1 / 32

Introduktion til DBK, Teachers Day 2007-02-27 for Implementeringsnetværket ved Gunnar Friborg, bips

Introduktion til DBK, Teachers Day 2007-02-27 for Implementeringsnetværket ved Gunnar Friborg, bips. Det Digitale Fundament. Dansk Bygge klassifikation (DBK 2006). Del af Det Digitale Fundament – 3 års arbejde, 8 publikationer. Feedback og kommentarer fra mere end 50 personer fra over 30

tejano
Download Presentation

Introduktion til DBK, Teachers Day 2007-02-27 for Implementeringsnetværket ved Gunnar Friborg, bips

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Introduktion til DBK, Teachers Day 2007-02-27 for Implementeringsnetværket ved Gunnar Friborg, bips Det Digitale Fundament

  2. Dansk Bygge klassifikation (DBK 2006) Del af Det Digitale Fundament – 3 års arbejde, 8 publikationer Feedback og kommentarer fra mere end 50 personer fra over 30 virksomheder på eksterne workshops og ved interne høringer Deltagende firmaer i arbejdet (direkte eller indirekte medvirkende): KHR arkitekter, Emcon, Dissing & Weitling, COWI, Rambøll, MT Højgaard, Arkitektfirmaet C.F. Møller, NCC Construction, Henning Larsens Tegnestue, KB Informatik, bips, Carl Bro, Erik K. Jørgensen, Birch & Krogboe, Manual New, Niras, Gentofte Kommune, DTU, Projektledere og deltagere i Det Digitale Byggeris bygherrekrav-konsortier: BANK, B3D, PWK og DaCaPo, Byggeteknikernes Index Service, Prof. Anders Ekholm, Lunds Tekniska Högskola / Lunds Universitet / Lund Institute of Technology, Prof. Eirik Selvik, Norsk Standard mfl.

  3. DBK 2006– nogle vigtige pointer DBK er 100% baseret på internationale og europæiske harmoni-serede standarder (bl.a. ISO 12006, DS/EN 61346 og DS/EN 61355) DBK er for første gang i Danmark et bud på en sammenhængende klassifikation i byggeriet DBK kan anvendes analogt men er designet til optimal digital anvendelse og til modellering

  4. DBK 2006er klar til brug DBK definerer og fastlægger byggeriets overordnede begreber og deres sammenhæng i en samlet begrebsmodel I DBK’s begrebsmodel opdeles i de 4 deldomæner for Ressourcer, Processer, Resultater og Egenskaber

  5. DBK omfatter hele det byggede miljø Med bebyggelser, bygninger og anlæg

  6. DBK 2006er klar til brug for alle byggeriets aktører DBK understøtter byggeriets fulde livscyklus – fra programmering til bortskaffelse

  7. DBK 2006er omfattende – og mere end bygningsdele DBK er 100% objektorienteret og kan benyttes som entydig identifikation af ethvert objekt i byggeriet

  8. Tabeller for bebyggelser Tabeller for bygninger Tabeller for brugsrum Tabeller for bygningsdele Tabel for processer / fasemodeller Tabeller for aktører Tabeller for byggeinformation/ eksempler på dokumentklassifikation Tabel for egenskaber Tabeller for mapping DBK-tabel 95 - Tabeloversigt

  9. DBK – Vejledninger og bygningsdelstabeller Find dem på Det Digitale Byggeris hjemmeside: www.detdigitalebyggeri.dk Se under DBK 2006 resultatet

  10. DBK – klassifikation af bebyggelser Definition af Bebyggelse: To eller flere bygninger, der støder op til hinanden og fælles tjener et eller flere formål

  11. DBK – klassifikation af bygninger Definition af Bygning: Selvstændigt bygget resultat af betydelig størrelse, der tjener mindst et formål

  12. DBK - klassifikation af brugsrum Definition af Brugsrum: Et tredimensionelt bygget resultat indeholdt i eller på anden måde knyttet til en bebyggelse eller en bygning.

  13. Aspekttankegangen Aspekterne og de tegn, de symboliseres med: Produktaspektet, minustegn (-) Funktionsaspektet, lighedstegn (=) Placeringsaspektet, plustegn (+) Formaspektet, firkanttegn (#) I DBK’s tabeller er aspekternes fore-komster angivet med hver deres farve, og typernes klassifikationsbetegnelser er angivet med rødt. Farverne er her anvendt for at lette forståelsen og indlæringen af den nye systematik, men i praksis er man nødt til at sætte sig ind i reglerne og anvende fortegn for at kunne adskille aspekterne. DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 vel-definerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form). Her er vist anvendelse af tre af de fire aspekter.

  14. DBK 2006 for bygningsdele DBK for bygningsdele er et referencesystem med et tilhørende klassifikationssystem baseret på internationale standarder DBKs reference- og klassifikationssystem erstatter den gamle SfB-bygningsdelstavle og 20 punkt listen (for byfornyelse) DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering DBK betragter et byggeri og dets bygningsdele gennem 4 vel-definerede adskilte aspekter (funktion, produkt, placering og form) DBK tillader fx systemleverancer at hægte deres egen struktur og nummersystem på DBK’s bygningsdelsstruktur

  15. DBK 2006 for bygningsdele DBK understøtter system- og modulariseringstankegang, objektorienteret bygningsdelsinformation og modellering

  16. DBK - identifikation af bygningsdele - referencesystem Definition af Bygningsdel: En del af en bygning som, i sig selv eller i kombination med andre lignende dele, opfylder en karakteristisk funktion i bygningen Referencesystem: Anvender ”del af helhed”- tankegang, og en bygning eller et anlæg ses som et samlet system og bygningsdelene som dele, der indgår heri

  17. DBK - identifikation af bygningsdele - kodning Referencebetegnelser: Punktum i referencebetegnelsen an-giver altid (og kun) nedbrydning til næste niveau: -205 Vægsystem -205.02 Vinduesparti (som indgår i vægsystem) -205.02.01 Vindue (der indgår i vin- duesparti, som indgår i vægsystem) -205.02.08 Fuge (der indgår i vin- duesparti, som indgår i vægsystem) For bygningsdele består reference-systembetegnelsens opbygning af 3 cifre på øverste niveau og 2 cifre på de underliggende niveauer.

  18. Fra DBK til specifikt byggeri Et eksempel på hvordan man kommer fra DBK-model til specifikke bygningsdele i det konkrete byggeri – her vist med: To tagsystemer Fire dæksystemer Fem vægsystemer, og To fundamentsystemer

  19. DBK - klassifikation af bygningsdelstyper

  20. DBK - klassifikation af bygningsdelstyper - eksempler DBK - klassifikation af bygningsdelstyper

  21. DBK – bygningsdele fra installationsområdet

  22. DBK – Bygningsdelele i livscyklus

  23. Bygningsdele, bygningsdelstyper, bygningsdelsgrupper Referencesystem Fore- spørgsler Klassifikations- tabeller +

  24. -20503.10 ++10300.20500.22100 =28.01 / =38 På én linie: -205503.10 / ++10300.20500.22100 / =28.01 / =38 (Forekomsten Væg nr. 3 – Afdækning placeret i modelkoordinaterne X=10300, Y=20500, Z=22100, med funktionerne at ”sikre mod skader” og ”bortskaffe vand”) Anvendelse af flere aspekter…

  25. DBK er under implementering i software-værktøjerne Publikation der vedrører hvordan eksisterende data opdelt efter SfB eller 20-punkt listen kan mappes til nye DBK-koder

  26. CAD lagstruktur og DBK

  27. DBK i lag

  28. CAD egenskaber og DBK

  29. Uddrag fra test – mængdeudtag for BMF

  30. Uddrag fra test – udbudsmaterialet

  31. Grundig introduktion til DBK 2006 den 5. marts DBK vil blive gennemgået for alle domæner, objekter og fagområder DBK’s principper vil blive gennemgået grundigt Der vil blive vist en hel del eksempler på DBK anvendt i projektsammenhæng Det vil være muligt selv at lave en række øvelser med DBK Det anvendte materiale vil blive gjort brugsmæsigt tilgængeligt for underviserne, der kan viderebearbejde det indenfor deres egne fagområder

More Related