1 / 44

Rovdyr

Rovdyr. Her i Danmark har vi 3 familier af rovdyr. Hundefamilien (ræv) Mårfamilien (grævling, odder, husmår, skovmår, lækat , og mink) Ægte sæler (spættet sæl og gråsæl) Mårhunden og vaskebjørnen kan forventes brede sig yderligere i Danmark. Ræv. Kendetegn:

lilian
Download Presentation

Rovdyr

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Rovdyr Her i Danmark har vi 3 familier af rovdyr. Hundefamilien (ræv) Mårfamilien (grævling, odder, husmår, skovmår, lækat, og mink) Ægte sæler (spættet sæl og gråsæl) Mårhunden og vaskebjørnen kan forventes brede sig yderligere i Danmark.

  2. Ræv Kendetegn: Lang busket lunte (hale) med lys spids, lunten er næsten lige så lang som kroppen. Højbenet. Spidst hoved. Normalt rød, men mørke og lyse varianter ses ofte. Vægt 6-10 kg.

  3. Ræv Fakta om ræv Orden: Rovdyr, hundefamilien Udbredelse: Findes overalt i landet bortset fra enkelte øer. Det diskuteres fortsat om ræven er uddø på Bornholm som følge af en voldsom skabsepedemi. Levevis: Ræven er den mest betydende prædator, når det gælder pattedyr og jordrugende fugle. Ræven er en glimrende jæger, men tager også gerne til takke med ådsler, skraldespande mv. I efteråret spises også en del frugt og bær. Familieforhold: Optræder enkeltvis om efteråret. I rolletid (parringstid) kan der ofte sidde flere ræve i samme grav, typisk en tæve (hunræv) sammen med flere hanræve. Ræven danner par og familiegrupper i den tid hvalpene sættes og er små. Begge køn står for at skaffe føde til hvalpene. Familiegruppen opløses typisk, når hvalpene hen på sommeren og i det tidlige efterår kan klare sig selv. Drægtighed: 52-53 dage. Habitat: Meget tilpasningsdygtig, optræder således i alle typer habitater, når blot fødegrundlaget er tilstrækkeligt, herunder også byer og sommerhus- områder. Rolletid: (Parringstid) januar-februar. Fødsel: Sætter normalt 3-5 hvalpe i marts-april. Hvalpene sættes i en rævegrav eller under f.eks sommerhuse. Vildtudbytte: Der nedlægges ca. 40.000 ræve årligt ved jagt og regulering. Regulering: Rævehvalpe må i perioden 1 juni – 31 august reguleres udenfor rævegraven. Ræv må reguleres hele året ved brug af fælder på ejendomme med udarbejdet biotopplan.

  4. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi Er det normalt, at ræven føder 3-5 hvalpe i kuldet? Er det normalt, at ræven får hvalpe i marts måned? Er det normalt, at ræven føder hvalpe i juli måned? Må rævehvalpe reguleres udenfor grav i perioden 1. juni til 31. august?

  5. Grævling Kendetegn: Grævlingen har 2 sorte, langsgående øjenstriber fra snude over øjne til ører. Den er lavbenet og kompakt. Pelsfarven er gråmeleret. Dens korte hale er under 1/3 af kropslængden og har samme farve som pelsen. Forveksling: Kan forveksles med mårhund og vaskebjørn – idet pelsfarven er den samme. Vaskebjørnen har en lang hale med tydelige sorte ringe. Både mårhund og vaskebjørn har ansigtsmaske i modsætning til grævlingens langsgående striber i hovedet. Fredet.

  6. Mårhund Kendetegn: Sort maske omkring øjnene. Lavbenet aflang krop. Spidst hoved. Sort hals, sort underside og sorte ben. Overside langhåret gråsort. Hale kort under 1/3 af kropslængde. Vægt 5-8 kg.

  7. Fakta om mårhund Orden: Rovdyr Udbredelse: Findes primært i Jylland men er også truffet på Fyn Levevis: Mårhunden er en invasiv art, som har spredt sig fra udsætninger i Østeuropa samt udslip fra pelsfarme og privat hold. Den stammer oprindelig fra Østasien. Mårhunden er særdeles tilpasningsdygtig og især dens forkærlighed for vand, samt dens store formeringsevne gør, at den betragtes som en trussel for vore jordrugende ynglefugle. Føde: Er altædende. Familieforhold: Mårhunden er monogam (èn han til èn hun). Tæven sætter i gennemsnit 8 hvalpe i forårsmånederne, gerne i en forladt grævlinge-/rævegrav eller under f.eks et sommerhus. Habitat: Foretrækker vådområder samt mosaiklandskab men kan træffes i alle habitater. Mårhunden kravler ikke i træer. Mårhunden kan opnå meget høje bestandstætheder, hvorfor den bekæmpes intensivt. Der er således udarbejdet handlingsplan for at udrydde den som dansk yngleart. Det forventes, at der til stadighed vil indvandre mårhunde fra Tyskland, idet der her er ret store bestande. Vildtudbytte: Der nedlægges nogle få dyr årligt. Da mårhunden er en invasiv art, må den reguleres hele året.

  8. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi Træffes mårhunden hovedsaligt i Jylland? Er mårhunden monogam?

  9. Vaskebjørn Kendetegn: Vaskebjørnen har en sort maske omkring øjnene. Den lange hale har 5-6 tydelige sorte ringe. Pelsfarven er mørk gråbrun. Den klatrer gerne i træer. Forveksling: Kan forveksles med mårhund og grævling.

  10. Skovmår Kendetegn: Skovmåren har gul strubeplet, der sjældent går ned på forbenene. Den har mørk brun snude. Mørkebrun, kastaniefarvet pels. Klatrer og tilbringer det meste tid i træer. Forveksling: Den kan forveksles med husmår op på jorden med ilder. Skovmåren kendes på at have en mørkebrun pels. Den virker lidt mere højbenet, og Ørene virker større. Snuden er mørk brun, og endelig er strubepletten normalt gul og strækker sig ikke ned på forbenene. Fredet.

  11. Husmår Kendetegn: Har hvid strubeplet som går ud på forben. Lys snude. Brungrå pelsfarve Virker mere kortbenet end skovmåren. Vægt 1.3-1.7 kg. Klatrer gerne i træer

  12. Husmår Fakta om husmår Orden: Rovdyr. Mårfamilien. Udbredelse: Hele landet bortset fra Bornholm og mindre øer. Levevis: Husmår har forlænget drægtighed. Parringstid: Er midt i juli. De 2-4 hvalpe sættes i matrs-april, typisk i tilknytning til menneskers boliger ofte på lofter, hvor de kan medføre alvorlige skader på isolering eller stråtage. Habitat: Optræder normalt i forbindelse med bebyggelse, men træffes også i mosaiklandskab med levende hegn, smålunde samt i sommerhus- områder med gl. bevoksning. Husmåren har ligeledes indtaget mange byer, hvor den lever af de mange forvildede tamduer og måger, der yngler på byens tage. Føde: Er en glimrende jæger, jager fugle på hustage og i træer samt mindre gnavere på jorden. Er primært skumrings- og nataktiv. Tager gerne æg og yngel. Vildtudbytte: Der nedlægges 3.000-4.000 årligt. Husmåren må endvidere reguleres efter bekendtgørelsen om vildtskader.

  13. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi: Findes der vildtlevende husmår på Bornholm? Har husmåren forlænget drægtighed? Kan husmåren jage fugle i træer og på tage?

  14. Ilder Kendetegn: Har et brunt tværgående bånd omkring øjnene (maske) omgivet af hvide partier omkring den brune snude. Den har tydelig, lys underuld, som ses gennem dækhår. Forveksling: Skovmår, husmår og mink. Ilderen kendes bedst på det brune bånd omkring øjnene afgrænset af hvide partier.

  15. Mink Kendetegn: Normalt sort eller mørk brun ensfarvet uden underuld (flere farvevarianter – herunder helt hvid optræder). Den oprindelige vilde mink har ofte en hvid plet under hagen. Han 1-1,5 kg og hun 0,75. Forveksling: Ilder, der dog har maske og lys underuld.

  16. Mink Fakta om mink Orden: Rovdyr, mårfamilien. Udbredelse: Hele landet som følge af udslip fra minkfarme. Minken er ikke en dansk hjemmehørende art. Den kommer oprinde- lig fra Nordamerika,indført som pelsdyr og betragtes som invasiv art og dermed uønsket. Levevis: Dagaktiv, holder til i og nær vand både ferskvand og saltvand. Parringstid: Yngler i Danmark, sætter typisk hvalpe i forårs- og som- mermånederne. Habitat: Optræder normalt altid i forbindelse med vand. Føde: Lever mest af fisk og padder men tager også gerne æg, yngel og voksne fugle. Vildtudbytte: Der nedlægges 3.000-5.000 årligt. Da minken er en invasiv art, må den reguleres hele året jf. bekendtgørelsen om vildtskader.

  17. Forslag til spørgsmål i vildtbiologi Findes der fritlevende mink i Danmark? Er minken en invasiv art? Optræder minken normalt altid i nærheden af vand?

  18. Lækat Kendetegn: Lækattens sommerdragt har brun overside og lys bug. Vinterdragten er hvid. Halen har samme farve som årstidens dragt, men i begge tilfælde med sort halespids. Forveksling: Kan forveksles med brud i sommerdragt. Brud er væsentlig mindre og har en meget kort hale.

  19. Odder Kendetegn: Odderen har en lang krop med lang rund hale samt små ører. Den har en tæt, mørkebrun pels. Ofte lysere partier på struben. Den ses ofte svømmende, men træffes også på land, langs vandløb og søer. Forveksling: I vandet ligner odderen sumpbæver, bæver og mink. Fredet.

  20. Spættet sæl Kendetegn: Spættet sæl har rund hoved. Pelsen er gråhvid eller grågul med talrige mørkere pletter. Brat overgang fra snude til pande. Forveksling: Gråsæl

  21. Gråsæl Kendetegn: Gråsælen har et aflang hoved med et tydeligt, langt snudeparti uden brat pandeovergang. Kan opnå en vægt på 300 kilo. Pelsen er grå eller brun med mørkere pletter. Forveksling: Spættet sæl, der har et rundt hoved med brat overgang fra snude til pande.

More Related