280 likes | 386 Views
Joint Ethio-Danish NGO Project in North Wollo. Slut-evaluering Præsentation i København 17. januar 2008.
E N D
Joint Ethio-Danish NGO Project in North Wollo Slut-evaluering Præsentation i København 17. januar 2008
This evaluation took place after North Wollo had experienced 2-3 years of good rains. This fact will have had profound impact on all aspects of life in North Wollo, and hence on the findings presented here - an impact it is however, impossible to gauge.
Hvordan er evalueringen gennemført? • Studie af dokumenter. • Interviews og diskussioner med ressourcepersoner i København og Addis. • Interview med Zonal Steering Committee • Fælles besøg én dag i to kebeles. • Separate feltbesøg i adskillige andre kebeles. • Interviews med relevante regeringskontorer og NGOer • Daglige opsummeringer på holdet. • Debriefinger i Addis og i København med implementorer. • Samarbejdet rapportudkast. (Vi havde 19 dage i Etiopien, heraf 6 arbejdsdage i North Wollo)
Hvad var JP? • Fra nødhjælp til udvikling – et forsøg. • Integreret; landbrug – sundhed – uddannelse. • Særskilt nødhjælpsfond. • Et kompliceret institutionelt set-up • En særskilt forsknings-komponent. • 10 år
Hvem var målgrupperne? • North Wollo udvalgt fordi: Hungersnød, ringe støtte, vanskeligt tilgængeligt, dårlig sundhed og uddannelse, landbrugs-potentiale • De 2 woredas og de 23 kebeles –ud fra samme kriterier. • Lokalt – dem der manglede skoler eller uddannelsescentre/skoler og dem der havde land, der kunne kunstvandes.
Hvad var strategierne? • Gå i gang hurtigt med ’hvad man havde’,– ikke ret meget tid til ’intelligent design’. • Øge fødevareproduktion, skaffe arbejde. • Giv børnene uddannelse, som en ret. • Giv befolkningen basale sundhedsservices og –viden. • Senere : Rettigheder og ’advocacy’ blev koblet på som generelle bæredygtigheds-elementer.
Strategier - 2 • Uddannelsen havde fra starten fokus på menneskene og institutionerne omkring de lokale skoler/ABEC’s. • Sundhedskomponenten havde også fokus på kapacitetsopbygning i Røde-Kors systemet og organisationsudvikling (Fase IV). • LWF havde travl med at ’få gjort noget’ og få ansatte på plads til at gøre det i North Wollo.
Strategier -3 • SCD (uddannelse) og ERCS (sundhed) arbejdede (per egne strategier) gennem regeringen. • LWF (landbrug) implementerede selv. • Grupper og borgere blev dannet omkring de enkelte aktiviteter mest for at hjælpe med at gennemføre aktiviteterne. • Det blev aldrig et mål at fremelske et lokalt, bæredygtigt civilsamfund ud fra disse grupper.
Hvad nåede man? • Fik bremset en katastrofesituation, i de tidlige år, blandt andet gennem Food for Work • Man fik bygget; Skoler, ABE-centre, sundhedsklinikker, kunstvandings-systemer, strukturer til at holde på jord og vand.
Hvad nåede man? - 2 • Man fik i det hele taget gennemført langt de fleste af de aktiviteter og outputs, der blev defineret i programmets dokumenter. • Hjalp mange mennesker. • Opbyggede megen kapacitet.
Integration • JP startede som en idé i Danmark, mellem 3 entusiastiske organisationer. De ville integration. • I Etiopien var integrationen i JP mest på feltniveau og ellers ret begrænset, især mellem de Etiopiske NGO’er.
Integration -2 • Også i Danmark blev integrationen besværlig –Dette var blandt andet en følge af bevillingsmekanismen (adskilte bevillinger langt hen ad vejen) • Der var ikke defineret strategier eller målsætninger for integrationen, den blev ikke faciliteret. • Erfaringerne fra feltniveauet blev ikke brugt til at bygge integration ’højere op’.
Integration - 3 • JP blev hen ad vejen mest til ”endnu ét (besværligt) projekt” • Nu begrænset ejerskab, både i Etiopien og Danmark, til det integrerede projekt.
Læring i og af JP • Der foregik omfattende læring på alle niveauer; i felten, i NGO’erne, i studier. • Men denne læring blev ikke rigtigt brugt i JP. Den var fragmenteret, indenfor organisationerne eller niveauerne (’lagene i bistandsløget’). • Indenfor nogle af organisationerne var den værdifuld, brugt til ny/modificerede strategier.
Forskningskomponent • Blev til noget ’udefra kommende’. • Det lykkedes ikke at sætte etiopiske forskere forrest. • Fremmede kun lidt gensidig læring. • Blev opfattet som påtrængende og bedrevidende af dem, der udførte JP, og som utilfredsstillende af forskerne. • Danske NGO’er fandt nogen forskning nyttig.
Impact/outcomes; Policy og strategi niveau • ABEC’s er blevet en regeringsstrategi, blandt andet på grund af JP – og fordi den leverer billig uddannelse. • Regeringen vil måske overtage COLTA som en generel strategi, men tage substansen ud. • Sundhedskomponenten har ikke haft strategisk indflydelse, ud over lidt i ERCS.
Impact/outcomes; Familie niveau • Større fødevaresikkerhed. • Øget social aktivitet. • Forbedret uddannelse. • Forbedret sundhed. • Øget bevidsthed, om rettigheder, muligheder for at gøre noget, om egne levevilkår (hygiejne..), om miljø og koblingen til landbrug • og meget mere…
Impact/outcomesIndividuelt niveau • Mange, mange mennesker med øget viden, bevidsthed og vilje til at handle. • Lærere, sundhedspersonale, bønder, kvinder, børn… • Men de, der er i regeringen bliver hurtigt roteret.. • Og de lokale har ikke rigtigt nogen organisation og nogen midler..
Holdbarhed? • De vigtigst fysiske strukturer i landbruget vil blive vedligeholdt. Træplantninger vil blive passet. • Sundhedsklinikker overgår til regeringen – vil gå ned i standard. • ABEC’s og renoverede skoler overgår til regeringen – vil gå ned i standard.
Organisationer vil bestå? • COLTA vil bestå i form, men ikke i substans. • Child Rights Clubs, Center Management Committees vil bestå, med reduceret kapacitet og indflydelse. • Health agents: vil består som lokale CBO’er. • Røde Kors: de 2 sub-branches lukker sandsynligvis.
Organisationer vil bestå? - 2 • Brugergrupper til vandposter vil forsætte. • Mange grupper af kunstvandingsbønder vil udvikle sig til kooperativer, under staten. Nogle vil have konflikter. • Grupper til vedligeholdelse af træ-plantninger vil bestå.
Finansiel bæredygtighed? • Sundhedscentre vil (måske) få penge fra regeringen. ERCS strukturen vil (måske) yde bidrag. • ABECs og skoler er overladt til regeringen, men lokale folk skal sørge for bygninger. • Kunstvandingsanlæg vil delvis kunne betales af bønderne, men kan kræve regeringsindsats. • Vandposter kan betales af brugerne.
Hvad har vi lært? • Integration kan virke. Lokale folk tager det til sig. Men integration sker ikke af sig selv. Skal faciliteres og vokse med erfaring. • Et NGO-samarbejdsprojekt vil være enklere og mere integreret, hvis det vokser ud af lokale muligheder og ønsker (..men sådan kunne JP ikke være opstået). • Det virker at ‘sætte mennesket i centrum’. Folk i North Wollo er særdeles motiverede og vil gerne tilpasse og ændre sig og afskaffe negative traditioner. • I tilfælde af’ ’gentagelse’ bør der være et stærkere fokus på lokalt civilsamfunds-opbygning lige fra starten. Dette er den bedste garant for holdbarhed.
Hvad har vi lært? - 2 • De er muligt at forbedre fødevareproduktion og miljø i North Wollo. • Relevante læseplaner og frugtbart samarbejde mellem skole og lokalsamfund er essentielle for at skabe positiv holdning til uddannelse blandt ikke-skolevante forældre.
Hvad har vi lært? - 3 • Et frugtbart samarbejde mellem skole og lokalsamfund og et stærkt fokus på børns rettigheder kan gøre børn til change agents i deres lokalsamfund. • Man kan overdrage fysiske strukturer til regeringen, men en regering kan ikke forventes at overtage en rettighedsbaseret tilgang, introduceret af NGO’er.
Konklusioner • JP har nået en masse, indenfor sine rammer – faktisk næsten alt, hvad det formelt satte sig for. • Livelihoods er forbedret for mange mennesker, men food/livelihoods security er endnu ikke opnået. • JP var defineret af, hvad de deltagende NGO’er kunne og hvad der umiddelbart blev udviklet derfra. Dette er en mulig fremgangsmåde, hvis engagementet er der.
Konklusioner - 2 • Men JP kunne have haft godt af at lære bedre hen ad vejen og gå ud over ’de fædrene’ NGO’ers sammenbragte kunnen. • JP anvendte ikke i særlig grad ’målgruppens’ eller ’feltarbejdernes’ erfaringer (eller andre tilgange) til at udvide til andre, fundamentale aspekter af rural livelihoods og structural poverty. • Derfor er man stort set ikke nået ud over, hvad de 3 (5) NGO’er kan og vil. Det giver begrænsninger i langtidsholdbarhed. • Overdragelse til regering er ikke synonymt med bæredygtighed!
Konklusioner -3 • JP slutter – og et delvist uudnyttet potentiale af dygtige, engagerede mennesker står tilbage. • Fundamentet er bygget, men hvad med huset?