Pårørende program på Psykiatrisk klinik i Roskilde V/ Psykolog Henriette C. Marquardsen

1. Pårørende program på Psykiatrisk klinik i Roskilde V/ Psykolog Henriette C. Marquardsen

2. Hvorfor arbejde med pårørende til borderlinepatienter?

3. Hvorfor arbejde med pårørende til borderlinepatienter? • Vanskelighederne udspiller sig ofte i relationen til de nærmeste • Bl.a. intense og ustabile forhold, sensivitet overfor svigtfølelser, pludselige stemningsskift og voldsomme vredesudbrud. • Pårørende arbejde ift. borderlinepatienter • Underprioriteret i psykiatrien i Danmark • I forskningen på verdensplan • (modsat skizofreni) • Nye landevindinger: • Pakkeforløb • Pjecer

4. Undersøgelser viser: • Pårørende oplever: • Stærke følelser i form af hjælpeløshed, skyld og ”life tiptoing” (Ekdahl, 2011) • Har øget grad af distress (Scheirs & Bok 2007). • Hoffman (2005, 2007): • Familiemedlemmere til borderlinepatienter oplevede signifikant distress, men profiterede af et semistruktureret gruppeprogram.

5. Opstart Pårørende program Psykiatrisk klinik, Roskilde 2012 finansieret gennem puljemidler fra projektet ”Brobygning mellem pårørende og Psykiatrien”. Nu integreret del af behandlingen Ca. 2 gange årligt. Tilfredshedsundersøgelse Kvalitativt interview med 4 pårørende

6. Formål At skabe dialog mellem patienter og pårørende for at bedre den indbyrdes forståelse og sikre fælles viden om sygdommen og behandlingen. At øge de pårørendes forståelse for patienternes vanskeligheder i håb om at de med denne forståelse vil have nemmere ved at rumme og håndtere de vanskeligheder, der opstår i relationen mellem dem.

7. Program 4 eftermiddage (kl. 15-17). Lukkede grupper I alt 20-24 deltagere 8-11 patienter m. borderline Max. 2 pårørende pr. patient (forældre, ægtefæller/kæreste, samboende eller søskende over 18 år)

8. Psykoedukation • Oplæg á 45 min. • Forskellige oplægsholdere: • Mentalisering. Hvad er det? • Borderline personlighedsforstyrrelser og tilknytning • Følelser og regulering af følelser • Behandling

9. 1. Mentalisering Begrebet mentalisering introduceres Forståelsen af mentaliseringssvigt

10. Mentaliseringskurven Mentalisering Arousal/stress

11. 1. Mentalisering (fortsat) • Indføre de pårørende i en mentaliserende kultur • De opfordres til at være nysgerrige på hinandens tanker og følelser på en ikke dømmende måde. • Fokus på dialogen og at vende tilbage efter konflikter for at forstå hinandens perspektiver • Redskaber

12. 2. Personlighedsforstyrrelser og tilknytning • Hvad er en personlighedsforstyrrelse? • Særligt fokus på borderline • Stress/sårbarhedsmodellen • Betydning af tilknytning

13. 3. Følelser og regulering af følelser • Fokus på borderline patienters vanskeligheder ved: • At identificere • udholde • forstå • udtrykke følelser.

14. 4. Behandlingen • Hvad er mentaliseringbasseret terapi? • Hvad gør vi? • Hvad er målet? • Behandlingseffekten? • Hvordan kan man som pårørende støtte op.

15. Pause 15 min pause med kaffe/the + lidt sødt. Uformel snak

16. Dialoggrupper • 2 terapeuter • Ca. 4 patienter + pårørende • Der tilstræbes at patienten kender mindst én af terapeuterne • Dialoggrupperne er gennemgående for alle 4 gruppegange. • De pårørende kan ikke deltage uden patienten

17. Indhold Behovsorienteret afsæt De opfordres til at tage temaer/hændelser op fra hverdagen, hvor der har været vanskeligheder i relationen mellem dem.

18. Formål • Målet er gennem dialog at skabe ”frirum” til at tale om såvel gode som svære følelser såsom frustrationer, vrede og afmagt. • Konkret hændelse: • Mulighed for at de på mentaliserende vis kan få belyst hinandens tanker og følelser mhp. at øge mentaliseringsevnen

19. Udfordringer • Dialoggrupperne er inspireret af mentaliseringsbasseret terapi. • Genkendeligt for patienterne • De pårørende er ikke i terapi • Ikke at tage for svære temaer op eller spørge for dybdegående, så temperaturen i rummer bliver for ”hot”.

20. Kvalitativ interview • Meningskondencerende tilgang • Mulighed for at fortælle deres egen historie • Formål: • Har deres deltagelse i pårørendegruppen har ændret deres forståelse og måden at håndtere patientens vanskeligheder på? • Fire interviews: • Tre forældre, en ægtefælle

21. Forståelse De pårørendes ønske: • At forstå patienten bedre. • Hvorfor agerer de som de gør? • At kunne støtte op Opnåede effekt: • Har lært i højere grad at acceptere patientens vanskeligheder → presse mindre på → færre konflikter

22. Hvad har de forstået? • Mentalisering: • Åbnet mere op for dialogen • Spørge nysgerrigt og undersøgende • Trække sig for senere at vende tilbage, når følelserne bliver ”for hotte”. ”…at huske at lade være med at presse på i forskellige situationer. Måske sørge for at der kommer lidt ro på, før man tager en snak omkring tingene”

23. Citat: ”… Altså jeg forstod simpelthen ikke helt, hvad det var der skete. Det var mest noget med at Anne lige pludselig kom op i det røde felt og var udenfor rækkevidde. Det var svært at forstå.. hvad det var for noget.. Det har jeg nu fået meget meget mere forståelse for… jeg forstår faktisk nu, hvad det er der sker, og det betyder meget i vores hverdag, at vi kan stoppe i tide.”

24. Hvad har været særligt lærerigt? • Forståelsen for sammenhængen mellem mentaliseringsevne og arousalniveau (mentaliseringskurven) • Introduktion til mentaliseringbegrebet • Oversigt med 10 gode råd: • Bl.a. ift. brugen af ironi. • Spørge med hvem, hvad, hvor ikke ”hvorfor”. • At holde fast i sig selv som pårørende

25. Citat: ” …Fordi i starten havde jeg det meget sådan, inden jeg var hernede, at kan det virkelig passe, at det var mig der skulle være eftergivende og fornuftig hele tiden og sagt på en lidt kedelig måde ”pisse lidt på mig selv”. Og det er ikke okay. Men det er noget andet jeg oplever nu. Det er, at jeg bliver eftergivende og forstående, fordi jeg ved, hvad der fører til de der situationer eller har ført til det. Så for mig handler det også meget om, at jeg kan holde mig selv ud.”

26. At være i samme båd • At være sammen med andre pårørende • De er ikke alene • Vigtigt at være sammen med patienten • Grundlag for fælles dialog • Overrasket over patienternes åbenhed i dialoggrupperne • At forstå deres indre univers • F.eks. At en patient i dialoggruppen fik fortalt sin mor, hvad det gjorde ved hende, når moderen ikke gav besked om, at hun var forsinket.

27. Patienten har gennem behandlingen ”oplært” deres pårørende: ” Det at Ulla har bedt os om at være mere direkte og spørge mere. Det er det der har været virkelig brugbart at tage med. Også den ”aha-oplevelse”, som jeg fik med, hvor meget hun egentligt har lært os… ”

28. Kritisk • Vanskeligt ved at koble sig på temaet omkring følelser og regulering af følelser • Ønsker mere teori. • Bl.a. om splitting • Skulle være tilbudt programmet tidligere i patientens behandling • Opdeling mellem forældre og ægtefæller • Forskellige udfordringer • Ønsker at dialoggrupperne fortsætter

29. Begrænsninger: • Kun 4 interviews • Forsker og terapeut • Patienterne i projektet har været i behandling længe • Frivillige • Kritikerne melder sig måske ikke

30. Tak for jeres opmærksomhed