1 / 18

Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det?

Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det?. Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet 2014. Spørgsmål . Hvad er mad? Hvad er dannelse? Hvad er maddannelse ? Hvilken betydning har det for elever, lærere – for skolen? Hvilke temaer kan være relevante at arbejde med?. Natur.

kat
Download Presentation

Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Maddannelse – hvordan kan skolerne arbejde med det? Jette Benn IUP(DPU), Aarhus Universitet 2014 benn@dpu.dk

  2. Spørgsmål • Hvad er mad? • Hvad er dannelse? • Hvad er maddannelse? • Hvilken betydning har det for elever, lærere – for skolen? • Hvilke temaer kan være relevante at arbejde med? benn@dpu.dk

  3. Natur Diæt/Ernæring næringsstoffer Føde Dyrkning, valg tilberedning fødevarer/ levnedsmidler Mad Kultur retter/måltider Kost kost Hvad er mad? Model for madensniveauer, (Benn, 1996, 2009) benn@dpu.dk

  4. ‘Food is a complex case. It’s consumption is universal, mundane and polyvalent. Everyone eats, most eat several times a day without much reflection; yet the activity is integrally connected withmany other highly meaningful aspects of living. It is meaningful because social;’ (Warde 1997 s. 181) benn@dpu.dk

  5. krop diæt ernæring smag appetit personliglivsstil fastsattemenuer sund nydelse cyclisk …kvindelig råvare intellekt måltider mad afsmag mæthed socio-kulturellelevevilkår ‘fri mad’ (Holm) usund askese digital mandlig…… færdigvare….. Mad er et komplekstanliggendemaddilemmaer benn@dpu.dk

  6. Madensvejtil ‘bordet’ (Benn, fra Kurt Lewin, 1951) Mad for mig benn@dpu.dk

  7. ’Gatekeeper’ rollen • Valg og fravalg ved et utal af ’gates’ • Hvem vælger? og for hvem? • Hvad vælges? Hvorfor? • Hvordan tilberedes? Serveres? • Hvordan spises? Hvorfor? • Hvor? Hvornår? • Hvem? • Hvilken betydning for maddannelsen? benn@dpu.dk

  8. ”Mad for mig” Præget af præferencer for: Fødevarer og retter smag sted/miljø tid følelser ”egocentrisk forbruger” ”Kost for andre” Præget af overvejelser om: Fødevarer og næringsstoffer Sundhed og sygdom økonomi moral forbud ”eco-centrerede producent” Mad for mig og kost for andre (Benn 2009 s.206) benn@dpu.dk

  9. Ernæring og personlig sundhed – anbefalinger næringsstoffer Fødevarer – dyrkning, indkøb - mad fra jord til bord, fra haver til maver - fødevarer/ levnedsmidler Tilberedning, servering, spisning – æstetisk kulturel omgang med mad retter/måltider Kost, spisevaner, kulturelle og sociale indflydelser kost Hvad er mad? Model for madensniveauer, (Benn, 1996, 2009) benn@dpu.dk

  10. Reformen har tre overordnede mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. benn@dpu.dk

  11. Klafki’s grunddimensioner på dannelsesområdet • Den lystbetonede og ansvarlige omgang med ens egen krop • De kognitive muligheder • Produktivitet i håndværksmæssig-teknisk henseende og i hjemmet • Medmenneskelige relationsmuligheder:socialiteten • Den æstetiske iagtagelsesevne, formgivningsevne og dømmekraft • Evnen til at tæffe etiske og politiske afgørelser samt til at udføre etiske og politiske handlinger (Klafki, 2005) benn@dpu.dk

  12. benn@dpu.dk

  13. Fag og maddannelse • Spisning og emotionel udvikling, - sundhed, madkundskab, klasselærer, spisepause • Spisevaner, kulturelle og sociale indflydelser, ernæringsviden, spisestile, spisning i social fællesskab -madkundskab, dansk, historie, spisepause • Ernæring og personlig sundhed, ernæringsanbefalinger, retningslinier og nye koncepter – idræt, sundhed, madkunskab • Fødevarer, avls-vækstprocesser, forarbejdning og fordeling af næring – fødevarekvalitet og global handel – biologi, natur/teknik, madkundskab, samfundsfag, historie • Levnedsmidler, mærker, forbruger og konsum – markedsføring og indkøb –dansk, madkundskab, samfundsfag • Konservering og lagring af næring – fødevarefordærv, hygiejne, bestemmelser - madkundskab • Kultur og teknik ved fødevaretilberedning – æstetisk-kulinarisk omgang med fødevarer, (inter) kulturelle, historiske, sociale, religiøse træk - religion, madkundskab, historie, dansk … * Ines Heindl (2003): StudienbuchErnährungsbildung, s.88-89 benn@dpu.dk

  14. Tværfagligetemaer og projekter • Mad frajordtilbordtiljord • Mad, næring, velværeog livskvalitet • Mad til mange, kantine, lejrskole … • Måltider, kultur og samvær benn@dpu.dk

  15. Planlægningafmaddannelsegennemskoleforløbet • Indskoling • Mellemtrin • Udskoling • Samarbejde med skolefritidsordning benn@dpu.dk

  16. benn@dpu.dk

  17. Hvilke temaer og udviklingsarbejder kunne være relevante? • Børns ’maddannelse’ i skolen institutionelle rammer gennem aktiv deltagelse i spisepause - skolemåltider • Udvikling af eksemplariske madprojekter i fagene (madkundskab, idræt, dansk, biologi, historie..) • Udvikling af tværfaglige madprojekter mellem fagene og ‘over’ fagene • Udvikling af nye ´laboratorier´ for udfoldelse og afprøvning – køkkenværksteder inde og ude • Madkundskab som ‘lektion for livet’ , i livet og til livet benn@dpu.dk

  18. Litteratur Algotson, Stina og Hagman, Ulla (2011): Mat för alla sinnen. Sensorisk träning enligt SAPERE-metoden. Livsmedelsverket, Uppsala Benn, Jette (2012): Mad og dannelse = maddannelse? Folkeskolen, Ernæring og sundhed Benn; Jette (2009): Mad, kost, ernæring – er det et fedt? I: Carlsson, Monica, Simovska, Venka og Carlsson, Monica, red: Sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Teori, forskning og praksis. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus: 193-210 Benn, Jette (2005): Praktisk klogskab – hverdagslivsområdet som dannelsesfelt. I:Kragelund, Minna og Otto, Lene, red: Materialitet og dannelse.DPU’s forlag, København:91-112 Benn, Jette, red. (2013): Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiver. Munksgaard, Benn, Jette og Haugbøl, Bente (2002): Hjemkundskab i ord og handling. Elevens bog og lærerens bog. Alinea, København Benn, Jette og Haugbøl, Bente (2003): Hjemkundskab i tanke, ord og handling. Elevens bog og lærerens bog. Alinea, København Brønnum Carlsen, Helle (2011): Mad og æstetik. Hans Reitzels Forlag European food framework, British Nutrition foundation – se: http://www.europeanfoodframework.eu/ Heindl, Ines (2003): StudienbuchErnährungsbildung, Klinkhardt, Rieden Illum, Bent(2005): Processens dialog – læring i praksis. I:Kragelund, Minna og Otto, Lene, red: Materialitet og dannelse.DPU’s forlag, København:113-134 Lewin, Kurt (1951): Field Theory in Social Practice. Harper & Row, N.Y. Klafki, Wolfgang(2005):Dannelsesteori og didaktik- nye studier . Klim, Aarhus2. udgave Mennell, Stephen, Murcott, Anne og van Otterloo, Anneke H. (1992): The Sociology of food. Eating, diet and culture. Sage, London Nielsen, Frede V. (): Almenmusikdidaktik Smith, Mary Gale (2009): Food ornutritionliteracy? Whatconceptsshould guide Home Economics education? I: International Journal of Home Economics; vol 2, no 1: 48-63 Warde, Alan (1997): Consumption, food and taste. Culinaryantinomies and commodityculture, London, Sage Vileisis, Ann (2008): Kitchen literacy: how we lost knowledge of where food comes from and why we need to get it back. Washington, Island Press/Shearwater Books benn@dpu.dk

More Related