1 / 29

Ulighed i Sundhed – Årsager og Indsatser

Ulighed i Sundhed – Årsager og Indsatser. Finn Diderichsen, Professor dr.med. Speciallæge i socialmedicin Afdelingen for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet. Fordoblet ulighed i middellevetid efter indkomst Danmark 1987-2009. Income quartiles. Kvinder.

jimbo
Download Presentation

Ulighed i Sundhed – Årsager og Indsatser

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Ulighed i Sundhed – Årsager og Indsatser Finn Diderichsen, Professor dr.med. Speciallæge i socialmedicin Afdelingen for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

  2. Department of Public Health Fordoblet ulighed i middellevetid efter indkomstDanmark 1987-2009 Income quartiles Kvinder

  3. Department of Public Health - Og i restlevetid ved 30 år efter uddannelse Danmark 1987-2009 Education length quartiles

  4. Department of Public Health Dødelighed: gradient og socialt udsatte: 50% med lang udannelse 50% med kort uddannelse 0,1% Hjemløse

  5. Department of Public Health Nogle sociale og økonomiske uligheder er måske uundgåelige – og endda nødvendige… Sociale uligheder i sundhed er aldrig nødvendige, men i hvilken grad er de mulige at forebygge og behandle ?

  6. Department of Public Health Hvis alle havde det helbred som de bedst uddannede 20% har - - Så ville udgifter i EU-landene til sundhedsydelser og overførselsindkomster kunne reduceres med svarende til 5,8% af BNP (Mackenbach 2010)

  7. Department of Public Health Hvad kan gøres – globalt og lokalt ?

  8. Department of Public Health ”The Scandinavian welfare paradox of health”Hurrelman et al.: J.Publ.Health 2011 40 års stigende ulighed i dødelighed trods * Universel og forebyggende velfærdsstat i en generation * Et århundrede med faldende indkomstulighed

  9. Department of Public Health Indkomstfordeling (Gini) Danmark 1920-2005Kilde Viby-Mogensen 2010

  10. Department of Public Health 16 europæiske lande: Ulighed i indkomst (Gini) og ulighed i dødelighed (per 100.000 efter uddannelse). CZ DK

  11. Department of Public Health Gradienten målt i leveår tabt i for tidlig død og nedsat funktionsevne (DALY per 100.000). Beregnet ud fra WHO Global Burden of Disease Study.

  12. Uligheden mellem kontanthjælpsmodtagere og øvrige befolkning.DALYs. Per 1000 0-64 years Department of Public Health

  13. Department of Public Health Mekanismer og interventionspunkter –gradient og udsatte grupper Individ Samfund Arv, tidlig udvikling, uddannelse Social kontext Policy A Social position B Sygdomsårsag C Sygdom/skade D Sygdomskonsekvenser

  14. Department of Public Health I: Determinanter som påvirker social position og senere helbred • Børn tidlige udvikling • Skolegang – uafsluttet skolegang • Segregering og socialt nærmiljø

  15. Department of Public Health Relativ dødelighed blandt de som ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse

  16. Department of Public Health II: Determinanter som er påvirket af social position 4. Indkomst – fattigdom 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø – partikler og ulykker 8. Arbejdsmiljø – ergonomisk og psykosocial 9. Sundhedsadfærd 10. Tidlig nedsættelse af funktionsevne

  17. Department of Public Health Indkomst (1000kr) og middellevetid Danmark 2008-09.

  18. Department of Public Health Andel (procent) som må afstå fra køb af sundhedsydelser og andre goder opdelt efter type af overførselsindkomst. Kilde: CASA 2009

  19. Department of Public Health Ulighed i sundhedsadfærd efter uddannelse (procentpoints forskel). Kilde SUSY og Sundhedsprofil 2010

  20. Department of Public Health Overdødelighed (hazard ratio) i alkoholrelaterede dødsfald efter forbrug og socialgruppe (Mäkelä et al 2008)

  21. Department of Public Health Mange risikofaktorer i levevilkår og sundhedsadfærd ophober sig hos personer med kort uddannelse og små indkomster. Flere af disse risikofaktorer forstærker hinandens effekt og dermed øges de kortuddannedes sårbarhed for helbredseffekten af den enkelte faktor.

  22. Department of Public Health 6. Social udsathed som årsag til- og konsekvens af sygdom Individ Samfund Arv, tidlig udvikling, uddannelse Social kontext Politik A Social position B Sygdomsårsag C Sygdom/skade D Sygdomskonsekvenser

  23. Department of Public Health Socialt udsatte på væresteder:Relativ risiko for sygehusindlæggelse (øvrige befolkning=1)Kilde: SIF/SUSY-Udsat

  24. Department of Public Health Indsatser #6: Socialt udsatte # 6.1 Udsatte grupper sikres bedre adgang til boliger og der sikre ”skæve” boliger, så dem, der ikke kan finde sig til rette i det almene boligbyggeri, har andre muligheder. # 6.2 Efteruddannelse af personalet i misbrugsbehandlingen og misbrugsbehandlingen integreres med sociale handlingsplaner med fokus på håndtering af brugernes psykiske problemer. # 6.3 Sociale levevilkår blandt kronisk psykisk handikappede monitoreres inden for rammen af en klinisk database. I samarbejdet mellem kommuner og regioner skal der være mere fokus på åbne behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom, misbrug og social udsathed. # 6.4 Opsøgende indsatser samt ordninger med støtte- og kontaktpersoner udvides, så der er en større og mere tilfredsstillende dækning, blandt andet med formalisering af det tværsektorielle samarbejde.

  25. Department of Public Health Risiko (%) for at have forladt arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse. 25-59 år. Grundskole og mellem/lang videregående uddannelse (LVU).

  26. Department of Public Health Relativ risiko (OR)for indlæggelse/ordination for grupper udenfor arbejdsstyrken. Danmark 2007.Aldersstandardiseret.OR>2,0

  27. Department of Public Health ”Health equity in all policies”Tre vigtige konklusioner • De fleste af de mål og indsatser vi foreslår er også prioriterede af andre grunde, men det styrker både sundhedspolitikken og de andre politikområder at opstille fælles mål • Sociale indsatser (fx. uddannelse, beskæftigelse mm) og sundhedsindsatser (fx. alkoholpolitik, behandling) virker i synergi • Universelle, strukturelle indsatser er godt både for folkesundhedens i gennemsnit og for ulighed (ligesom i socialpolitik!) Men vi bygger hovedsageligt på epidemiologisk evidens og på meget lidt eksperimentel !

  28. Department of Public Health Regeringsgrundlag 3.oktober 2011 ”Uligheden i sundhed er alt for stor. Og forskellen er stigende…. Det er regeringens mål at uligheden i sundhed skal mindskes. ….” ”Forebyggelse er en af nøglerne til at løse udfordringerne med ulighed i sundheds-tilstanden og for få gode leveår.”

  29. Department of Public Health Tak for ordet !

More Related