At tale om sexlivet kræver mod - selv når det ikke er om ens eget

1. At tale om sexlivet kræver mod- selv når det ikke er om ens eget

2. Teori

3. Permission – tilladelse Vigtigt at: Give patienten tilladelse til at tale om seksualitet Tale i åbne, generaliserende vendinger eller stille cirkulære spørgsmål Starte med mindre følsomme emner først At man som fagperson er åben og ikke fordømmende At man er anerkendende i sin dialog

4. Øvelse Sæt jer sammen 2 og 2. Diskuter hvorledes I på en anerkendende og generaliserende måde kan tale med eller stille spørgsmål til en mandlig patient, som f.eks. har haft AMI Eller en kvinde som lider af urininkontinens

5. Limited information – afgrænset information Begrænset information er: - Nødvendigt for at beskrive typiske seksuelle manifestationer F.eks. information om bivirkninger og komplikationer til en evt. behandling af den aktuelle sygdom F.eks. oplysninger om/undervisning i kønsorganernes anatomiske og fysiologiske forhold F.eks. oplysninger om et sundt og godt samliv - Informationer der beroligere patienten og evt. partner

6. Specifik suggestions – konkrete forslag Konkrete forslag er: F.eks. rådgivning om samlejestillinger til bla. patienter med gigt/hoftealloplastik F.eks. formidling af konkrete medicinske behandlingsmuligheder (potensmidler, østrogenvagitorier) og hjælpemidler F.eks. seksuel aktivitet under menstruation/graviditet/efter fødsel, smitterisiko osv.

7. Hjælp til selvhjælp Vigtigt at: Rådgivningen er individuel og tilpasses den enkelte patient. Det er patientens samlede situation der behandles. Understøtte patienten ved at gøre opmærksom på, at hans/hendes problem/udfordring er almindeligt, udbredt og acceptabelt. Man som fagperson ikke er moraliserende og fordomsfuld. Man er åben og tolerant overfor patientens seksuelle livsstil. Man er nysgerrig og sensitiv i dialogen – patienten skal nok selv sige fra hvis hans/hendes grænse er nået Huske, at man ikke kan ”ødelægge” noget for patienterne ved at tale med dem om deres seksualitet. Huske, at man som fagperson ikke behøver kende til eller have prøvet alle facetter indenfor sexlivet. Det vigtigste er at have en positivistisk holdning til sex

8. Intensive therapy – intensiv behandling Ved alvorlige og fastlåste reaktioner må der henvises til enten psykologisk eller sexologisk specialbehandling – offentlig eller privat Eksempel kunne være: Psykisk betinget erektiv dysfunktion Vaginisme For tidlig sædafgang Orgasmeproblemer

9. I kan mere end I tror PLISSIT-modellen viser, at de fleste patienter/klienter befinder sig i de 2 øverste lag af pyramiden. Det svarer til, at I som fagpersoner vil kunne løse ca. 70% af de seksuelle problemer/bekymringer som patienterne har.

10. Hvad kræver det af jer? At man som fagperson er den der åbner dialogen At man som fagperson er åben, lyttende og anerkendende At man som fagperson giver både patienten og sig selv tilladelse til at tale om givne problemer og så lytte ”At blive lyttet til, kræver at der er en der lytter”

11. Hvordan når I målet? De bedste betingelser for kommunikation med patienten om seksualitet opnås ved følgende: Få løst op for egne blokeringer Bearbejde egne holdninger Opøve modtagelighed for patientens signaler omkring seksuelt relaterede spørgsmål

12. Ideer Emnet introduceres i afdelingen (som nu). Anskaffelse af litteratur. Diskussionsaftner hvor man f.eks. diskuterer egne holdninger, udveksler erfaringer og oplevelser eller lign. i mindre grupper. Arbejder med egen seksualitet. Øver sig ved rollespil (hvilke ord skal man anvende i samtalen? – det kræver mod at sige ”sex-ord”). Etablere en interessegruppe som synliggør, udbreder og udvikler området seksualitet i afdelingen. Senere kan udarbejdes skriftlig materiale og udvikles standarder, så alle ”taler samme sprog”.

13. Man kan hvad man vil Men det kræver MOD