Implement værktøjet Myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding

1. Implement værktøjet Myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune EnviNa, den 5. december 2013

2. Love, cirkulærer mv. der indgår i myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg • Planloven • VVM-bekendtgørelsen • Lov om miljøvurdering af planer og programmer • Naturbeskyttelseslov - Habitatbekendtgørelsen • Miljøbeskyttelsesloven – Godkendelsesbekendtgørelsen • Slambekendtgørelsen • Affaldsbekendtgørelsen • Risikobekendtgørelsen • Museumsloven

3. Myndighedsbehandling af et ”biogasanlæg”Skive Kommune - 1 Ønske om placering af biogasanlæg Landmænd konkret ønske Kommune positiv udpegning Kommune- og lokalplanlægning Naturstyrelsens Biogasrejsehold udføre: GIS1 analyse - generelle hensyn GIS2 analyse - lokale hensyn Anmeldelse efter VVM-reglerne og efterfølgende VVM-behandling Implement web-værktøjet ”Biogas og Miljø” anvendes til: Fastsættelses anlægges størrelse og omfanget af aktiviteten ”Råstof fordeling” mængder og egenskaber Efterbehandling på anlægget

4. Myndighedsbehandling af et ”biogasanlæg”Skive Kommune - 2 Miljøansøgning og miljøgodkendelse Besvarelse af 35 punkter for anlægget. Udspredningsarealet er ikke VVM-pligt, hvis et af 4 punkter er opfyldt, se bilag. Implement web-værktøjet ”Biogas og Miljø”. Aftaler vedrørende udbringningsarealer – ”Lemvig modellen” Implement web-værktøjet ”Biogas og Miljø”. Areal ”klassificering” kan resulterer i flere varianter. 0,8–1,4 DE/ha med en udnyttelsesprocent mellem 60-87% (inkl. biprodukter) eller tilsvarende efterafgrøder! Udskiftning af udbringningsarealer Implement web-værktøjet ”Biogas og Miljø”. Indtegner arealerne før og efter. Areal udskiftningen kan godkendes, hvis næringsstofbelastning ikke stiger.

5. Biogasdatagrundlaget og webværktøjet

6. Implement værktøjet Datagrundlaget / webværktøjet NIRAS har stået for at bidrage med projektledelse og med data for næringsstofindhold i biomasse samt kvalitetssikring. ConTerra har stået for udvikling af webværktøj i relation til næringsstoffer, webløsning, databasedesign og kvalitetssikring. PlanEnergi har stået for at bidrage med data for næringsstofindhold i biomasse og kvalitetssikring. Århus Universitet har stået for at bidrage med data for næringsstofindhold i biomasse og kvalitetssikring.

7. Biogasdatagrundlaget 1. Opbygget som et regneark med fire underark: • Et ark med beskrivelse af tørstof og gaspotentiale for fire kategorier: -Husdyrgødning -Energiafgrøder (grøn biomasse) -Restprodukter -Blå biomasser (inkl. søpølser) 2. Et ark med beskrivelse af forudsætningerne, herunder -At 60% af det organiske N i biomassen er omdannet til ammonium-N efter biogasprocessen -At 90% af det let omsættelige tørstof (VSL) omsættes i biogasprocessen

8. Biogasdatagrundlaget 2. 3. Et ark der beskriver indhold af Kvælstof (N), Fosfor (P) og Kalium (K) og tørstof for typerne af biomasse i de fire kategorier. -Norm- og praksistal for tørstofindhold (TS), N, ammonium-N, P og K -Indhold af ammonium-N efter proces -Omsætteligt tørstof (VS) efter separation 4. Et ark med kildematerialet: Tørstof og gaspotentiale

9. Opbygning af biogasdatagrundlaget: gaspotentialet 4 kategorier af biomasse Der igen er underinddelt i de forskellige typer af biomasse inden for hver kategori – her slagtesvinegylle Tørstofindhold (TS) % i biomassen TS interval (Lav Høj) ud fra norm, andre kilder eller skøn og tilhørende gaspotentiale ved henholdsvis højt og lavt TS Andel omsætteligt tørstof (VS) ud af tørstofindholdet (TS) % Forventning til andel let omsætteligt tørstof (VSL) ud af det omsættelige tørstof (VS) % Gaspotentiale ud fra udrådningsforsøg pr. ton VS Gaspotentialet beregnet i ud fra tallene for TS, VS og VSL pr. ton biomasse

10. Opbygning af biogasdatagrundlaget: De generelle forudsætninger: • 60 % af det organiske N i biomassen er omdannet til ammonium-N efter biogasprocessen • 90 % af det let omsættelige tørstof (VSL) omsættes i biogasprocessen • Fiberfraktionen i separeret afgasset biomasse indeholder 60 % af det omsættelige tørstof • Vådfraktionen i separeret afgasset biomasse indeholder de resterende 40% af det omsættelige tørstof

11. Opbygning af biogasdatagrundlaget: Indhold af N, NH4-N, P og K i biomassen Det er tallene fra praksis, der regnes videre med i selve Webværktøjet Praksistal med indhold af tørstof % (TS), N, NH4-N, P og K i kg/ton. Bemærk, at den i flere tilfælde store forskel mellem norm- og praksistal for TS, får tilsvarende stor betydning for indholdet af næringsstoffer 4 kategorier af biomasse Normtal med indhold af tørstof % (TS), N, NH4-N, P og K i kg/ton Der igen er underinddelt i de forskellige typer af biomasse inden for hver kategori – her svinegylle

12. Opbygning af biogasdatagrundlaget: Kildematerialet for gaspotentiale og tørstofindhold Osv. Data for gaspotentiale og tørstofindhold (TS) er underbygget med kilder. Hvilke kilder fremgår af kommentarfeltet i de pågældende celler. I nogle tilfælde er tallene vurderet eller skønnet, og det fremgår også af kommentarfelterne Ex: Delvis spaltegulv Kilde: FOI rapport nr 188 Osv.

13. Biogas web-modulet - Regnearket Web-beregningsmodulet modulet ”Biogas og Miljø” kan ses på www.ctzoom.dk Regnearket i pdf kan downloades på Implements hjemmeside: www.implement.nu

14. Metode beskrivelse web applikation

15. ”Implement værktøjet” • Planlægnings-, dialog- og driftsværktøjet er nu klar til brug. Eksempler på fremtidens udfordringer: Det kan være til hjælp ved vurdering af: • Konkrete ansøgninger om udspredning af slam • Næringsstof belastning af NFI områder - søoplande • Udskiftning af udbringnings arealer (§ 16) • Grænser for udvaskning inden for et kystopland

16. ”Biogas og Miljø” - Flademondulet

17. Funktionalitet – Flademondulet - 1 • En eller flere konkrete marker vælges enten ved markering på skærm eller at tegne en omfangspolygon • Alternativt vælges en konkret bedrift ved indtastning af bedrifts id • Vælge et biogasanlæg for derved at hente information om N og P indhold i den afgassede biomasse

18. Funktionalitet – Flademondulet - 2 • Definere hvad der bliver leveret af afgasset biomasse og næringsstofindholdet deraf • Definere udbringningsregler for den konkrete afgassede biomasse • Definere hvad der leveres af husdyrgødning til biogasanlæg fra den konkrete bedrift

19. Resultat – Flademondulet • Markbalance for den konkrete bedrift før og efter • Opdelt på Bedrift og enkeltmarker • Mulighed for opgørelse på oplandstemaer • Opgørelser på totalmængder for N og P samt på koncentration • Forventes taget i brug i 1. kvartal 2014.

20. Implement web-værktøjet ”Biogas og Miljø”Opsummering Er klar: • Den planlægningsmæssige del er operativ, VVM – gødningsmængder - arealer. • Myndighedsbehandlingen i forhold til arealvurdering af udbringningsarealer fra et biogasanlæg, der enten vil udvide eller påtænkes etableres på tværs af kommunegrænser, er på plads (web-værktøjet). Indhenter tilbud på flademodul oktober 2013 / færdig 1. kvartal 2014: • Konkret vurdering ud fra en adresse og de tilhørende arealer (afgiver / modtager). • Konkret vurdering ud fra et opland (NFI eller sø).

21. Helhedsbetragtning - helikopter vue: Perspektiver for den kommunale sagsbehandling. Meget resurse besparende i tid og personale. Et veldokumenteret afgørelsesgrundlag (arealer – gødningstyper/-mængder – næringsstof indhold – udnyttelses procent). Fastholdelse af historikken i sagsbehandlingen. Dialogværktøj ved ansøgning om etablering af biogasanlæg Klare retningslinjer ved udarbejdelse af ansøgninger. Nemt at arbejde med, når der kræves projekt tilpasninger. Ensartet areal sagsbehandling mellem kommunerne. Hvilke muligheder giver det for ”Styrelserne” VVM – er et værktøj, der kan bruges i mellemfasen, indtil der foreligger en vejledning på området. ”Tryllegylle” – web-værktøjet har åbne kilde baseret datasæt (norm – egne analyser). Landsdækkende ”ensartet” sagsbehandling mellem kommunerne. Fælles afgørelse - når arealerne ligger ind over flere kommuner. Web-værktøjet vil frigøre resurse i form af kortere sagsbehandlingstid. Ikke langt til en oplandsbaseret areal regulering.

22. Bilag: Udspredningsarealerne vil ikke kunne give anledning til VVM-pligt, hvis udspredningsarealerne: • er godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller • er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVM-vurdering – enten ved en VVM tilladelse eller en miljøgodkendelse, eller • er screenet i henhold til VVM-reglerne til at kunne modtage husdyrgødning – dog forudsat, at screeningsafgørelsen fortsat er gyldig – dvs. at det ligger indenfor rammerne af det screenede anlægsprojekt, eller • er arealer, som umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - dvs. at arealerne ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse nr. 294.