Paratuberkulose

1. Paratuberkulose Søren Saxmose Nielsen KVL & Dansk Kvæg 5. september 2006 Indhold og figurer i denne præsentation må frit anvendes, men indhold af figurer og tabeller må ikke revideres uden forfatterens godkendelse. Anvendelse og fortolkning sker på eget ansvar! – og under hensyntagen til, at materialet er i oversigtsform, hvor mange detaljer er udeladt.

2. Håndtering af Paratuberkulose • Forståelse af infektionen • Landmænd (inkl. medhjælpere) • Rådgivere • Afbrydelse af smitteveje • Test og klassifikation af besætninger og dyr

3. Formål med- Brug af Paratuberkulose-manual • Fastsætte en målsætning vedr. ParaTB • Vurdere de nuværende forhold, specielt vedrørende smittespredning • Foreslå ændringer i de nuværende forhold, således at målsætningen kan opfyldes • ”Uddanne” landmanden omkring ParaTB og Smittespredning

4. Paratuberkulose – lærebogsdefinition • Kronisk uhelbredelig sygdom (tarmbetændelse) hos køer og andre drøvtyggere • Min. 1-2 år fra smitte til sygdomsudbrud • I slut-stadiet: vedvarende diarré og nedsat produktion • Årsag • Infektion med ”Mycobacterium avium subsp. paratuberculosis” • Komplicerende faktorer: stress, foderskift, fodersammensætning

5. Bakterie-karakteristika • Langsom bakterie-vækst • Lang overlevelse i miljøet • Op mod 1 år er registreret, måske længere tid • Bakterier lever dårligere i basisk miljø • Bakteriedrab bedre i fast gødning frem for gylle • Bakterie-drab v. 60-80 oC (tidsafhængig) • Overlever kort tid (mdr.) i mødding og gyllebeholder • Pasteurisering KAN være effektiv - skal styres nøje • 72oC i 15 sek. eller 65oC i 30 min. effektivt – men kan det styres? • Ig må ikke ødelægges i proces (væsentlige for sundheden)

6. Bakterier etableres i tarm Immunsvar med kontrol Immunsvar uden kontrol Tarm-vævet ødelægges – spredning i kroppen (inkl. til mælk) Paratuberkulose - sygdomsudvikling og effekter Smittespredning ”Synlige” tegn Sygdomsudvikling 0 år Dyr (kalv 0-4 mdr. ) smittes Ingen / minimal bakterie-udskillelse Bakterie-udskillelse i mindre omfang Lavgradig nedgang i mælkeproduktion 2-15 år Bakterie-udskillelse omfattende – evt. tilbagevendende Udtalt nedgang i mælkeproduktion Bakterie-udskillelse både i gødning og mælk Diarré (evt. tilbagevendende) Vægttab Død Tid i forhold til smittetidspunkt

7. Formål med indsats • Øget dyrevelfærd • synlig/smertevoldende ”sygdom” er uønsket; • Reduceret smittespredning • præventive tiltag etableres for at beskytte populationen (inkl. zoonotiske overvejelser); • Profitmaksimering • syge dyr skal identificeres og udsættes før de bliver en belastning for økonomien, ligesom produktionen ikke skal øges så meget, at dyrene bliver syge • Prævalens-estimering • m.h.p. at bestemme indsats • (Certificering)

8. Overvågning Indsatsår 1 2 3 4 5 6 0 Målsætninger - dynamisk Udryddelse Prævalensvurdering ÷ smittespredning ÷ ydelsestab ÷ diarré-tilfælde

9. Bakterier etableres i tarm “Profitmaksimering” “Profitmaksimering” Immunsvar med kontrol “Profitmaksimering” Immunsvar uden kontrol Tarm-vævet ødelægges – spredning i kroppen (inkl. til mælk) “Dyrevelfærd” “Smittespredning” Formål vs. Sygdomsudvikling Smittespredning ”Synlige” tegn Sygdomsudvikling 0 år Dyr (kalv 0-4 mdr. ) smittes Ingen / minimal bakterie-udskillelse Bakterie-udskillelse i mindre omfang Lavgradig nedgang i mælkeproduktion 2-15 år Bakterie-udskillelse omfattende – evt. tilbagevendende Udtalt nedgang i mælkeproduktion Bakterie-udskillelse både i gødning og mælk Diarré (evt. tilbagevendende) Vægttab Død Tid i forhold til smittetidspunkt

10. ParaTB definition: ’Ko typer’

11. Væsentligste smitteveje%-vis fordeling – min vurdering • Gødning 40-90 % • Mælk 1-70 % • Under drægtighed 1-5 % • Gylle på marker 1/4-3 % • Handel 95-99 % Indenfor besætningen Mælkefodringsstrategi Forskel ml. besætninger Hovedsagligt: Køer (>2 år) smitter kalve (< 4 mdr.) Mellem besætninger

12. Kontrolforanstaltninger- generelt (bør tilpasses situationen) • Smittevejene afbrydes • 1 ko pr. kælvningsboks • Kalve fjernes hurtigst muligt fra mor • Kalve født af positive køer udsættes • Kælvninger sker i ren kælvningboks • Kælvningsboks IKKE LIG sygeboks • Gødningsforurening mindskes i kalvenes miljø, specielt gødningsforurening fra køernes miljø • Opdeling i aldersgrupper i kalvestald • Anvend mælkeerstatning frem for overskudsmælk • Anvend kun mælk fra test-negative køer • Anvend evt. råmælksbank: 1 ko til 1 kalv! • Test samt udsætning af ”test-positive” dyr

13. Besætningens mål og prioriteringer Selvforsynende med opdræt Celletal < 200.000 Dyrskue i Års 105 årskøer S. Dublin niveau 1 Old-boys fodbold hver søndag Selvforsynende med opdræt Celletal < 150.000 Dyrskue - Agromek 110 årskøer Reduktion af paratuberkulose-forekomst Fodbold m. knægtene Bygge ny kostald 200 årskøer Udryddelse af paratuberkulose 2  1 ansatte

14. 20 0 Kun en ko pr. boks 20 6 Separat sygeboks laves 15 0 20 20 Uændret - Er økolog

15. Risiko-scorer - før

16. Risiko-scorer - før

17. Handlingsplan - Tiltag

18. Risiko-scorer - efter

19. PotentielEffekt af indsats

20. Hvem smitter?- Isbjergs-effekten Andel af smittespredning Ikke-smittede Smittede (Potentielle fremtidige smitteudskillere) ”Almindelige” udskillere (Mest gødning + Lidt mælk) Produktionstab Super-udskillere (Mælk + Gødning) Diarré

21. Brug af diagnostik • Uden diagnostik • Alle køer er ”rød-gule” (Høj-Risiko-køer) • Med diagnostik • Opdeling mulig  Risiko-baseret håndtering • Røde • Gule • Grønne Produktion ↓ Smittefarlighed +++ Produktion  Smittefarlighed + Kan blive ”Rød” Produktion  Smittefarlighed ÷

22. Håndtering i staldsystemetNøgleord: Systematisk Separation Kalve-område ÷mælk & ÷ gødning + mælk& ÷ gødning Kælvningsområde Kostald

23. Risiko-baseret håndtering af køer - GENEREL (!!) anbefaling ud fra test-resultater ”Røde” køer (Høj-risiko-køer) Udsættes inden næste kælvning (start med højeste værdier) Mælk må ikke benyttes til kalve ”Gule” køer (Høj-risiko-køer) Høj hygiejne v. kælvninger Mælk må ikke benyttes til kalve Udsættes hvis kun få høj-risiko-køer ”Grønne” køer (Lav-risiko-køer) Ikke-smittende Muligt ikke-smittede (gamle køer mere sikre end unge) Kandidater til råmælksbank

24. Er der et ”Problem”?-Direkte ydelsestab s.f.a. ParaTB i 6 bes.

25. Diagnostik m. mælketest- på ydelseskontrolprøver • Perfekte test for ParaTB eksisterer ikke! • Billig test • Prismæssigt: 8 mælketest ~ 1 gødningstest • Information: 1 x Mælketest > 1 x Gødningstest • Gentagne test nødvendige • Påviser 70-90% af smitte-udskillerne v. ½-årlige test • Påviser >90% af smitteudskillerne v. 1/4-årlige test (formentlig 95-99%) • Test designet til at påvise smitte-udskillere! • Falske negative reaktioner er ikke ønskede Smittespredning • Test IKKE designet til at påvise frihed for ParaTB • Falske positive reaktioner mulige Ikke alle positive skal slagtes ”Fri for Paratuberkulose” eksisterer ikke!!!!!

26. Bakterier etableres i tarm Immunsvar med kontrol (IgG2) Immunsvar uden kontrol (IgG1) Tarm-vævet ødelægges – spredning i kroppen (inkl. til mælk) Sygdomsstadier med Antistoffer Smittespredning Sygdomsudvikling ”Synlige” tegn Antistofferne (IgG1 og IgG2) målt m. mælke-testen 0 år Dyr (kalv 0-4 mdr. ) smittes Ingen / minimal bakterie-udskillelse Bakterie-udskillelse i mindre omfang Lavgradig nedgang i mælkeproduktion 2-15 år Bakterie-udskillelse omfattende – evt. tilbagevendende Udtalt nedgang i mælkeproduktion Bakterie-udskillelse både i gødning og mælk Diarré (evt. tilbagevendende) Vægttab Død Tid i forhold til smittetidspunkt

27. % 50 40 30 20 10 Alder (år) 4 5 3 6 2 % 100 4 test /år 80 2 test /år 60 1 test /år 40 20 Alder (år) 4 5 3 6 2 Test-egenskaber- sandsynlighed for at påvise inficerede og infektiøse dyr Sandsynlighed for at påvise inficerede dyr med en given alder Sandsynlighed for at påvise dyr, der udskiller MAP-bakterier i “test-periode” “Test-periode”: 3 mdr. v. 4 årlige test; 6 mdr. v. 2 årlige test; 12 mdr. v. 1 årlig test Omfatter “Røde” og “Gule” køer

28. ”Nogle” typer køer specielt smitte-farlige & m. ydelsestab ”Alle” reagerende køer smittede ”Pos” ”Tvivl” ”Neg” Enkelte reagenter kan være falske Negative køer IKKE smitte-farlige - men kan være SMITTEDE Ko-typer i praksis

29. Antistof-profiler - summarisk

30. Laktationskurver – 1. kalvskøer- Dansk Holstein Forskelle (basis = 8532 kg/EKM): Rød vs. Grøn: -1046 kg EKM /305 dage (-12,3%) Grå vs. Grøn: -1072 kg EKM /305 dage (-12,5%)

31. Laktationskurver – 2. kalvskøer- Dansk Holstein Forskelle (basis=10072 kg /EKM): Rød vs. Grøn: -1035 kg EKM /305 dage (-10,3%) Grå vs. Grøn: -1126 kg EKM /305 dage (-11,2%)

32. Smitteudskillelse baseret på ELISA1. kalvskøer – 10-80 d.e.k.

33. Smitteudskillelse baseret på ELISA3. kalvskøer >300 d.e.k.

34. NPV: Ældre vs. Unge-udpegning af råmælksbank-kandidater 1. Kalvskøer tidlig laktation Højere NPV for ældre køer => ældre negative dyr bedst til råmælksbank 3. Kalvskøer sen laktation

35. Test-dato “ParaTB Mælkefodringsliste”

36. Forventet ydelse – baseret på “Inf.grp. 0”-køer Optælling af køer m. forventet ydelsestab Optælling af køer m. forventet ydelsestab Opgørelse over ydelsestab- baseret på opdeling i ko-typer

37. Opdelt på Inf-grp. Manuel vurdering af “sværhedsgrad” ParaTB Antistofmålinger

38. ParaTB - Udryddelse (?)-Udvikling 1999-2005 • Tiltag, 1999-2000 • ELISA-testet x 4 årligt • Hård udsætning af ELISA+ (Indkøb nødvendigt) • Kælvningsområde flyttet (var klods op ad småkalve) • Mælkepulver efter råmælk • Videoovervågning af kælvninger (hurtig fjernelse af kalv) 1999 84 køer us. m. ELISA 20 test-positive (24%) Kun et indkøbt dyr (7 år) ved 1. us. i jan. 1999. Dette dyr var test-positivt 2005 60 køer us. m. ELISA. Heraf 19 indkøbte dyr. To køer var test-positive (3%) Et indkøbt dyr (4 år) test-positiv En ældre ko (6 år, født 9. marts 1999) var test-positiv