1 / 66

En analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion

En analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion. Lars Qvortrup LSP AAU/UCN Høgskolen i Hedmark d. 14/5 2013. Disposition. Hvad ? Inklusionsbegrebets historie De mange inklusionsarenaer Definitioner på inklusion Hvorfor ? Diskurser om inklusion Hvordan ?

rusty
Download Presentation

En analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. En analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion Lars Qvortrup LSP AAU/UCN Høgskolen i Hedmark d. 14/5 2013

  2. Disposition • Hvad? • Inklusionsbegrebets historie • De mange inklusionsarenaer • Definitioner på inklusion • Hvorfor? • Diskurser om inklusion • Hvordan? • Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion

  3. Hvad? Historie, arenaer, definitioner

  4. Historie

  5. Lille historisk overblik Specialydelser som ideal Rummelighed som ideal Inklusion som ideal Kritik af ekstern segregering Kritik af intern segregering

  6. 1994: Opgør med segregering Salamanca-erklæringen: [Vi tror på, at] de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, [Vi tror på, at] almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.

  7. 2000-2006 KVIS-programmet

  8. 2005ff: Fra ”rummelighed” til ”inklusion” Integrationsperspektivet: ”Du skal ændre dig, så der kan blive plads til dig.” Inklusionsperspektivet: ”Vi skal ændre os, så der kan blive plads til dig.”

  9. EVA 2007: ”Folkeskolens rummelighed udfordret” 71 % af lærerne oplever at der er blevet flere elever der har behov for specialundervisning gennem de sidste fem-ti år. 88 % af lærerne tilkendegiver at det primært er elevernes sociale behov der vokser 35 % af lærerne mener at de mangler kompeten-certil at rumme elever med sociale og emotionel-leproblemer i den almindelige undervisning 26 % af lærerne mener de både mangler kompe-tencertil at håndtere de sociale og de faglige behov

  10. 2012: Lov om inklusion i DK

  11. 2012: Lov om inklusion i DK

  12. Hvad er inklusion?

  13. Hvad er inklusion? • Institutionens mange fællesskaber • Læringsfællesskabet og de sociale fællesskaber • De mange niveauer af inklusion • Fysisk, social og oplevet inklusion

  14. De mange inklusionsarenaer

  15. De mange inklusionsarenaer Skolen

  16. De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen

  17. De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen

  18. De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen Vennerne

  19. De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen Vennerne Familien

  20. De mange inklusionsarenaer Skolen Klassen Undervisningen Vennerne Familien

  21. De mange inklusionsarenaer Struktur Funktion Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed

  22. De mange inklusionsarenaer • Samfundet (arbejdsmarked osv.): • Inklusions/eksklusionsdynamikker • Inklusionsrettigheder Formelt identitet Skolen Klassen Formelt identitet Undervisningen Formelt, asymmetrisk succes/fiasko Vennerne Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket Familien Uformelt, asymmetrisk Identitet, tryghed

  23. Skoleperspektivet

  24. Faglighed og motivation Niels Egelund 2010

  25. Lyst til skolen Niels Egelund 2010

  26. Trivsel i frikvartererne Niels Egelund 2010

  27. Ensomhed i skolen Niels Egelund 2010

  28. Lytte til andre elever Niels Egelund 2010

  29. Arbejdsindsats Niels Egelund 2010

  30. Børnehaveperspektivet

  31. Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012

  32. Inklusionsspejlet Børnenes udsagn: ”Jeg kan ikke lide de voksne” Pædagogernes udsagn: ”Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd” Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012

  33. Definitioner

  34. Manchester definition ”Inclusionis the continuousprocess of increasing the presence, participation and achievements of all children and youngpeople in localcommunityschools” Manchester 2012

  35. Matrix definition

  36. Matrix definition • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) • Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) • Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) • Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

  37. Matrix definition • Fysisk inklusion (optagelse i institutionen) • Social inklusion (deltagelse i fællesskabet) • Psykisk inklusion (oplevet inklusion) I: • Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber) • Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen) • Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

  38. Matrix definition

  39. Hvorfor? Diskurser om inklusion

  40. Økonomisk diskurs

  41. Etisk diskurs Økonomisk diskurs

  42. Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs

  43. Etisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

  44. Etisk diskurs Juridisk diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

  45. Etisk diskurs Juridisk diskurs Moderni- serings- diskurs Økonomisk diskurs Lærings- diskurs Social diskurs

  46. Hvordan? Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion

  47. Inklusionsaktører Børn/elever Lærere og pædagoger Ledere Institutioner (børnehaver og skoler) Kommunen

  48. Børn/elever De vigtigste og mest aktive inklusions- og eksklusionsaktører

More Related