Skriftlig fremstilling i ordblindeundervisningen for voksne

1. Skriftlig fremstilling i ordblindeundervisningen for voksne Workshop, Netværksmøde, Studenterhuset, juni 2011

2. Kommenter billedet, skriv i tre minutter

3. Voksne ordblindes mål med skrivning, hvorfor søge skriveundervisning? • ‘Ydre’ motivation • Honorere krav i job og hverdag (fx være nyudnævnt i fagligt arbejde, skrive med it, opslag, ansøgninger). • Tage videre uddannelse. • ‘Indre’ motivation • Generelt blive bedre til at skrive uden hjælp fra andre. • Skrive løs, fx blive forfatter. • Kunne kommunikere sine tanker på skrift. • Få magt over sproget!

4. Forudsætninger på et kontinuum

5. Fire indsatsområder • Ortografi, syntaks og struktur • Semantik • Kommunikationssituation, genre og stilistisk • Skriveprocesser og vaner (Inddelingen er grov, og der er klare overlap)

6. På ortografisk, syntaktisk og strukturelt niveau kan vanskelighederne fx være at... • danne sætninger og stave • Afgrænse sætninger • Fuldende sætninger • Få ordstilling korrekt • bruge konjunktioner eller referenter (korrekt, i det hele taget) • Skrive klart og økonomisk (omstændelighed eller tomgang) • Danne tekststrukturer, fx kronologiske eller argumenterende.

7. På semantisk niveau kan vanskelighederne fx være at... • Bruge over- og underbegreber • Undgå kontaminationer eller fejl i faste forbindelser • Finde rette ord • Undgå meningsnedbrud • Bruge danske ord eller fremmedord præcist (betydningsfejl) • Undgå umotiveret skift i abstraktionsniveau • Undgå huller i teksten

8. Mht. kommunikationssituation, genre og stilistik kan vanskelighederne fx være at... • Identificere kommunikationssituationen • Finde og definere genretræk • Adskille fremstillingsformer • Finde rette stilleje • Undgå klicheer og floskler

9. Mht. skriveproces og vaner kan vanskelighederne fx være at... • Planlægge og strukturere • Skrive udkast eller hurtigskrivninger • Opdele og nedbryde skrivearbejdet i delmål • Vænne sig til at gense tekster • Vænne sig til selv at definere mål for teksten • Hente (mere) viden om emnet målrettet. • …

10. Teksttyper/genrer • Noter alle de teksttyper I kan komme i tanker om to-og-to. • Grupper teksterne som henholdsvis ‘lettere’ og ‘sværere’ • Overvej hvorfor, eller om, teksttyperne kan grupperes på denne måde.

11. Tekst til i morgen • Du har (sikkert) en tekst du skal have skrevet til i morgen, eller en tekst du længe har tænkt på du ville skrive. • Du får nu tre minutter til at starte op på denne tekst.

12. Erfarne skribenter • Planlægger (mere) før de skriver. • Reviderer deres tekster oftere og reviderer på HOC før LOC. • Skriver forskellige steder i teksten (på en gang) • Bruger feedback fra andre. • Tager højde for teksten retoriske situation mht. modtager, formål og genrevalg.

13. Øvelser på sætningsniveau • Danne simple og komplekse sætninger • Udvide sætningsled, udvide sætning med flere led • Bytte rundt på sætningsled • Finde/skrive helsætninger og ledsætninger • Erstatte eller tilføje bindeord • Erstatte tempus • Erstatte ordvalg • Omforme fra syntetisk til analytisk sprog eller fra abstrakt til konkret • ...

14. Øvelser på tekstniveau • Skrive i og uden for genrer • Skifte mellem genrer/fremstillingsformer • Skrive på følelser • Arbejde med stilistik og virkemidler (fx showing) • Arbejde med strukturer • ...

15. Arbejde med skriveprocesser • Erkende at tekster bliver til i processer der kan opsplittes, tekster omskrives og altid er undervejs • Holde ud at gense tekster. • Affinde sig med at nogle tekster aldrig bliver gode. • Gøre de tekster færdige der skal blive færdige. • Lade andre tekster forblive ufærdige, hvis øvelsen er færdig. • Arbejde med skriveblokeringer, dårlige erfaringer og træghed. • Arbejde med kompenserende it • ...

16. Procesøvelser • Hurtigskrive • Finde kerneord, kernesætninger og omskrive • Strukturere og omstrukturere • Bruge mind maps o.lign. • Bruge af feedback • Revidere, omskrive, udbygge, beskære • ...

17. Arbejde med sætninger

18. Ordklasse-øvelse • Hvad kan øvelsen bruges til? • Hvordan kunne den udbygges?

19. Bindeordsøvelse, fundet på nettet • Fra www.nakskov-gym.dk/dansk/ovelse15.doc eller http://iis-old.nakskov-gym.dk/dansk/ (øvelser til basisskrivekurset)

20. Bindeord til øvelsen på forrige side Tænk over hvordan øvelsen eventuelt skal begrænses

21. Løsne sprog • Opmærksomhed på passiver, nominaliseringer, tunge led eller tunge ord. • Delvis fra Ping og Pampersprog (Hansen, 1991)

22. Abstraktioner • Fra Ind og ud af sproget (Levinsen og Uhrskov 1984, s. 36) • Opstil ”at håne” i et hierarki eller familie-ligheder

23. Feedback • Fra Kreativ skrivning (Munk-Jørgensen og Hejlskov Larsen 2006, s. 56)

24. Skriv en argumenterende tekst • Skriv en argumenterende sammenhængende tekst på 10-12 sætninger. • Følgende ord skal indgå: Dels/dels, Imidlertid, Hvis.../så..., dermed eller således. • De nominale led (dvs. grundled og genstandsled) må gerne være udbyggede. • Tag gerne afsæt i illustrationen. • (Strukturen kunne aftales, fx: introduktion, tre argumenter og en afslutning, et argument bør diskuteres på forhånd).

25. Tekst om foucault • Forbedringspotentialer • 5. Forbedringsforslag til en udmærket tekst. • Net-tekst fra http://2esamfundsfag.wikispaces.com/Foucault+inspireret+magt • Foucault inspireret magt • I modsætning til den normale opfattelse af begrebet magt, ser Foucault ikke magt som noget negativt eller ødelæggende, men nærmere som en vigtig kraft der er en grundkomponent i sociale relationer. Alle relationer er altså magtrelationer. Han ser magt som en sofistikeret teknik til "blødgørelse" af os som mennesker , eksempelvis ved at gøre os manipulerbare eller kontrollerbare. Det vil med andre ord sige, at han ser magten som en art selvdisciplinering eller selvledelse, og ikke som værende direkte udøvet af en diktator. • Hans opfattelse af magt står i kontrast til marxisternes, som så magt som et instrument til klassedominans, opstået på baggrund af økonomiske interesser eller styrkemæssige forhold. Ifølge Foucault er magt altså ikke en ressource, der er knyttet til bestemte mennesker eller interesser. Magt er nok nærmere en kraft, der er i enhver social relation, og enhver relation er derfor også en magtrelation. Foucault ser således magten som en neutral evne til at forårsage, påvirke og forandre. Foucault søger ikke at finde ud af hvem der har magten, men en forståelse af hvad magt er. • Magtrelationerne gennemvæver således samfundet som et tæt net. Spørgsmålet er, om de er ulige, hierarkiske og hvad formål de tjener. Foucaults mål er at isolere, identificere og analysere nettet af ulige magtrelationer skabt af de magtteknologier, der underkaster sig og gennemskærer den teoretiske lighed, som fremstilles af f.eks. loven og de politiske ideologier.

26. Tekst-skabeloner og it • Stavestøttende software og Words stavekontrol • Ordbøger på nettet • Skabeloner: fx kan strukturer indskrives i tekst • ? ....

27. Eksempel på skriveøvelse • 1. To personer er i et offentligt rum. Person A vil gerne i kontakt med person B, af en eller ander årsag som skal angives. Person B taber sin taske og indholdet falder ud. • Beskriv situationen. Vi skal kunne se situation, personerne og stedet for os, og vi skal få indblik i dele af enten A’s, B’s eller begges tanker. Prøv både showing og telling-teknik. • (Deltagerne blev instruerede om at de godt måtte ‘udelade’ dele af teksten hvis de gerne ville have en afslutning på. Showing-teknikken var blevet diskuteret inden. Der blev brugt pc og staveprogram. De skrev i 25 minutter)

30. Profiler • Søren: fotograf, tidligere selvstændig, andre har skrevet tekster for ham, kan danne sætninger, har problemer med struktur og afgrænsning. • Pelle: uuddannet, interesseret i grammatik, udmærkede skrivefærdigheder, motiveret for at være på hold (men lidt selv-centreret), skriver ikke ellers. • Nadja: skriveblokeret, i gang med uddannelse, vil bearbejde ordblindhed og skrive løs, har tidligere taget uddannelse og har skrevet mange opgaver. • Keld: uuddannet, vil gerne være forfatter (er andre i familien), stort skrivepotentiale, danner sætninger, staver mangelfuldt, ingen tegnsætning, men stærk fornemmelse for virkemidler og tekstudvikling. • Rune: kandidatstuderende, skriver komprimeret (syntetisk) med få syntaktiske problemer og få staveproblemer. Oplever selv at være hæmmet i skrivning. • Line: kandidatstuderende, meget forsigtig, vil gerne kunne grammatik og sætningsdannelse fra bunden trods relativt udmærkede færdigheder. • Theis: brandmand, ikke mange skriveerfaringer siden folkeskolen, men behersker sætningsdannelse nogenlunde. Ufleksibel og uerfaren skribent. • Mikkel: politiskole-aspirant. Vil gerne skrive løs, visse staveproblemer og fokuseringsproblemer i tekster, lidt problemer med tegnsætning og sætningsafgrænsning. • Ole: tillidsrepræsentant og værkfører. Ingen skriveerfaringer siden folkeskolen, vil gerne kunne skrive fx referater. Meget snakkende, motiveret, men ufleksibel. Visse vanskeligheder med sætningsdannelse og stavning.

31. Dan fem grupper i alt, gruppe A-E • Lav og nedskriv en skriveøvelse, der kan udføres på 2 x 5 minutter (skrivning og feedback) • I kan skæve til profilerne på forrige side. • Overvej formål og form, fx sætningsdannelse, kohæsion, stilistik etc. (målgruppen er ordblinde) • Noter jeres gruppes navn på øvelsen (A, B, C, D, E) • Gruppe A giver øvelse til gruppe B, B til C etc.. Og endelig E til A. • I plenum: en af deltagerne fra hver gruppe læser sin besvarelse højt/fremlægger og modtager feedback fra ‘ophavsgruppen.’ • Vi diskuterer øvelserne i forhold til ordlinde-vanskeligheder.

32. Litteratur • Christensen, Robert Zola (2005). Manual til skrivekunsten. Gyldendal • Clark, Roy Peter. 47 skriveredskaber. Forlaget Ajour. • Clod, Bente (2003). Skriv – en bog om at skrive. Forlaget Skriv. • Galberg Jacobsen, Henrik og Stray Jørgensen, Peter: Politikens Håndbog i Nudansk, 5. udg. 2005. • Hansen, Erik (1991). Ping- og pampersprog, Reitzels Forlag. • Heltberg, Eva & Kock, Chr. (1997). Skrivehåndbogen. Gyldendal Undervisning. • Kock, Christian & Tandrup, Birthe (2006). Skriv i alle genrer. Gyldendal. • Levinsen, Lis & Uhrskov, Eva (1984, 1. udg.). Ind og ud af sproget. Gjellerup og Gad • Munk-Jørgensen, Rune & Hejlskov Larsen, Ask (2006). Kreativ skrivning. Dansklærerforeningens forlag. • Rask, Kirsten (1995). Stilistik – sprogets former og litterære figurer. Hans Reitzels forlag. • Skøtt Andersen, Erik (1992). … En mørk og stormfuld nat. Dansklærerforeningen. • Thorborg, Lisbet (2005). Breve trin for trin 1-2. Synope. • Togeby, Ole (uden år). Stiltræk. Findes på: http://www.nordisk.au.dk/forskning/publikationer/artikler/stilstil.pdf Dansk sprognævn: http://www.dsn.dk/ Den danske ordbog og ods: http://ordnet.dk/ Sproget.dk: http://sproget.dk/