1 / 15

Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 7: Metaetik og etik

Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 7: Metaetik og etik. Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk. Forelæsning 7: Metaetik og etik. 1 . Disposition generelt om etikken metaetikken: Ayer den normative etik sindelagsetikken: Kant

markku
Download Presentation

Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 7: Metaetik og etik

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Grundkursus i Videnskab og filosofiForelæsning 7: Metaetik og etik Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk

  2. Forelæsning 7: Metaetik og etik 1. Disposition • generelt om etikken • metaetikken: Ayer • den normative etik • sindelagsetikken: Kant • (konsekvensetikken: i) Bentham; ii) Stuart Mill – næste gang)

  3. Forelæsning 7: Metaetik og etik 2. Etikken som filosofisk disciplin: • ”etik” = ”moral”, begge begreber etymologisk forbundne med ”skikke”, ”sædvane”, ”karakter”; • etikken er den gren af filosofien der beskæftiger sig med moralske fænomener; • to underdiscipliner: • normativ etik: Forsøger at udlede vores etik fra et eller flere grundlæggende kriterier/principper; dvs. strategi: grundlagsteori ligesom i erkendelsesteorien; • metaetik: Diskuterer om det overhovedet giver mening at diskutere moralske spørgsmål; om de kan være sande eller falske

  4. Forelæsning 7: Metaetik og etik 3. Metaetikkens positioner: To positioner: • Kognitivismen: hævder at moralsk erkendelse er mulig; at moralske udsagn kan være sande eller falske • F.eks. naturalisme; problem: den naturalistiske fejlslutning (slutning fra ”er” til ”bør”) • Non-kognitivismen: hævder at moralsk erkendelse er umulig; at moralske udsagn ikke kan være sande eller falske • F.eks. relativisme; moralske udsagn kan være sande/falske relativt til en kultur eller tid. Ligner kompromis, men: • Kontraintuitive implikationer • Ender pga. definitionsvanskeligheder (nemt?) i subjektivisme og ”sand for mig”.

  5. A.J. Ayer 1910-1989, Den farligste mand i Oxford…

  6. Forelæsning 7: Metaetik og etik 4. Ayers non-kognitivisme: Emotivismen: • A. J. Ayer (1910-89) frontfigur i den logiske positivisme. • Hans emotivisme er et eksempel på ren non-kognitivisme. • Udgangspunktet er empiristisk • Men minder ellers om Descartes: Skidt skal skelnes fra kanel! • Redskab: Verifikationsprincippet: En given sætning kan alene have kognitiv mening (være sand/falsk) hvis den enten er analytisk, dvs. sand per definition (f.eks. ”alle ungkarle er ugifte mænd”), eller hvis det er muligt ved hjælp af sanseerfaring at afgøre om den er sand eller ej.

  7. Forelæsning 7: Metaetik og etik 5. Mængden af sætninger ifølge Ayer (og den logiske positivisme):

  8. Forelæsning 7: Metaetik og etik 6. Hvor placeres moralske udsagn? To fortolkningsmåder for moralske udsagn, fx ”Vi bør stille risengrød op til nissen på loftet”: • Beskrivende rapporter om bestemte grupper eller personers vurderinger; • 1. persons udsagn om rigtigt og forkert Første type lever op til verifikationsprinc. Den anden type gør ikke. Andre verifikationsmuligheder? • intellektuel intuition • Ayer: dur ikke da strid mellem intuitioner uafgørlig (”mmm… croissanter!”)

  9. Forelæsning 7: Metaetik og etik 7. Hvor placeres moralske udsagn? (fortsat) Alternativ analyse: Moralske sætninger er pseudo-sætninger (buh-hurra!-teorien): Den moralske term tilføjer ikke noget faktuelt til sætningen. Den bruges kun til at udtrykke følelse eller til at fremkalde følelse hos modtageren. Fx: ”Det er forkert at slå ihjel”= • ”(slå ihjel)+buh!” (emotivt aspekt) • ”(slå ihjel)+lad være med det!” (påvirkningsaspekt, e.g. ordre)

  10. Forelæsning 7: Metaetik og etik 8. Muligheden for rationel diskussion af moralske spørgsmål: • Ayer medgiver at buh-hurra!-teorien synes at umuliggøre rationel diskussion om moralske spørgsmål; • Men det rammer iflg. Ayer kun lille del af vores faktiske diskussioner • I hovedsagen diskuterer vi faktuelle spørgsmål i relation til klassifikation af begivenheder og lign. • Etiske vurderinger diskuteres sjældent – fordi egentlig uenighed er umulig… • Derfor: meningsfuld etisk diskussion kun mulig mellem folk der deler grundlæggende antagelser: • ”In short, we find that argument is possible in moral questions only if some system of values is presupposed.” (s. 147) • Konklusion: etisk videnskab er umulig: • ”There cannot be such a thing as ethical science, if by ethical science one means a ‘true’ system of morals.” (s. 148)

  11. Immanuel Kant (1724-1804) Königsbergeren…

  12. Forelæsning 7: Metaetik og etik 9. Den normative etik: Kants pligtetik Deontologi fra græsk deon = pligt. Kants argument for sindelag i st. for konsekvenserne: • naturvæsener er indrettet bedst muligt efter deres bestemmelse; • naturinstinkter er bedst til at sikre opretholdelse, velfærd etc.; • Derfor: Hvis vores bestemmelse var opretholdelse, så ville vi være styret af naturinstinkter. (fra i. og ii.); • Men vi er styret af fornuften, ikke af naturinstinkterne; • Derfor er opretholdelse etc. ikke vores bestemmelse (fra iii. og iv); • Fornuften er notorisk upraktisk. • Formålet med vores fornuftstyrede viljeshandlinger kan ikke ligger i deres praktiske værdi/resultatet, men må ligge i fornuftsbeslutningen selv, dvs. i det rationelle princip/den maksime den har fundet sted efter. (fra i. og vii.)

  13. Forelæsning 7: Metaetik og etik 10. imperativerne: Det kategoriske imperativ: Handl således at din viljes maksime altid også kan gælde som grundlag for en almen lov. (kategorisk fordi det gælder ubetinget – modsat hypotetiske imperativer der gælder betinget af givne mål, dvs. hvis du vil …, så …) Det praktiske imperativ: Handl således at menneskeheden i din person såvel som i enhver anden person altid tillige behandles som mål og aldrig kun som middel

  14. Forelæsning 7: Metaetik og etik 11. Kritiske punkter: • Pligten: handlinger vi er tilbøjelige til (føler behag ved) kan ikke være moralske, uanset om de tillige gøres af pligt. • Den nødvendige løgn: Klassisk modeksempel: skal jødiske flygtninge afsløres for ikke at komme til at lyve, selv for Gestapo? • Almen lov om hvad: flere aspekter ved samme handling kan generaliseres, i jødeeksemplet: Lyve; Lyve for at redde nødstedte; Redde nødstedte; Lyve for at redde nødstedte jøder; Lyve om indholdet af min kælder; Lyve på mandage i juli 1944; etc. • Where have all the flowers gone?: Steril fornuftsetik uden følelser; • Individualisme: bør målestokken for moral være så individualistisk? • Pligtkollisioner: Tavs ved pligtkollisioner

More Related