1 / 42

Økonomistyring HA 4. semester forår 2008

Økonomistyring HA 4. semester forår 2008. v/ Niels Sandalgaard,. 9. April 2008 Kl. 8.00-9.45. Agenda – AKMY kapitel 3. Learning points fra sidst Forskellige cost management systemer Job order costing Job bid sheet Cost drivers Process costing. Seminarafholdelse:

keran
Download Presentation

Økonomistyring HA 4. semester forår 2008

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. ØkonomistyringHA 4. semester forår 2008 v/ Niels Sandalgaard, 9. April 2008 Kl. 8.00-9.45

  2. Agenda – AKMY kapitel 3 • Learning points fra sidst • Forskellige cost management systemer • Job order costing • Job bid sheet • Cost drivers • Process costing Seminarafholdelse: Formiddag 22. maj:Hold 4 = Gruppe 20-25 Eftermiddag 22. maj: Hold 3 = Gruppe 14-19 Formiddag 23. maj: Hold 2 = Gruppe 8-13 Eftermiddag 23. maj: Hold 1 = Gruppe 1-7

  3. Learning points fra sidst • ”Different costs for different purposes!” • Omk. vs. udgifter • Variable vs. kapacitetsomk. • Direkte vs. indirekte omk. • CVP analyse prognosticere indtjening ved forskellige aktivitetsniveauer • Kort sigt vs. lang sigt • Omk. struktur under forandring

  4. Cost management systems • Modeller • Bidragsmodeller (ingen fordeling af faste omkostninger) • Fordelingsmodeller (fordeling af faste omkostninger) • Grundlæggende 3 systemer • Job order costing • Process costing • ABC • Alle systemer fungerer principielt på samme måde • Omkostningskategorier fastlægges hvorefter omk. henføres til afdelinger, aktiviteter • Omkostninger henføres derefter til omkostningsobjekter f.eks. produkter • Det er måden hvorpå omkostningerne henføres og aktiviteterne • defineres som adskiller systemerne! Behandles i forelæsning 4!

  5. Job Order Costing i forhold til Process Costing Systems • Job order costing system estimerer omkostningerne ved at producere • produkter til forskellige jobs som indgår i en specifik kundeordre • Anvendelig i virksomheder der behandler hvert individuelt job som en enkelt outputenhed • Process costing er anvendelig når alle enheder produceret indenfor et • givet tidsrum behandles som én outputenhed • Alle enheder der produceres indenfor det samme tidsrum behandles som værende identiske • De tildeles så en enhedsomkostning (ens for alle) Job costing og process costing er to ekstremer på et kontinuum!

  6. Job Order Costing - illustreret Støtteomkostninger (maskinrelaterede) Støtteomkostninger (lønrelaterede) Antal maskintimer Antal løntimer Indirekte omkostninger Direkte omkostninger Direkte materialer Direkte løn

  7. Behov for Job Order System • Hvis produkter er forskellige mht. • Materialeindhold • Antal arbejdstimer • Antal maskintimer • Behov for ressourcer fra produktionssupport • Individuel tilpasning til kundekrav • ….så har ledelsen behov for information om omkostningerne for de individuelle produkter/job så produkt- og kundeprofitabilitet kan opgøres! • Særligt relevant hvis ordren udbydes f.eks. v. licitation!

  8. Behov for Job Order System • Industrier der typisk bruger Job Order Costing er: • Byggeri • Trykkeri • Møbelproduktion • Specialtilrettede maskiner • Generelt produktion af skræddersyede produkter • …men også: • Bilværksteder • Konsulentbranchen Der kan også være industrier som bruger process-costing til en del af produktionsprocessen og job costing til en anden del! Dvs. findes både i produktionsindustrier og i ikke-produktion!

  9. Cost flow model i et job order costing system

  10. Fordeles vha. Cost Driver Rates Omkostninger og Markup • Job cost = direkte materialer og direkte løn plus supportomk. • De fleste bruger en markup på job cost i form af en margin eller • markup-procent for at beregne pris/fortjeneste. • Markup-procenten afhænger af følgende faktorer: • Størrelsen på de ikke fordelte omkostninger • Forventningen til afkastningsgrad • Konkurrencemæssig intensitet • Tidligere budstrategier fra konkurrentside • Efterspørgselsforhold • Generel produkt-markedsstrategi Pricing gennemgås i Kapitel 6

  11. Job bid sheet

  12. Fastlæggelse af cost driver raten • Alle omkostninger relateret til en cost driver akkumuleres separat i en • cost pool • Hver cost pool har således en separat cost driver • Cost driver raten er forholdet mellem supportomkostningerne i en cost • pool og niveauet for cost driver aktiviteten • Activity cost driver rates = • Der er normalt mange andre faktorer end maskintimer og direkte løn • som driver supportomkostninger. Normal cost of support activity Practical capacity of cost driver

  13. Bemærk! På kort sigt holdes raten fast/stabilt selvom aktivitetsniveauet varierer Fastlæggelse af cost driver raten - eksempel • Ti medarbejdere til set-up aktiviteter á $810 pr. uge • Cost poolen for set-up aktiviteten er $8.100 pr. uge (10*810) • Hver medarbejder kan håndtere 15 set-ups pr. uge • Cost driver aktiviteten er 150 set-ups pr. uge • Cost driver raten er $54 pr. set-up (8.100/150)

  14. Problemet med at bruge varierende cost driver rater • F.eks. hvis raten baseres på kvartalsvise cost driver niveauer: • Raten stiger hvis aktivitetsniveauet falder f.eks. i lavsæson • Raten falder hvis aktivitetsniveauet stiger f.eks. i højsæson • Omkostningerne ser ud til at være lavere i højsæsonen og dermed • risikerer man at priser baseret på estimeret cost bliver lavere i • højsæsonen hvor de måske burde være højere • Omvendt burde priserne måske være lavere i lavsæsonen F.eks. 10 set-ups i stedet for 15 giver $81 pr. set-up i stedet for $54 F.eks. 20 set-ups i stedet for 15 giver $40,5 pr. set-up i stedet for $54

  15. Eksempel: Ken’s Auto Service Direkte løn Støtteomk. (planlægning m.v.) Afskrivninger Profit • Mekanikere (ekspert) 120.000 • Mekanikere (alm.) 105.000 • Fryns 90.000 • Administration 26.000 • Afskrivninger (alm.) 64.000 • Afskrivninger (special) 54.000 • Omkostninger i alt459.000 • Antal timer 3.600 + 5.400 = 9.000 • 459.000 • 9.000 = 51 * 1,20 = 61,20 $/time Antal direkte timer Indirekte omkostninger Direkte omkostninger Direkte materialer

  16. Traditionel omkostningsfordeling • Traditionel omkostningsfordeling, som benytter volumen som fordelingsnøgle, kan forvrænge produkt omkostninger, hvis den bryder med årsag-virknings sammenhænge. Produkt Direkte omk. Faktor Indirekte omk.

  17. Eksempel: Ken’s Auto Service - ændringer Støtteomkostninger vedr. specialværktøjer Andre støtteomkostninger Specialtimer Løntimer Indirekte omkostninger Direkte omkostninger Direkte materialer Direkte løn (alm.) Direkte løn (special)

  18. Lønsats, almindelig mekaniker: Løn 105.000 Fryns (105/(120+105) 42.000 Subtotal 147.000 Profit (147.000 * 20%) 29.400 Lønomkostninger 176.400 Antal timer 5.400 Lønsats pr. time 32,67 Lønsats, ekspertmekaniker: Løn 120.000 Fryns (120/(120+105) 48.000 Subtotal 168.000 Profit (168.000 * 20%) 33.600 Lønomkostninger 201.600 Antal timer 3.600 Lønsats pr. time 56,00 Sats, specialudstyr Afskrivninger 54.000 Profit (54.000 * 20%) 10.800 Støtteomkostninger (special) 64.800 Antal specialtimer 3.600 Sats pr. specialtime 18,00 Sats, almindeligt udstyr Afskrivninger 64.000 Administration 26.000 Subtotal 90.000 Profit (90.000 * 20%) 18.000 Støtteomkostninger (alm) 108.000 Antal timer (special + alm.) 9.000 Sats pr. time 12,00 Eksempel: Ken’s Auto Service

  19. Eksempel: Ken’s Auto Service • Gamle omkostningssystem • Ordre # 1732Ordre # 2326 • Direkte materialer 53,00 412,00 • Løn + overhead 2 * 61,20 122,40 6 * 61,20 367,20 • Omkostninger i alt 175,40779,20 • Nye omkostningssystem • Ordre # 1732Ordre # 2326 • Direkte materialer 53,00 412,00 • Direkte løn (ekspert) 0 * 56,00 0,00 4 * 56,00 224,00 • Direkte løn (almindelig) 2 * 32,67 65,34 2 * 32,67 65,34 • Støtteomkostninger (special) 0 * 18,00 0,00 4 * 18,00 72,00 • Støtteomkostninger (andre) 2 * 12,00 24,00 6 * 12,00 72,00 • Omkostninger i alt 142,34845,34 • Hvordan kan forskellene forklares? • Hvilke potentielle fejlkilder ligger i det nye system?

  20. Process Costing Systems • Problemstillingen: • En stor serie af ens produkter skal fremstilles • Hvad er omkostningen pr. produkt? • Fremgangsmåde • Da alle produkter er ens, kan det ikke svare sig at omkostningsbelaste dem individuelt • I stedet findes en gennemsnitomkostning pr. tidsenhed for de forskellige procestrin • Det enkelte produkt belastes med omkostninger i forhold til det antal tidsenheder, det optager pr. procestrin

  21. Multistage Process Costing Systems • Industrier der typisk bruger Process Costing Systems er: • Kemisk industri • Glas • Tandpasta • Fødevarer • …men kunne også bruges f.eks. i elektronikindustrien (hvis store serier af ens produkter) • …eller i ikke-produktion f.eks. post sortering

  22. Multistage Process Costing – et eksempel Omkostninger vedr. Blanding Omkostninger vedr. Forarbejdning Omkostninger vedr. Pakning Tidsenheder i processen Tidsenheder i processen Tidsenheder i processen Indirekte omkostninger Direkte omkostninger Råvarer Pakkematerialer

  23. Multistage Process Costing – et eksempel • Råvarer Blanding Forarbejdes Pakkes m.v. Færdig • Conv. cost $386.000 $1.410.000 $509.000 • Total procestid 8.760t 35.040t 8.760t • Cost/tid $44/t $40/t $58/t • Tidsforbrug/ton: 6 t 24 timer 4 timer I alt • Omkostning/ton $264 $966 $232 $1.462 • Samlede omkostninger pr. ton: • Råvarer $1.240 • Emballage $146 • Tidsforbrug $1.462 • I alt $2.848 ”Conversion cost” er direkte løn og support aktiviteter der bruges til at omdanne materialerne/ produktet i hvert procestrin

  24. Sammenligning med job order costing • Begge har til formål at henføre omkostninger til materialer, direkte løn • og produktionssupport til produkter • Faktorer Job order Multistage processing • Produktion Udført i mange forskellige Udført kontinuert, semi-kontinuert • jobs eller i store serier • Produktions Forskellig for forskellige jobs Homogen på tværs af produkter/jobs • Krav • Omkostninger Opgøres for individuelle jobs Opgøres for individuelle procestrin • Varianser Mellem realiseret og budget Mellem realiseret og budget for • for direkte løn og materialer individuelle proces-trin • bestemmes for individuelle • jobs

  25. Service DepartmentCost Allocations Appendix 3-1

  26. Afdelingsstruktur • Produktionsafdeling: Afdelinger som har direkte ansvar for at • “konvertere” råmaterialer til færdige produkter • Serviceafdelinger: Udfører aktiviteter der understøtter produktionen. Eksempelvis: • Vedligehold • Produktionsplanlægning • Alle service afdelinger er indirekte support aktivitetsomkostninger fordi de ikke vedrører direkte produktions aktiviteter

  27. Two-Stage Cost Allocation i traditionel cost accounting • Allokeringen fra serviceafdelinger sker ikke direkte til produkter, men • sker i to trin (via produktionsafdelingerne) • Omkostninger i serviceafdelinger henføres til produktionsafdelinger • Omkostninger i produktionsafdelinger henføres til produkter/services vha. Cost driver rater Afdelingsstrukturen påvirker første trin i allokeringsprocessen

  28. Two-Stage Cost Allocation

  29. Allokering fra serviceafdelinger til produktionsafdeling • Der er tre måder hvorpå omkostninger i service afdelinger kan allokeres • til service afdelinger: • Direkte allokering • Trinvis allokering allocation (Sequential allocation) • Reciprok allokering (Reciprocal allocation) • De to sidste bruges når serviceafdelinger bruger ydelser fra andre • serviceafdelinger

  30. Eksempel – omk. fordelt på serviceafd. og prod. afd. som vist

  31. Allokeringsbasis

  32. Allokerings rater 300,000 / 1,200,000 = 0.250

  33. Allokering af service afdelingensomkostninger $160,000 x 0.250 = $40,000 Herfra fordeles omkostninger ud til produkter f.eks. ud fra maskintimer (Casting og Machining) eller direkte løntimer (Assembly og Packing)

  34. Trinvis og reciprok allokering • Trinvis eller reciprok allokeringsmetoder bruges når en serviceafdeling • bruger services fra en anden serviceafdeling • Den trinvise allokeringsmetode allokerer serviceafdelingsomk. til en serviceafdeling ad gangen i sekventiel orden • Først rangordnes serviceafdelingerne • Der kan ikke allokeres omk. til en serviceafdeling, når først dennes omkostninger er blevet allokeret • Den reciprokke allokeringsmetode fastlægger allokeringen af serviceafdelingens omkostninger simultant

  35. Den sekventielle allokeringsmetode 480,000/800,000 = 0.600 2,000/4,000 = 0.500

  36. Den sekventielle allokeringsmetode $320,000 * 0.600 = $ 192,000 ($180,000 + 40,000) * 0.500 = $ 110,000

  37. Reciprokke allokeringsmetode • Hvis begge serviceafdelinger i ovenstående eksempel bruger service fra den anden, så er den reciprokke allokeringsmetode relevant • Den sekventielle allokeringsmetode ignorer eller undertrykker sådanne reciprokke relationer

  38. Den reciprokke allokeringsmetode 480,000/800,000 = 0.600 2,000/5,000 = 0.400

  39. Den reciprokke allokeringsmetode • Power’s totale omk. er $320,000 + 20% af Engineering’s totale omk. (P=320,000+0.20*E) • Engineering’s totale omk. er $180,000 + 12.5% af Power’s totale omk. (E=180,000+0.125*P) • P=320,000+0.20E, hvor E=180,000+0.125P • P=320,000+0.20(180,000+0.125P) • P=320,000 + 36,000 +0 .025P • P-0,025P=320,000 + 36,000 • 0.975P=320,000 + 36,000 • P=356,000/0,975 • P= $ 365,128 • E=180,000+0.125P • E=180,000+0.125(365,128) • E=180,000+45,641 • E= $ 225,641

  40. 0,125*365.128 0,2*225.641 Den reciprokke allokeringsmetode ($320,000 + 45,128) * 0.600 = $ 192,000 ($180,000 + 45,641) * 0.400 = $ 110,000

  41. En bemærkning • The two-stage allocation metoden bygger på en antagelse om at der ikke er et stærkt link mellem support aktiviteterne og de producerede produkter • Activity-based costing forkaster denne antagelse og antager i stedet at der er et direkte link

  42. Næste forelæsning Næste gang: 11. april 2008 kl. 10.00-11.45 AKMY kapitel 4 – Activity Based Costing

More Related