5. FORELÆSNING

1. 5. FORELÆSNING Grundlæggende webdesign – informationsarkitektur og navigation Bjarne Sandstrøm IT-højskolen 26.9.2002

2. Plan for i dag • En rest fra sidst (typografi) • Denim – den intuitive mapping • Om navigation som pseudo-kommunikation • Om hypertekst topografier og metodologier • Informationssøgning • Sitens som et oplevelsesrum • Net-fortælling som en ny simulacra-orden • Nettet som udstilling og webmaster som ‘kurator’

3. DENIM – det intuitive webmap • Navigations-mapping som intuitiv proces • ”DENIM, a system that helps web site designers in the early stages of design. DENIM supports sketching input, allows design at different refinement levels, and unifies the levels through zooming.” • Adressen til DENIM : • http://guir.berkeley.edu/projects/denim/ • HTML-sider fra DENIM • http://guir.berkeley.edu/projects/denim/denim_daily_files/page149.html

4. Navigation • Navigation er selve livsnerven i hypertekst • ‘Navigator’ / ‘Explorer’ - opdagelsen af ukendte kontinenter og udforskningen af ukendte zoner • Transparens som forudsætning for erkendelse • Det labyrintiske som mulighed (kunstnerisk hypertekst) og trussel • Behovet for orienteringsmuligheder • Web-adresser annonceres gennem andre medier • siten må medbringe sit eget orienteringslys

5. Kommunikation med computeren ? ‘Maskine’ ‘Automat’ ‘Medie’ ‘Pseudo-medie’ En automat, der simulerer medie?

6. Pseudo-dialog • Joseph Weizenbaums program ”Eliza” fra 1966, der ’psykoanalyserede’ brugeren. • den aktiverende dialog • Douglas Engelbart • computeren er ikke en intelligent maskine, men en maskine, der gør brugeren intelligent • Foran computeren stimuleres brugerens selvrefleksion

7. Nettet simulerer on line kontakt i fælles tid Nettets realitet er kontakt i brugerens tid Nettet som medie • Ingen samtidighed mellem afsender og modtager • Nettet har ikke i sig selv en tid • Nettet er ikke et strømmende medie • Nettet er et reservoir af information, som man kan tappe af, når man vil

8. Nettet som rum • Den herskende metafor for nettets verden er ‘cyberspace’ • Nettet opfattes som et rum, et informationsrum • som brugeren imidlertid kun kan tilegne sig tidsligt • og som gennem brugerens tidslige tilegnelse får tilføjet en sammenhæng og indre ‘logik’ • (den ene side kommer før den anden, og den tredje følger efter den anden)

9. Kommunikationens dobbelthed • Afsender skal gætte sig frem til brugerens behov og spørgsmål • hvilke behov har bruger? • hvad er brugers indgang til emnet? • Brugeren vil ved mødet med siten gætte sig frem til (ane), hvorledes sitens information er organiseret • i hvilke kategorier er stoffet segmenteret? • hvilke spor kan man følge?

10. En model for analyse af hypertekst • MODELLENS NIVEAUER • Emne & formål • Resurce / miljø – (dvs. brugeren som hhv. passiv læser / aktiv skriver) • Topografi (linkningens mønstre) • Metodologi • Markering af linkstyper • Tekstdel (lexia/node) • [ ved Michael Barner-Rasmussen]

11. Fra viden til forståelse • Der er forskel mellem informationsstruktur og argumentationsstruktur • hierarkiske link-metodologier (emnets struktur) • Fra overordnede begreber til konkrete oplysninger. • psykologiske link-metodologier (erkendelsens stadier) • Informationerne samles i stadigt større erkendelsesmønstre.

12. Topografier og metodologier • Hypertekst topografi • træ-topografi (hierarki) • hjuleger topografi • netværks topografi (web) • Link-metodologi • hierarkiske link-metodologier (begrebsmæssig struktur) • psykologiske link-metodologier (forståelsens udforskning)

13. L & H’s fire grundstrukturer De 4 grundstrukturer Grid Sekvens Hierarki Web

14. Sekvens > Træningens og læringsvejen Grid > Stoffets ydre struktur Hierarki > Forståelsens indre truktur Net > Den fri udforskning Struktur og erkendelsesvej

15. Skræmmebilleder (1)

16. Skræmmebilleder (2)

17. Skræmmebilleder (3)

18. Struktur og tidsforbrug

19. Link-typer og -markeringer • Links fra menu • grafisk markering • kategorier • træ-topologi • ny side erstatter gammel i samme vindue • Links fra tekst • tekstmarkering • præcise henvisning • hjul- og net-topologi • ny side supplerer gamle i nye vindue

20. Hvor er jeg? / ”Brødkrummespor” Hierarki

21. Frames / Den rationelle side Frames som grundlæggende side-form Identitet Eksemplet på frame-siden til højre består af: 1 html-side med URL, der er en tom frame-struktur, og 3 almindelige html-sider, der er indsat i den tomme struktur. Den tomme struktur Indhold Valg Den tomme struktur

22. Adobe’s grafiske intro

23. Adobe’s søgemaskine

24. Adobe’s alfabetiske søgning

25. Den ekstatiske* side • David Weinberger taler om den ‘ekstatiske’ side, der ikke læses for sit indhold, men for relationerne til andet indhold. • Han forudser et paradigmeskift, hvor det at kunne tænke relationelt bliver vigtigere end at besidde indhold. • * ekstatisk betyder for Weinberger “at stå uden for sig selv”

26. Hvad er repræsentation?Baudrillards tre ordener • 1. simulacra-orden • fra renaissance til industrialisme • udtryk og indhold holdes rationelt sammen • 2. simulacra-orden • den industrielle periode • udtryk (vare) og indhold (pris) holdes sammen af arbejdet • 3. simulacra-orden • den postmoderne • forbindelsen mellem tegn og indhold er ødelagt

27. Den moderne vision (fx Jakob Nielsen) Tegnet / teksten henviser til / giver informationer om en reel genstands-verden. Forholdet mellem udtryk og indhold holdes rationelt sammen. Den ideelle diskursform er den naturvidenskabelige. Den postmoderne vision (fx Siegel) Tegnet / teksten henviser til en anden tegnverden (som man ser det i vare-æstetikken, hvor en vare tilskrives imaginære værdier). Forholdet mellem udtryk og indhold er opløst. Den ideelle diskursform er derfor den ikke- lineære montage, hvor metonymi (billed-ombytning) erstatter kausalitet. Tegnet som henviser

28. Fx Jacob Nielsen usability betyder “ikke at spilde tiden”, “tiden” betyder her den fælles tid, dvs. arbejdstiden, der tilhører firmaet. Fx David Siegel i oplevelsen glemmer man tiden, den individuelle oplevelsestid fortrænger den fælles tid. Fælles tid / Individuel tid

29. Museet / Udstillingen som model • OPLYSNING versus OPLEVELSE • videnskab og formidling • museum vs udstilling • tempel for eliten / medie for demokratisk dannelse • det synlige (genstanden) og det usynlige (forståelsen) • historiens gang og naturens orden • at danne verdensbilleder gennem de repræsenterede genstande

30. Museets historie • Renaissancen • henvisende funktion til Guds orden • Klassicismen • naturens orden (komplette serier) • Den franske revolution • historiens udvikling (kronologi og udviklingsstadier) • Industrialiseringen • tableauet, interieur-princippet, panoptikon

31. Museumsplan / historiefilosofi 1

32. Museumsplan / historiefilosofi 2

33. Museumsplan / historiefilosofi 3

34. Hvordan vil jeg udstille Grauballemanden 1 • Kirsten Dehlholm (kendt fra teatret Hotel Proforma) foreslår en iscenesættelse af Grauballemanden • “museet skal repræsentere dybde og indsigt, for ikke at tale om andagt” • han skal have sit eget rum • man skal gå gennem en lav dør, så man må bukke hovedet • et rum belyst af fakler

35. Hvordan vil jeg udstille Grauballemanden 2 • Som en kriminalhistorie enten nutidig eller datidig (ca, 244 f.Kr.) • Som offer for mosernes hemmelighed? (bevaret af humus og garvesyre) • Det rituelle mord / ofring? • Det (farefulde) daglige liv i Danmark i keltisk romersk jernalder? • Som en kombination af overstående muligheder? • (Teit Ritzau i ‘Fremtidens formidling af fortiden’, 1998)

36. Næste gang • Det digitale billede • Scanning og billedformater, • forudsætningerne og mulighederne for manipulation • Lynch &Horton: "Web Graphics" (kap. 7) David Siegel: kap. 3