Outline

1. Termisk oprensning af chlorerede opløsningsmidler - hvad er mulighederne og hvordan fastsætter vi målet?Ida Damgaard, 26. september 2013

2. Outline • Udfordringer i Region Hovedstaden? • Hvilke oprensningsmetoder findes til oprensning af chlorerede opløsningsmidler i moræneler? • Case fra Birkerød industrikvarter • Forurenende aktiviteter • Risici forurening skaber • Målene for oprensningen • Kontrol af målene

3. Region Hovedstaden er ca. 1000 V2 kortlagte på baggrund af chlorerede opløsningsmidler  Primære fokus på chlorerede opløsningsmidler Flere fællestræk til kulbrinter!!

4. De øverste geologiske lag 40% af Danmarks øverste geologiske lag består af moræneler  Metoderne skal være rettet mod oprensning i lavpermeableaflejringer

5. De mest almindelige oprensningsmetoder i moræneler Kemisk oxidation/ reduktion Afgravning PermanganatFenton Nano jernO.s.v. Termisk oprensning Mikrobiologi

6. De mest almindelige oprensningsmetoder i moræneler Kemisk oxidation/ reduktion Afgravning PermanganatFenton Nano jernO.s.v. Termisk oprensning Mikrobiologi

7. Termiske oprensningsmetoder ERH – Electrical resistance heating Oprensning ved elektrisk modstandsopvarmning Gas Oprensning med gasafbrænding RFH – Radio frequency heating Oprensning med radiobølger ISTD – In-situ Thermal desorption Oprensning ved termisk ledningsevneopvarmning SEE – Steam enhanced Extraction Oprensning med damp

8. Termiske oprensningsmetoder • Ved kulbrinte forurening kan det opsamlede forurening bruges til brændsel til flammen!! • Region Hovedstaden arbejder på at brænde chlorerede opløsningsmidler af i gasflamme Gas Oprensning med gasafbrænding

9. Åbenlyse fordele og ulemper Termisk oprensning • Meget høj grad af sikkerhed for oprensning • Effektiv og hurtig metode • Ingen levering til moræneler • Stort energiforbrug • Pladskrævende Miljømæssig optimering!!!

10. Miljømæssig optimering af termiske løsninger • Livscyklusvurderinger af termiske løsninger (ISTD, SEE, ERH og RFH) Miljøstyrelsesprojekt, udkast udarbejdet af DTU og Niras, 2013

11. Case: Birkerød industrikvarter

12. Case: Birkerød industrikvarter

13. Historik for lokaliteten i Birkerød • Metalvirksomhed der har brugt chlorerede opløsningsmidler i forbindelse med affedtning før lakering  spild chlorerede opløsningsmidler • I 80´erne blev bygningen revet ned og der blev gravet væk indtil 3 m u.t. • Der er kendskab til forurening og grunden kortlægges på V2 • I dag findes der kontorbygninger på grunden

14. Geologien på lokaliteten Fyld Stenlag ca. 4-5 m u.t. Moræneler Stenlag ca. 8-9 m u.t. Sand med siltindslag fra ca. 16-17 m u.t.

15. Forureningsspredning på lokaliteten

16. Estimeret masse på lokaliteten Ca. 25-30 kg Ca. 55 kg

17. Spredning i primære grundvand Geologisk snit

18. Birkerød indvindingsopland Udgør en risiko overfor grundvandet  nødvendigt med oprensning

19. Indsatsområde Hvordan fastsættes målet for oprensningen?

20. Miljøprojekt nr. 1376, 2011 på mst.dk • sætter begrebsmæssige rammer og systematik for opstilling af oprensningskriterier • status over aktuel praksis • beskriver en række forskellige beregningsværktøjer • cases med beregninger på geologiske typesager • retningslinjer for opstilling af oprensnings- kriterier, kontrolpunkter og dokumentation • små og mellemstore sager

21. Kriterie- og kontrolpunkter

22. Beregningsværktøjer • Flere forskellige offentlig tilgængelige værktøjer • Beskrives i Miljøprojektet mht. anvendelse, brugervenlighed mv. • Kun RISC4 kan foretage baglænsregning • Resultater er generelt sammenlignelige • Ingen model er egnet til alle scenarier og beregning ”hele vejen”

23. Metode til opstilling af oprensningskriterier • Opstilling af konceptuel model for lokaliteten, der viser geologi, forurening, spredningsveje mv. • Nødvendigt af forenkle data for at kunne regne på processer via simple beregningsværktøjer • Definer kontrolpunkter og krav i receptoren, f.eks. hvor skal hvilket krav være opfyldt i grundvandet • Vælg beregningsværktøj og beregningsparametre • Foretag tilbageregning til kilden og definer kontrolpunkter og krav • Vurder usikkerheder på såvel den konceptuelle model, beregninger, anvendte standardværdier mv. • Vigtigt at vurdere forenklinger og forudsætninger og deres betydning for troværdighed af beregningsresultater

24. Flux efter oprensning i ler Flux efter oprensning i ler og sandlag Resulterende konc. efter afværge 160 g/år Min. 10 * reduktion 1-10 g/år 1 µg/l Fluxreduktion og resulterende koncentrationer Målt koncentration 2012, sum chlorerede og freon Flux uden oprensning Beregnet konc. uden afværge 10 + 0,5 kg 400 g/år 650 g/år 100 g/år 9.700 µg/l 1+1 kg 100 m nedstrøms: 46 µg/l 300 g/år 80 µg/l 12 m /år 70 g/år 10 µg/l

25. Indsatsområde Hvordan fastsættes målet for oprensningen? - JAGG, standardparametre 0,2 µg/kg Indvindings-boring 0,05 µg/L Flux Oprensning af et volumen på 1.365 m3 , ca 24 kg

26. Indsatsområde Hvordan fastsættes målet for oprensningen? 0,2 µg/kg Indvindings-boring 0,05 µg/L Flux Oprensning af et volumen på 2.250 m3 , ca 24 kg  Termisk oprensning med ERH

27. Indsatsområde - horisontalt • Igangsat i september 2012 • Oprindelig opstart af anlæg i november 2012, problemer med stenlag opstart af anlæg april 2013

29. Hvornår ved vi oprensningskriterierne er nået? Kerneprøver til dokumentation Forventet at Region Hovedstaden er helt færdige på grunden den 1. december 2013

30. Opsummering • Metoder til termisk oprensning: • Strøm (ERH), varmelegemer (ISTD), damp (SEE), radiobølger (RFH), Gas • Fastsættelse af oprensningskriterier: • Svært, kræver mange antagelser  usikkerhed • Case i Birkerød: • Der er fjernet mere masse end forventet • Kilde i moræneleren udgør ikke nogen risiko overfor grundvandsressourcen efter indsatsen er afsluttet  Dog forefindes der stadig en større masse i primære grundvand