Musiksociologi

1. Musiksociologi MM1 08.10.12 Art Worlds Hvem skaber kunsten?

2. Art Worlds, definition (s. 1) • ”All artisiticwork […] involves the joint activity of a number, often a large number, of people.” • ”The workalways shows signs of thatcoorperation.” • ”[…] patterns of collectiveactivitywecancall an art world.” • ”It produces […] an understanding of the complexity of the cooperativenetworksthroughwhich art happens […].”

3. Kunst som aktivitet • Idé. • Udførelse af idé. • Produktion af værk (mere eller mindre fysisk). • Forudsætter produktion og udbredelse af materialer og udstyr. • Salg/køb af kunstnerisk aktivitet/værker. • ”Support”. • Modtagelse og forståelse af værker (publikum). • Skabelse/opretholdelse af begrundelse for kunst (æstetik/kritik/smagsdomme). • Uddannelse og indlæring af kunstneriske færdigheder. • Samfundsorden, stabilitet, strukturel sikkerhed. (NB. ”If oneoranother of theseactivitiesdoes not get done, the workwilloccur in someotherway. […] It will not be the same work. But that is far different from sayingthat it cannotexist at all unlesstheseactivitiesareperformed.” (s. 5)

4. Arbejdsdeling Jf. Beckers rulleteksteksempel, se i et CD-cover. ”To analyze an art worldwe look for itscharacteristic kind of workers and the bundle of taskseachonedoes.” (s. 9) Findes i større eller mindre grad i kunstverdenen. - Fra singer-songwriter til karaoke.

5. Kunst og kunstnere Kunstnerrollen/autoren/komponisten opstår i første del af 1500-tallet. Mekanismer, der skiller kunstnere fra ikke-kunstnere. F.eks.: • Fagforeninger. • Lav. • Staten. • Markedet. • (Medier.) ” Radio Merkur, somi 1958 begyndte at sendefra et skibiØresund for at omgåDanmark Radios monopol. Her kunne man blandtandethøre den ungestjerne Otto Brandenburg, derramteligeindipigehjerterne. Otto Brandenburg skulleogså have optrådtiDanmarks Radio, men bestodiførsteomgangikke den mikrofonprøve, somalle her skulleigennem.” (http://www.dr.dk/Musik/Huskerdu/Artikler/ tilgået 07.10.12)

6. Kunst og kunstnere Ofte skel mellem kernen af den kunstneriske produktion og håndværk/”support”/spin-off/etc. Truisme: ”The ideologyposits a perfectcorrelationbetweendoing the coreactivityadnbeing en artist. If you do it, you must be an artist. Conversely, ifyouare an artist, whatyouproduce must be art.” (s. 18) http://www.youtube.com/watch?v=EdGVjejgtVA http://www.youtube.com/watch?v=gjmrDDD9o_k Et spørgsmål om autenticitet og kunstværkets ”aura”. Problem: ”[…] do weconventionallyrecognize the author as providingsomethingspecial in the making of the work, somethingnooneelsecouldprovide?” (s. 21)

7. Netværk (coorperative links) ”Whatever the artist […] does not do must be done by someoneelse. The artist thusworks at the center of a network of cooperatingpeople […].” (s. 25) NB. Forskellige aktører i netværket har forskellige mål: mht. økonomi, karriere, æstetik. Forhandlingen mellem de forskellige aktører er ikke kun økonomisk. Kunstnere tilpasser sig omgivelserne og situationen.

8. Konventioner • ”[…] the possibility of artistiscexperiencearises from the existence of a body of conventionsthat artists and audiencescanrefer to in makingsense of the work.” (s. 30) • Conventionsmakepossible the easy and efficientcoordination of activityamong artists and support personel.” (ibid.) Konventioner lægger bånd og skaber rammer.

9. Konventioner Grupper, der er indforståede med konventionerne: 1. Det almindelige (dannede) publikum. 2. Den ”seriøse” lytter. Fan. 3. Kunstnere, kunststuderende, tidligere studerende. Er der nogle personer, hvis smagsdomme er bedre end andres?

10. Martin: ”The Jazz Community as an Art World” Traditionelt set (-ca. 1960): Outsiders: Jazzmiljøet (the jazz community) blev beskrevet som en selvstændig/afsondret subkultur, bestående af unge, intellektuelle og sorte. I dag: Forandringer: I dag er jazzmiljøet domineret af hvide, velstillede mænd. Identitet: Forestillet fællesskab, interessefællesskab. Miljøet er virtuelt (bundet sammen af interesse og insiderviden/-koder).

11. Martin: ”The Jazz Community as an Art World” Deltagelse i jazzmiljøet: Kræver en accept af miljøets normative autoritet (konventioner). Udøveren må tilpasse sig stil og publikums forventninger. (Især vigtigt i jazz (og anden afro-amerikansk musik) hvor interaktion med publikum er vigtig.) To trends: Institutionalisering: Frit marked -> understøttelse (Har det ikke bare konsekvenser for miljøets organisering, men også for den musikalske praksis?) Publikum og kulturel kapital: Lav/marginal -> høj/mainstream. (Vil jazz miste publikum, ligesom mange andre ”finkulturelle” kunstarter, eller vil dens position mellem høj og lav gøre den attraktiv for postmoderne, kulturelle altædere?)

12. Midtvejsevaluering Overordnet spørgsmål: Hvordan gør vi det gode bedre, og hvordan snakker vi konstruktivt om det, der går mindre godt? NB. Evalueringen har udgangspunkt i studieordningens mål og forventningsafstemningen i lektion 1. Konkrete spørgsmål: 1. I hvilken omfang styrker undervisning og øvrige læringsaktiviteter på kurset fag- og kompetencemål? 2. Er læsepensum og fagligt niveau passende? 3. Er undervisning og øvrig læring relevant mhp. eksamen? 4. Lever de studerende og undervisers engagement og forberedelse op til forventninger/krav? 5. Konkrete eksempler: Hvad er godt? Hvad kan udbygges? Hvad kan forbedres?

13. Resten af semesteret