1 / 38

Videnskabsteori for begyndere

Videnskabsteori for begyndere. Kan vi overhovedet vide noget? Er der en sand virkelighed? Eller er alle sandheder relative? Altså at al sandhed er ”sandhed” Det videnskabelige paradoks : Videnskaben søger sandheden Videnskaben bevæger sig hele tiden fremad.

ordell
Download Presentation

Videnskabsteori for begyndere

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Videnskabsteorifor begyndere • Kan vi overhovedet vide noget? • Er der en sand virkelighed? • Eller er alle sandheder relative? • Altså at al sandhed er ”sandhed” • Det videnskabelige paradoks: • Videnskaben søger sandheden • Videnskaben bevæger sig hele tiden fremad

  2. Er der videnskabelige sandheder? • Videnskabelige sandheder er altid provisoriske • Hvordan undgås paradokset? • Dogmatisme: • Nægte at anerkende anomalier • Relativisme • Ingen absolutte sandheder • Noget er er mere sandsynligt end andet • (paradigmer, paradigmeskift)

  3. Positivisme 1 • Løsningen på sandhedsproblemet: • Der er en kerne af sikker viden – ”hårde facts” • Kan det undersøges og måles (kvantificeres)? • To kilder til sikker erkendelse: • Iagttagelse (sansning) • Beregning v.h.af. logik Auguste Comte 1798-1857

  4. Positivisme 2 Auguste Comte 1798-1857 Religion  metafysik  positivisme

  5. Positivisme 3 • Eksempler • Iagttagelse: • GalileoGalilei (1564-1642) – Jupiters måner • Kan man være sikker på at det passer? • Logik • Geometri: • fra aksiomer (grundsætninger) • deduceresteoremer • sandt (følger logikkens regler)

  6. Måder at drage slutninger på: • Slutninger: • Ud fra præmisser drages konklusioner • Induktion • bygger på empiri • slutte fra iagttagelse til regler • Deduktion • bygger på logik • udlede regler fra andre regler

  7. Induktion 1 • Almene, generelle slutninger ud fra empiriske fakta • forudsætter kvantificering • Eksempel: • Præmis: Alle mennesker, vi har hørt om gennem verdenshistorien er døde. • Konklusion: Vi er alle dødelige • Vi kan aldrig være 100% sikre, eftersom empirien sjældent dækker fuldstændigt.

  8. Induktion 2reliabilitet og validitet • Ved kvantitative undersøgelser skal man være opmærksom på • Reliabilitet • Er målingerne korrekt udført • Når andre til det samme resultat? • Validitet • Undersøger man faktisk det, man ville måle? • Eks.: kraniemålinger (frenologi, craniometri) og intelligens

  9. Induktion3 • Induktion: Vi har en sæk med bønner. • Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) • og konstaterer at de alle er sorte (faktum) • Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

  10. Deduktion • Logiske slutninger er gyldige, hvis • de er logisk sammenhængende • men de er kun i overensstemmelse med virkeligheden, hvis præmisserne er det. • Eksempel: • Præmis 1: Alle mennesker har fire arme • Præmis 2: Jeg er et menneske • Konklusion: Jeg har fire arme

  11. Abduktion • Abduktion: Vi har en sæk med bønner. • Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum) • Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) • Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces)

  12. Den hypotetisk-deduktive metode • Der opstilles hypoteser (antagelser) • disse bruges som præmisser • Deduktiv slutning ud fra præmisserne • Undersøgelse af om empirien passer med slutningen. Her anvendes altså både empiri og logik.

  13. Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv

  14. Undersøgelse af hypoteser 1 • Hypoteser kan verificeres, falsificeres(eller modificeres) • Verificere: Vise at noget er sandt • Falsificere: Vise at noget er falsk • Modificere: Ændre

  15. Undersøgelse af hypoteser 2 • Det er ofte lettere at falsificere end at verificere. • Derfor går mange videnskabelige bestræbelser ud på at falsificere hypoteser.

  16. Værdidomme/Virkelighedspåstande • Hvorfor er det vigtigt at skelne? • ellers kan samtalen ende i et dødvande • ellers kommer man for let til at ligge under for ”eksperter” (og politikere) • Værdidomme kan ofte være implicitte • eksempel: Udtalelser om demokrati (hjemmel)

  17. Humanistiske tolkningsmetoder:Hermeneutik 1 • Andre erkendelseskilder end empiri og logik: • Introspektion (at se ind i sig selv) • Derigennem fås redskaber til forståelse af andres følelser og oplevelser (indføling, empati) • Bruges hyppigt i humaniora • Men også f. eks. i historie, litteraturvidenskab og sociologi.

  18. Hermeneutik 2 • Er alle hermeneutiske tolkninger relative? • Somme tider må man nøjes med sandsynlighed (men der er nok en sandhed et eller andet sted) • Til andre tider er der flere mulige tolkninger (i f. eks. litteratur og kunst)

  19. Hermeneutik 3 • ”Forforståelse” er et vigtigt begreb • Forforståelse • Bruges til læsning og tolkning • Ny erkendelse • Ny forforståelse bruges til genlæsning eller nye tekster (den hermeneutiske cirkel – eller spiral) • Men også ”hårde fakta” kan være præget af forforståelse!!!(eks. Piltdown)

  20. Forforståelse • Påvirkes ofte af vore vurderinger • Kan føre os på vildspor • men uden kan vi slet ikke forstå • så er verden blot kaos som for den forudsætningsløse nyfødte • Man socialiseres (i ethvert samfund) til en bestemt virkelighedsopfattelse. • Men kan vi så opnå andet end relativ erkendelse?

  21. Erkendelsesrelativisme????? • Tre måder at behandle spørgsmålet om vi kan opnå sikker erkendelse: • Karl Popper • Teori om falsifikation • Thomas Kuhn • Teori om paradigmer • Videnssociologerne • Hvordan påvirkes af forskerne af det samfund, de lever i.

  22. Karl Popper teori om falsifikation • Man aldrig bevise 100%, at en hypotese er sand (altså verificere den) • Derimod kan den måske falsificeres • Hvis ikke kan den udnævnes til en provisorisk sandhed • Eller evt. modificeres • Alle teorier bør være falsificerbare • ellers er de meningsløse

  23. Thomas Kuhn paradigmer 1 • Taler om naturvidenskab • men det kan også anvendes på samfundsvidenskaber og humaniora

  24. Thomas Kuhn paradigmer 2 • Der findes ingen ”rene fakta” • De er ”teoriladede” • præget af forforståelse, som ofte er ”tavs viden” • Den tavse viden indenfor et videnskabeligt område kan hænge sammen som et paradigme • Her indenfor drives normalvidenskab • Anomalier (noget, som ikke passer ind) kan på et tidspunkt føre til et paradigmeskift. • Kan de leve side om side?

  25. Videnssociologerne 1 • Alle i et samfund har til en vis grad samme forforståelse • Studiet af hvordan samfundet påvirker vores virkelighedsopfattelse kaldes videnssociologi • Vi socialiceres fra barnsben til en mere eller mindre fælles opfattelse

  26. Videnssociologerne 2 • Videnskaben bidrager ofte til at cementere samfundsordningen • Videnskaben kan tjene bestemte interesser • ofte forskernes egne • og forskerne tilhører middelklassen

  27. Kritisk videnskabafsløre propaganda • Habermas: • Der er tre erkendelsesinteresser (alle legitime): • Teknisk, instrumentel: Viden • Naturvidenskaberne • Hermeneutisk: Forståelse af andre mennesker • Humaniora • Emancipatorisk: Befrielse for vaneforestillinger • Samfundsvidenskaberne • Store ”mistænkere”: Marx og Freud

  28. Kritisk videnskab og relativisme • Når illusioner afsløres • dukker så ikke blot nye op • som afsløres til fordel for nye • som afsløres til fordel for nye • som afsløres til fordel for nye osv. • Altså erkendelsesrelativisme • Men det er der ikke ret mange, som er med på

  29. Forklaringer – 3 typer • Årsagsforklaringer • Motivforklaringer • Funktionalistiske

  30. Årsagsforklaringer • Kaldes også kausale forklaringer • Forklaringen ligger i fortiden • det, som forklarer ligger tidmæssigt før det, som forklares • Eksempler: • Klima • Drivhuseffekt? • Misbrug og kriminalitet • Social arv?

  31. Motivforklaringer • Kaldes også intentionelle forklaringer • Nogen vil bevidst opnå noget • Kan kun anvendes om mennesker (og måske dyr) • Årsagsforklaringer og motivforklaringer bør komplettere og ikke udelukke hinanden

  32. Funktionalistiske forklaringer • Forhold der udfylder en funktion for en helhed • Systemteori • Forandringer et sted i systemet medfører forandringer via tilbagekobling (feed-back) forandringer andre steder i eller udenfor systemet • Eksempel: • Naturens kredsløb • Også anvendt om menneskelige samfund • Det økonomiske kredsløb • Religiøse ceremonier

  33. Funktionalistiske forklaringer • Kommer let til at virke konservative • De er ”tidløse” – synkrone • Maskineriet er hele tiden i gang (fungerer) • Årsags- og motivforklaringer er diakrone • Forklarer forandringer.

  34. 3 forklaringer på 2.Verdenskrig • Årsag (kausal): Tyskland angreb Polen, hvorefter England og Frankrig erklærede krig. • Motiv: Hitler ønskede verdensherredømmet • Funktionalistisk: Der var så mange indbyggede ubalancer i Europa at det nødvendigvis måtte føre til en ny krig.

  35. Analysemodel 1Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst? • Hvilke kilder bygger ræsonnementet på? • ”hårde data” i positivistisk forstand • ”bløde data” i hermeneutisk forstand • Hvilken forforståelse ligger bag? • Formuler eventuelle værdipræmisser • Hvor er indbygget et ”skal” eller ”bør” • Er du enig? • Er forfatteren præget af sit samfund eller en gruppe, han tilhører?

  36. Analysemodel 2Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst? • Er der anomalier (noget, som ikke rimer med ræsonnementet? • Hvad gør forfatteren ved dem? • Bruges induktion? • Holder konklusionerne? • Er materialet repræsentativt • Reliabilitet • Validitet

  37. Analysemodel 3Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst? • Er der deduktiv argumentation? • Hypotetisk-deduktiv metode? • Hvilke hypoteser? • Hvilke præmisser? • Holder konklusionen? • Er der tale om ræsonnementer indenfor et paradigme?

  38. Analysemodel 4Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst? • Hvilke forklaringsmodeller bruges? • Hvis kausale: Hvilke årsager? • Hvis intentionelle: • Forudsættes rationalitet? • Hvilke vurderinger og virkelighedsopfattelser indgår? • Hvilke årsager er bagvedliggende og hvilke udløsende? • Er der tale om lovmæssigheder vedrørende menneskers handlinger? • Hvis funktionelle: Hvad bruges de evt. til?

More Related