skolen, klasser og elever 14

15. Den samarbejdende kultur T. Nordahl • Den samarbejdende skolekultur giver bedre social og faglig læring hos eleverne • Samarbejdskulturen giver en højere kvalitet i skolens læringsmiljø. • Den medfører mindre belastning af lærerne (Hargreaves) • Skoler med et stærkt fælleskab ser ud til at have den bedste elevadfærd (Ogden) • I en samarbejdende skolekultur føler forældrene sig mere inddraget • Forældre tager medansvar for andre forældre og deres børn

16. Forældrenes betydning for trivsel og læring

17. Forældrenes betydning • Engelske undersøgelser om elevernes faglige præstationer i skolen viser, at for børn i 7-årsalderen er forældrenes støtte mange gange vigtigere end det, det sker i skolen • Først i 16-årsalderen er skolen mere betydningsfuld for læringen end forældrestøtten • Forældre, som samarbejder interesseret og aktivt gør en kæmpeforskel - uanset deres sociale klasse eller indkomst – med der er en tendens til, at højtuddannede forældre samarbejder bedre med skolen, end forældre med lavere uddannelsesniveau • Alle forældre har en betydning for deres barns skolegang

18. Forældrestøtte – hvad er det? T. Nordahl Engagement og interesse for skolegangen Være positive og tale positivt om skolen Signalere, at skolen er vigtig som aldrig før Spørge ind, rose, opmuntre, hjælpe med lektier Forældrerollen – autoritet og lederskab Forældrene er lærernes vigtigste støtte

19. Samarbejdets betydning for elevernes præstationer i skolen Et godt samarbejde mellem hjem og skole og forældrestøtte har en positiv sammenhæng med: • Børns faglige præstationer • Børns trivsel i skolen • Relationen mellem elev og lærer • Relationen mellem eleverne i en klasse/ gruppe • Læring af sociale færdigheder

20. Principper for samarbejdet T. Nordahl • Mindst halvdelen af forældresamtalerne bør gennemføres uden, at barnet er til stede • I samtaler mellem lærer og forældre bør fokus være på fremtiden ikke på fortiden • Vær sandfærdig, det er grundlaget for en god dialog • Fokuser på eleverne, undervisningen og situationen i skolen • Der bør lægges stor vægt på at skabe et godt miljø mellem forældrene i klassen • Fællesskaber og netværk

21. Fællesskab • Hvorfor går børn i skole? • Hvorfor går voksne på arbejde?

22. Hvad siger forskningen om forældres roller og ansvar?

23. Hvad siger forskningen? • At forældrens støtte til barnets skolearbejde er vigtigere, end det, der sker i skolen • At forældrene sidder på nøglen til den gode klasse eller skole • At skolen skal tage initiativet til at opbygge det gode forældresamarbejde • De voksne som rollemodeller er altafgørende

24. Hvad siger forskningen? Et godt samarbejde mellem hjem og skole påvirker: • Børns skolefaglige præstationer • Børns trivsel i skolen • Relationen mellem elev og lærer • Relationen mellem eleverne i en klasse/ gruppe • Læring af sociale færdigheder

25. Tænk på hvilket sprog bruger du, når du taler om elever, klassen eller skolen…..

26. …for sproget skaber virkeligheden, Wittgenstein ”Vi er den historie, som fortælles om os” Derfor: ”Har vi aldrig med et andet menneske at gøre uden, at vi holder noget af dets liv i vore hænder” ”At tale om - eller at tale med”

27. Til overvejelse… • Kan voksne tale et barn ud af en klasse? • Kan voksne tale et barn ind i en klasse? • Kan voksne tale en hel klasse ’ned’? • Har I eksempler på, at sprog er med til at skabe virkeligheden?

28. Har drenge særlige udfordringer i skolen? Eller har skolen særlige udfordringer med drenge? JA!

29. Forskelle mellem drenge og piger

32. Hvem samarbejder med skolen ?

33. Drengene i skolen • 3 % af drengene er udskilt til særlige tilbud • 28,3 % af drengene vurderes til at have et problem • At være dreng og samtidigt mangle opbakning til skolearbejdet • - ER MEGET KRITISK • 13,9% får specialundervisning mod 7,8% af pigerne • Skolen har aldrig været vigtigere end nu.... • Diskuter, hvad vi kan gøre for drengene i skolen? • Har fædre en særlig rolle? 33

34. Hvad skal de voksne kunne?

35. Hvad skal de voksne kunne? Skal kunne skabe en social relation til børn – rumme ’alle’ børn Skal kunne lede samværet og aktiviteter – være tydelige voksne Skal kunne skabe fællesskaber for børn (og voksne)

36. Den voksnes autoritet Den voksne som leder Asymmetrisk forhold mellem voksen og barn Børn har brug for autoritet og ledelse En god ’voksen’ er ’skrap og retfærdig’ Ikke alt er til diskussion Det handler om autoritet – ikke om at være autoritær Autoritet kan ikke undværes Lærere og pædagoger er eksperter i pædagogik Forældre er ekspert i deres eget barn Forældre og professionelle skal give hinanden autoriteten Lærere og forældre er afhængige af hinanden

37. Hvad kan skole og forældre gøre i fællesskab, så alle børn trives og lærer?

38. Hvad kan forældrene gøre? • Vise interesse for fagene og skolearbejdet • Være aktive i skole-hjem-samarbejdet • Tale elever, klasse, lærere og skolen op • Tage ansvar for hele klassen – alle elever • Åbne hjemmet for alle klassens elever • Være positive rollemodeller • Være åbne og anerkendende • Inddrage mange parter i problemløsning

39. Hvad kan skolen gøre? • Formidle vigtig viden til forældrene • Arbejde for ligeværdighed i samarbejdet • Tale elever, forældre og klassen op • Være åbne og anerkendende • Igangsætte og organisere forældresamarbejdet • Sætte fokus på værdier og ’den gode klasse’ • Arbejde på at få alle forældre med • Dele ansvaret med forældrene • Være positive rollemodeller

40. Forældrenetværk i Roskilde • At sige ja til alle børn i klassen • At sige ja til alle forældre • At værdsætte forskellighed blandt børn og familier • Forskellighed giver læring, tolerance og livsduelighed i en globaliseret verden • At tage ansvar for børn – og forældre • At opbygge et ’vi’ • For enhver pris: ”Undgå at nogen udstødes”

41. Skolens system - fælles ansvar – fælles løsninger 41

42. Systemcirklen som et værktøj

43. Det handler om at finde mønstre og faktorer i systemet

44. Hvor går grænsen mellem skole og hjem? • Forskellen mellem dansk og finsk skole • Diskuter ’grænserne for autoritet’ – eller ’landegrænsen’ mellem hjem og skole (system)

45. Fællesskaber • Den værste straf: At være udenfor • Rækker dit ansvar udenfor dit eget barn? • Tag debatten i ’fredstid’ • Et barn kan ikke trives ’alene’ • Børn, der er udenfor, danner andre fællesskaber – og hvilke? • Et barn er aldrig et problem i sig selv • Lav et beredskab: ’Hvad gør vi, hvis det sker ..’ • Voksnes fællesskaber er rollemodeller for børn • Forældrene sidder ofte på nøglen • Børn, der ekskluderer, er omgivet af ekskluderende voksne • Børn, der inkluderer, er omgivet af inkluderende voksne • Klassens forældre har en del af alle børns liv i deres hænder…

46. Vigtigt… • At spørge barnet hver dag, hvordan det har været i skolen • Omtal altid lærerne og skolen på en positiv måde • Tal aldrig negativt om skolen, mens dit barn hører på • Tal ofte om skolen derhjemme, for at understrege, hvor vigtig skolegangen er • Giv støtte til barnets hjemmearbejde • Alle forældre skal støtte op om læsning • Giv barnet gode rutiner og arbejdsvaner, stil krav • Giv barnet ros og opmuntring – og fokuser mere på arbejdsindsats end på resultater

47. Den bedste skole for alle.. • Kampen for fællesskab og venskaber • Humor og optimisme • ”Børn har en tendens til at passe til tiden” • ”Intet barn er et problem i sig selv” • Hvis et barn marginaliseres, så er der nogen der skubber • Mange børn tales ud af skole eller institution • Børn kan også tales ind i et fællesskab • ”Ekskluderende børn er omgivet af ekskluderende voksne” – eller anerkendende børn er omgivet af anerkendende voksne

48. Det værste man kan gøre mod et menneske er, at lukke det udenfor fællesskabet Helst man ønsker at være elsket I mangel derpå beundret I mangel derpå frygtet Idet mindste at være afskyet og foragtet Sjælen gyser tilbage fra det tomme rum og ønsker kontakt for enhver pris Hjalmar Söderberg

49. Til forældrene.. • I er de fleste – I er den usynlige klassekammerat • Jeres ressource er uundværlig for skolen • Skolen er et fælles projekt • I er en del af skolens system • Det I siger og gør vedrørende skolen, er vigtigere end det, der sker i skolen • Hvis I vil, kan I sammen skabe den bedste skole eller klasse – af alle • Hvad vil I gøre og hvordan?

50. Referencer Thomas Nordahl, Læringsmiljø og pædagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LP-modellen. Rapport 19/05. Oslo: NOVA (www.nova.no - doktorafhandling) Thomas Nordahl, LP-modellens vidensgrundlag, PrintNord, 2007 Thomas Nordahl,: Hjem og skole, HR Forlag, 2008 Peder Haug: Pedagogiskt dilemma: Specialundervisning. Stockholm: Liber 1998 Ole Hansen: Strategier til fremme af folkeskolens rummelighed. Undervisningsministeriet, 2007 Ole Hansen: Skoleledelse og læringsmiljø. DAFOLO, 2007 Bengt Perrson: Inkluderande pedagogik i skandinaviskt perspektiv, Liber, 2006 Bjarne Nielsen, Problemadfærd i skolen, DAFOLO, 2008 Jens Andersen, Den rummelige skole – et fælles ansvar, 2006