Forskningsvilkår på museerne

1. Forskningsvilkår på museerne Fra Forskningsstrategi til forskning. Glæder, barrierer og forhindringer v. Anne Højer Petersen og Gertrud Oelsner, Fuglsang Kunstmuseum

2. Baggrund • Fuglsang Kunstmuseum er et mellemstort dansk kunstmuseum, men med lang forskningshistorik med mange mindre forskningsprojekter, oftest knyttet til særudstillinger (typisk varighed 3-10 måneder) • Museets bestyrelse har vedtaget, at forskningen er et satsningsområde for museet: ”Museets forskning er fundamentet for de øvrige lovbundne opgaver” (museets strategiplan) • Udviklingen inden for museumsområdet indikerede færre puljer, men større midler • Fordrede at museet gentænkte sin forskningsstrategi, dels mhp. hvordan vi fortsat ville kunne sikre eksterne midler til museets forskning, dels ift. hvordan vi fremover ville forske • To løsninger på den problemstilling: 1) renoncere og satse på vi fremover ville kunne klare os med det, vi allerede gjorde, 2) opruste gennem ”partnerskab” med en anden attraktiv partner (Ribe Kunstmuseum)

3. Resultater af samarbejdet • Fuglsang Kunstmuseum og Ribe Kunstmuseum indledte et 4-årigt forskningsstrategisk samarbejde i 2012 (på baggrund af fælles museumshistorie, ejerskabsform, store samlingssammenfald, ingen publikumskonkurrence) • Forskningssamarbejde mellem to museer med lignende vilkår skulle sikre bedre forskningsvilkår, både mht. mandskabsressourcer og økonomiske ressourcer (”kritisk masse” på flere niveauer) • I samarbejdet har vi løftet flere forsknings- og udstillingsprojekter (Thorald Brendstrup, 2012, Vilhelm Kyhn, 2013 og Forvandlinger, 2015 – to sidstnævnte med andre medpartnere. Flere kommende projekter er planlagt) • Plads til ”solo-projekter” for museerne enkeltvis (egne/lokale agendaer) • Etablering af et fælles ph.d.-forløb i samarbejde med Aarhus Universitet • Fælles forskningsstrategi for ny periode er i støbeskeen

4. Fremtid • Udmøntning af fælles forskningsstrategi • Kommende fælles forskningsbaserede udstillinger • Videreudvikling af rammerne for forskningen på de to museer: • Evt. udvidelse af det strategiske samarbejde • Overvejelser vedr. flerstrenget publiceringsstrategi • Professionalisering af peer review-funktion, mm. • Videreudbygge samarbejdet med evt. nye ph.d.-forløb, postdoc, gæsteprofessorordninger mm. • Flere nye kontaktflader i forskningsmiljøer på universiteter i ind- og udland • Fastholdelse af rum for også kortere og mere afgrænsede forskningsforløb

5. Glæder, barrierer og forhindringer • Institution • Ny ”motorkraft” til museets kunstfaglighed • Nye kontaktflader (universiteter, andre forskere) • Videndeling til gavn for museets øvrige fagfolk • Nye fundraisingmuligheder til forskning og forskningsformidling • Nye samarbejdsmuligheder: Forskning som ”handelsvare” • Forsker • Ny viden, ny teori og nye metoder • Nye samarbejdspartnere, nye netværk • Opkvalificering • Nye sammenhænge at synliggøre forskningen og dermed også museerne i • Muligheden for at tænke nyt i et sammenhængende forløb • Muligheden for at få kvalificeret sin forskning i en universitær kontekst • Oplevelsen af, at folk forskellige steder i både Danmark og ”resten af verden” finder interesse i den forskning, man bedriver

6. Glæder, barrierer og forhindringer • Institution • Ledelsesmæssig mindset: At ville forskningen • Forsker-/medarbejderfravær i dagligdagen = øget arbejde til andre medarbejdere • Fastholdelse af dialog/tilhørsforhold trods fravær • Gensidig respekt omkring opgavefordeling • Fundraising • Forsker • Finde nye måder at arbejde sammen med museet på (praktisk og kollegialt) • Udfordring at gentænke sin faglighed på en måde, så den både modsvarer forskningsmæssige krav og museale behov • Rette netværk • Vanskeligt at indgå i et workflow på to (tre) arbejdspladser • Tidsrøvende at udvikle de gode projekter

7. Glæder, barrierer og forhindringer • Institution • Forståelse i baglandet (bestyrelse, lokalpolitik) • Økonomi (investering, vikarer) • Forsker • Pasning af andre opgaver • Manglende sammenhængende forskningstid • Manglende opbakning fra ledelsen