EU’s 2020-strategi og samspillet med en regional (strukturfondsfinansieret) indsats 2014-20.

1. EU’s 2020-strategi ogsamspillet med en regional (strukturfondsfinansieret) indsats 2014-20. København 27. februar 2012 PrebenGregersen og Susanne Kirkegaard Brodersen

2. ”Stedbaseret” tilgang Stærkt partnerskab Baseret på stedlige potentialer/muligheder og prioriteringer Funktionelle ”steder” Koordineret på tværs af sektorpolitikker… ….vertikalt på langs af udøvelsesniveauer ”Sektortilgang” ”Excellence” ”One size fits all” Evt. via udrulning Tilgange til (regional) vækst

3. Generelle risici.. • Der kan skabes stedlige afhængighedskulturer • Der kan følge dårlige investeringsmiljøer • Der kan følge skæv udvikling/spild af midler • Steder kan blive ukonkurrencedygtige • M.v. • F. Barca 2009

4. Udfordringerne er mange… • Undgå faldgruberne (F. Barca) • Den økonomiske kontekst betyder formodentlig færre midler generelt og til DK • Øget krav om synlige resultater • Forordningsmæssige rammer mere udfordrende – 1) EU2020, 2) tematisk koncentration, 3) resultatorientering, 4) ”undgå spredehagl” og 5) øget koordination.

5. Men inden vi – når til strategisk tragt, programmering og arkitekturen……… • EU budgettet 2014-20 – forhandles • Forordningsgrundlaget – forhandles • Delegerede retsakter og gennemførelsesregler • Regeringsgrundlaget – udmøntes

6. Lissabon Strategien EU’s strategiske retningslinier Fokus Konkretisering DK’s nationale reform program Globaliseringsstrategi Lov om erhvervsfremme Operationelle programmer ESF og ERDF Vækstforas erhvervsudviklings-strategier. Processen 2007-2013

7. EU 2020 EU’s strategiske retningslinier DK’s nationale reform program Fokus Konkretisering DK partnerskabsaftale Erhvervs-udviklings-strategier Processen 2014-2020 Konkretisering Lovgrundlag og forordninger Operationelle programmer

8. Mindst 80 % til: skiftet til lav emissions økonomi og/eller fremme af konkurrencedygtighed i SMV og/eller styrkelse af forskning, teknologi eller innovation. Dog skal min. 20 % anvendes på skiftet til en økonomi med lav emission. Mindst 5 % af EFRU midlerne skal bruges gennem Integreret Territorielt Investerings Instrument (ITI) til byer. Forordningsmæssigt krav om én investeringsprioritet = én prioritet i programmet. Enkelhed = én prioritet = 100% til de øremærkede investerings-prioriteter Kompleksitet = flere prioriter ønskes = min. 80 % til de øremærkede investerings-prioriteter, maks. 20 % til fordeling blandt alle øvrige. Først de indholdsmæssige udfordringer, som Kommissionen redegjorde for tidligere på dagen. ERDF.

9. De indholdsmæssige udfordringer (fortsat).ESF • Forordningsmæssigt krav om én investeringsprioritet = én prioritet i programmet. • Enkelhed = én prioritet = 100% til de øremærkede investerings-prioriteter • Kompleksitet = flere prioriter ønskes = min. 80 % til de øremærkede investerings-prioriteter, maks. 20 % til fordeling blandt alle øvrige. • Mindst 80 % til: • fremme af beskæftigelsen og arbejdskraftens mobilitet • og/eller investering i uddannelse, kvalifikationer og livslang læring • og/eller social integration og bekæmpelse af fattigdom • og/eller styrke den institutionelle kapacitet og effektiviteten i den offentlige sektor. • Dog skal mindst 20 % anvendes på social integration og bekæmpelse af fattigdom.

10. Muligheder og begrænsninger…. • Interventionslogik eller ”hver mand sin kasse”? • Vil vi vækst i bred forstand - har vi fokus, på det, der samler eller adskiller os i partnerskabet? • ”Break even” f.s.v. administrationsudgifter – hvornår bliver det for komplekst at administrere (fejlrater, tidsforbrug etc.)? • Robuste rammer forebygger behov for gentagne programændringer • Klassifikation og notifikation (statsstøttebetragtning).

11. Forudsætninger for en vellykket proces • Partnerskabsprocessen er under udvikling • Konsensus om koncentration, fokus, resultatorientering og snitflader • Endemålet er programstart 2014/1.