Faglig læsning og skriftlighed HF-konference Odense 16. november 2011

1. Faglig læsning og skriftlighedHF-konferenceOdense 16. november 2011 Lene Birk Larsen, Thor Gustafsson & Annette Kirketerp Langkær Gymnasium

2. Faglig læsning på Langkær Gymnasium • Tre læsevejledere • 1.klasserne er fordelt imellem læsevejlederne • Læsevejlederne øver faglig læsning med samfundsfagslærerne i 1. klasserne • Kursus for lærerne om faglig læsning. • Fokuspunkt på skolen • Ledelsen opprioriterer læsevejledningen • Vi screener alle 1.klasserne • To-sprogede elever og generelt læsesvage elever er et fokusområde

3. Funktionel læseudvikling Faglig læsning Fleksibel læsning Flydende læsning Teknisk læsning

4. Trin til faglig læsning • Teknisk læsning – afkodning • Flydende læsning – nydende læsning fra venstre mod højre à la Harry Potter • Fleksibel læsning – mange af vores elever, der ikke har fået undervisning i faglig læsning. Sætter streger, markerer afsnit • Faglig læsning – blande flere forskellige strategier. Læsning for at huske

5. Processen i arbejdet Eleverne skal: • Læse en fagtekst • Tilegne sig stoffet • Videreformidle det med egne ord • Skrive om det læste

6. Tosprogede elever • 70% af de tosprogede elever ligger i det felt = Langsomme læsere med usikker forståelse. • Svag sprogforståelse • Hvis eleven ikke arbejder med faglig læsning, opdager de ikke, at de har en svag sprogforståelse!

7. Før-faglige ord Hyppige ord - formodes at være kendte af alle elever på det klassetrin som fagbogen henvender sig til Faglige ord – er de ”nye” ord, som fagteksten introducerer til. Men mellem de to poler ligger en hel mængde ord, som benævnes: Før-faglige ord - Disse ord er ikke fagudtryk, men ord som alligevel knytter sig til fagtekster: ” ..ord som flertalseleverne sandsynligvis har stødt på i deres hverdag, men som vi ikke kan regne med, at de læsesvage og de tosprogede elever kender på forhånd Lærerne skal kunne spotte gråzoneordene.

8. Eksempel på fagtekst Den religiøse middelalder Den vigtigste forskel mellem middelalderen, antikken og renæssancen var den religiøse tankegang, som man havde i middelalderen. Den katolske kristendom var den ubetinget største og dominerende religion, og den prægede alle dele af samfundet. Alle naturvidenskaber og filosofier var underlagt teologien, og Den Katolske Kirke blev med tiden den største og mægtigste samfundsinstitution. Med Bibelen i hånden forsøgte man at forstå verden, og hele samfundsinddelingen fandt sin berettigelse i Bibelen og den katolske tro. Det enkelte menneske var ikke så interessant, det gjaldt om at finde sandheden bag hele verden.

9. Fagtekst, hvor de før-faglige ord er fremhævet Den religiøse middelalder Den vigtigste forskel mellem middelalderen, antikken og renæssancen var den religiøse tankegang, som man havde i middelalderen. Den katolske kristendom var den ubetinget største og dominerende religion, og den prægede alle dele af samfundet. Alle naturvidenskaber og filosofier var underlagt teologien, og Den Katolske Kirke blev med tiden den største og mægtigste samfundsinstitution. Med Bibelen i hånden forsøgte man at forstå verden, og hele samfundsinddelingen fandt sin berettigelse i Bibelen og den katolske tro. Det enkelte menneske var ikke så interessant, det gjaldt om at finde sandheden bag hele verden.

10. Fagtekst, hvor de før-faglige ord er fjernet Den religiøse middelalder Den vigtigste forskel mellem middelalderen, antikken og renæssancen var den religiøse _____, som man havde i middelalderen. Den katolske kristendom var den _____og dominerende religion, og den _____alle dele af samfundet. Alle naturvidenskaber og filosofier __________teologien, og Den Katolske Kirke blev med tiden den største og mægtigste samfundsinstitution. Med Bibelen i hånden forsøgte man at forstå verden, og hele samfundsinddelingen _______________ i Bibelen og den katolske tro. Det enkelte menneske var ikke så interessant, _____ _____ _____ at finde sandheden bag hele verden.

11. At lære af det læste

12. At læse en samfundsfaglig tekst Inden for politisk kommunikation talerman om, at der findes forskellige politiske diskurser. Når et emne er kommet på dagsordenen, giver en politisk diskurs vedhjælp af antagelser, påstande og argumenter en sammenhængende beskrivelse og forståelse af sagen. Fx kan emnet indvandring komme på dagsordenen, og en af de mulige diskurser kan være, at indvandrere forbindes med kriminalitet, burkaer, ghettoer og andre problemer, mens en konkurrerende diskurs kan omtale indvandrerne positivt som del af det multikulturelle samfund. For eleverne er denne tekst uoverskuelig

13. Emnesætning Inden for politisk kommunikation talerman om, at der findes forskellige politiskediskurser. Når et emne er kommet pådagsordenen, giver en politisk diskurs vedhjælp af antagelser, påstande og argumen ter en sammenhængende beskrivelse ogforståelse af sagen. Fx kan emnet indvan-dring komme på dagsordenen, og en af demulige diskurser kan være, at indvandrereforbindes med kriminalitet, burkaer, ghet-toer og andre problemer, mens en kon-kurrerende diskurs kan omtale indvan-drerne positivt som del af det multikultu-relle samfund.

14. Definition af emnet Inden for politisk kommunikation talerman om, at der findes forskellige politiskediskurser. Når et emne er kommet pådagsordenen, giver en politisk diskurs vedhjælp af antagelser, påstande og argumen- ter en sammenhængende beskrivelse ogforståelse af sagen. Fx kan emnet indvan-dring komme på dagsordenen, og en af demulige diskurser kan være, at indvandrereforbindes med kriminalitet, burkaer, ghet-toer og andre problemer, mens en kon-kurrerende diskurs kan omtale indvan-drerne positivt som del af det multikultu-relle samfund.

15. Eksempel på emnet Inden for politisk kommunikation talerman om, at der findes forskellige politiskediskurser. Når et emne er kommet pådagsordenen, giver en politisk diskurs vedhjælp af antagelser, påstande og argumen-teren sammenhængende beskrivelse ogforståelse af sagen.Fx kan emnet indvan-dring komme på dagsordenen, og en af demulige diskurser kan være, at indvandrereforbindes med kriminalitet, burkaer, ghet-toer og andre problemer, mens en kon-kurrerende diskurs kan omtale indvan-drerne positivt som del af det multikultu-relle samfund. Emnesætning Definition Eksempler

16. Eksempel 2 Priming og framing er centrale begre-ber i forbindelse med politiske diskurser.Priming vil sige, at en politiker så småt be-gynder at komme med udtalelser i medi-erne om et emne, som han eller hun gernesenere vil sætte fuld power på. Derefterkommer så framingen, hvilket vil sige denvinkel, han eller hun vil lægge ind overemnet. Et eksempel: For nogle år siden be-gyndte eksperter at tale om ændringer iden danske befolkningspyramide pågrund af lavere fødselstal og længere leve-alder - det var primingen. Derefter forsøgte man fra forskellig side at "frame" emnet.Nogle talte om det "grå guld", altså en posi-tivframing med vægt på de ældres erfa-ring og opsamlede viden, men den diskursblev hurtigt udkonkurreret af den negativediskurs med vægt på "ældrebyrden".

17. Eksempel 2 Priming og framing er centrale begre-ber i forbindelse med politiske diskurser.Priming vil sige, at en politiker så småt be-gynder at komme med udtalelser i medi-erne om et emne, som han eller hun gernesenere vil sætte fuld power på. Derefterkommer så framingen, hvilket vil sige denvinkel, han eller hun vil lægge ind overemnet.Et eksempel: For nogle år siden be-gyndte eksperter at tale om ændringer iden danske befolkningspyramide pågrund af lavere fødselstal og længere leve-alder - det var primingen. Derefter forsøgte man fra forskellig side at "frame" emnet.Nogle talte om det "grå guld", altså en posi-tivframing med vægt på de ældres erfa-ring og opsamlede viden, men den diskursblev hurtigt udkonkurreret af den negativediskurs med vægt på "ældrebyrden". Emnesætning Definition Eksempler

18. Eksempel på overgangssætning ”I det foregående afsnit har vi set på politikernes kommunikation til medierne og gennem disse videre til borgerne/vælgerne. I det følgende er der fokus på mediernes rolle.” Eleverne skal lære at skrive overgangssætninger.

20. Begrebskort: Medier og Politik

21. At skrive om det læste • Bruge ordkendskabskortet som disposition for skrivningen • Bruge metoden fra lærebogen som model for skrivningen: • Afsnit: • 1. Emnesætning • 2. Definiton af begrebet • 3. Eksempler • 4. Delkonklusion og overgang til næste afsnit

22. Skriftlighed som Faglig læsning Faglig læsning: Fra passiv slugen ord til aktivt at tygge ordene. Der knyttes nogle aktiviteter til læsningen, så det bliver aktiv læring.

23. LæseforståelseIvar Bråten

24. At læse med blyanten Skrivestrategier aktiverer forståelsen: - Organisering / kategoriseringer (eks. begrebskort) - Hukommelse (eks. nøgleord) - Elaborering (eks. analogier) - Overvågning (eks. spørgsmål) Den gode læser er fleksibel i sin læsning og forstår at variere brugen af de forskellige strategier. .

25. Begrebshierarki Biologi til tiden s. 14-15 Overskrift Celler Afsnitsoverskrifter eukaryot celle prokaryotcelle Figurer mskcelle dyrecelle plantecelle bakteriecelle figur 27 figur 28 figur 29 figur 30

26. Celler Biologi til tiden s. 14-15 Brødtekst + figur= samlet viden Tegn/kopier figuren – tilføj den viden, som du får via brødteksten. Hvad er en celle? Hvordan fungerer den? Udsagnsordene som ledetråde: Tilstand/placering (hvad, hvor): er, indeholder, befinder sig, ligger, består, er opbygget, har Proces/handling/funktion (hvordan): opbygger, frigiver energi, bevæger sig og vokser, ånder, transporterer, laver fotosyntese

27. Kemi: salt (Aurum s. 42-43) Skriftligheden under læsning • Lav en liste med udsagnsord, der udtrykker processer: afgive, optage, dele • Førfaglige ord: stabil • Lav en liste med fagudtrykkene: Atomer, ioner, partikler, grundstoffer, protoner, elektroner, valenselektroner • Placer i under- og overbegreber • Du skal omformulere afsnittet om ioner: forklar med egne ord s. 42, linje 4-13 • Forklar med egne ord tegningerne på side 43, forklar hvorfor det sker og hvorfor der kommer + og – efter henholdsvis Na og Cl.

28. Genretræk i multimodale tekster • De enkelte tekstdele i en multimodal tekst kontrasterer, supplerer eller fortolker hinanden • Det er overladt til læseren at analysere og samle trådene. • Eksempel: Liv i Danmark, samf c-niveau, s. 108:

30. Skema til figurlæsning

31. Hvorfor skemaer til multimodale tekster? • Multimodale teksters ”mellemregninger” foregår ikke i bogen men i læseren. • Læseren får ikke en læsevejledning af forfatteren, men skal selv lave en strategi. • Teksterne kræver en god arbejdshukommelse, da der er mange bolde i luften på én gang. Skemaer hjælper med at læse, analysere og vurdere informationerne fra den multimodale tekst