Temamøde om ADHD

1. Temamøde om ADHD Jobcenter Køge 3. November 2011 Tine Hedegaard, ADHD-foreningen

2. Min baggrund • Cand.mag. • Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen siden 2007 • Projekt VoksenADHD (2007-2010), projektleder på Navigatørkorpset • Projektleder på ADHD-foreningens forældretræningsprojekt (2010-2011) • Faglig konsulent på projektet Unge med ADHD – fastholdelse i job (2009-2011) • Projekt vedr. Uddannelse for støttepersoner til mennesker med ADHD, netværkskoordinator og redaktør af ”Håndbog for støttepersoner” (udkommer 2012) • Cafévært i ADHD Café Odense – mødested for unge og voksne med ADHD • Kontaktinformation th@adhd.dk

3. Indhold • Intro: ADHD – uddannelse og arbejde • Hvad er ADHD? • Hvordan kommer vanskelighederne til udtryk? • Pause • Kommunikation og samarbejde • Støttemuligheder

4. ADHD og uddannelse • Studier har vist, at i sammenligning med andre på samme alder havde voksne med ADHD i gennemsnit 2-3 års kortere uddannelser, og de havde jobs, som var socialt lavere rangerende (Søren Dalsgaard, ”Et liv i kaos”, 2007) • En amerikansk undersøgelse har vist, at det kun var lykkedes 32% af de unge med ADHD at færdiggøre highschool, mens det var lykkedes for alle i kontrolgruppen (Barkley et al., 2006)

5. ADHD og arbejde • Det er svært for mange unge med ADHD at fastholde et job • I en amerikansk undersøgelse havde 55% af de voksne med ADHD oplevet at blive fyret mod 23% i kontrolgruppen. Til gengæld havde de også været i stand til at skaffe sig dobbelt så mange job (Barkley, 2006) • Meget tyder på, at en stor del af de voksne med ADHD modtager en eller anden form for overførselsindkomst (ADHD-foreningens ”Flyverprojekt” 2003-2005. Samme tendens viser en undersøgelse foretaget af Center for Ligebehandling af Handicappede i 2006)

6. HVAD ER ADHD? Attention = opmærksomhed Deficit = underskud Hyperactivity = hyperaktivitet Disorder = forstyrrelse

7. Kernesymptomerne ADHD påvirker hjernens evne til at regulere: • Opmærksomhed • Aktivitetsniveau (for højt eller for lavt) • Impulskontrol - i varierende grad

8. Forskellige typer • ADHD - med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse (”ADD”) • ADHD - med overvejende hyperaktivitet og impulsivitet • ADHD - med såvel opmærksomhedsforstyrrelse som hyperaktivitet og impulsivitet

9. Forskel på ADHD hos mænd og kvinder ? • ADHD kommer ofte anderledes til udtryk hos piger og kvinder end hos drenge og mænd – men ikke altid! • Mange piger har de samme opmærksomhedsproblemer, som drenge, men ofte ikke samme grad af hyperaktivitet og impulsivitet • Det kan være sværere at opdage ADHD hos piger, og deres problemer tillægges ofte andre årsager som fx dårlig opdragelse, dovenskab og manglende evner

10. Årsager til ADHD Flere faktorer spiller formentlig ind på såvel udviklingen som forløbet: • Tvillingestudier tilskriver genetiske faktorer omkring 80 % af årsagsforklaringen • Meget tyder på, at ADHD skyldes en biologisk forstyrrelse i de dele af hjernen, der bl.a. styrer impulser, og som sørger for, at vi kan tage initiativer, planlægge, overskue og gennemføre handlinger • Påvirkning af hjernen før, under og efter fødslen kan spille en rolle for udvikling af symptomer, som helt eller delvist opfylder kriterierne for ADHD-diagnosen • Intet tyder på, at ADHD alene skyldes psykosociale forhold, men betingelserne i omgivelserne påvirker i nogen grad, hvordan symptomerne kommer til udtryk

11. Hvor mange har ADHD? Hyppigheden af ADHD er undersøgt i flere epidemiologiske undersøgelser, især i USA: • 2 - 4 (4,7)1 % af den voksne befolkning • 100 – 200.000 voksne mennesker i Danmark • Kessler, R.C.et al.: The Prevalence and Correlates of Adult ADHD in the United States: Results from The National Comorbidity Survey Replication, American Journal of Psychiatry, 2006

12. Er hyppigheden stigende? Mulige årsager til at flere diagnosticeres: • Mere viden om og øget fokus på tilstanden – også hos voksne • Bedre diagnostiske redskaber • Aftabuisering af psykiatrien • Ændrede krav i samfundet (bl.a. skole, uddannelse og erhvervsliv) • Flere for tidligt fødte børn overlever • Andet fx miljøpåvirkninger??

13. Øget risiko for komorbiditet • Adfærdsproblemer – en del med regulær adfærdsforstyrrelse • Angsttilstand • Depression • Tourettes syndrom • Aspergers Syndrom/autisme evt. med OCD • Læsevanskeligheder, ordblindhed og indlæringsvanskeligheder • Personlighedsforstyrrelse 75 - 80 % har mindst én tillægsdiagnose, ca. 60 % har mindst to fx:

14. ADHD og misbrug • Unge og voksne med ADHD har en højere risiko for udvikling af såvel stof- som alkoholmisbrug • Unge med ADHD, som ikke får stillet en diagnose og kommer i behandling, risikerer at ende i misbrug, fordi de oplever, at de fungerer bedre i samfundet, når de selvmedicinerer sig med forskellige stoffer • En stor undersøgelse fra 2003 dokumenterer, at medicin mod ADHD halverede risikoen for senere udvikling af misbrug. Effekten er størst hos unge, med en næsten 6 gange højere risiko for udvikling af misbrug blandt ubehandlede.

15. Hvad betyder en diagnose for mennesker med ADHD? • Mulighed for at søge viden og få større selvforståelse • Mulighed for bedre forståelse og støtte fra både det professionelle og det private netværket • Mulighed for behandling og at indlære nye færdigheder • Bedre mulighed for at få relevant kompensation Lene Buchvardt, ADHD-foreningen

16. Nye færdigheder skal indlæres ”Før jeg fik ADHD-diagnosen var jeg sikker på, at jeg var dum og uduelig, men diagnosen gav mig en ”knage” at hænge det op på, og jeg fandt ud af, at jeg ikke var dum. Med medicinen fik jeg klart overblik og ro, og så fik jeg mod til at starte på en uddannelse. Men det er ikke nok at få et navn – en ”krykke” – man skal også lære at bruge den” Betina, 36 år, fik diagnosen som 32-årig

17. Vanskelighederne varierer fra menneske til menneske • Noget er fælles, men meget er forskelligt • ADHD præges af individuelle træk og påvirkes af, hvilke betingelser en person har igennem livet

18. Mennesker med ADHD kan også være… • Initiativrige • Igangsættere • Spontane • Kreative • Aktive • Hurtige • Engagerede • Vedholdende • Livlige – sjove • Bærer sjældent nag • Siger deres mening

19. Eksekutive funktioner Studier af både børn og voksne med ADHD peger på gennemgående vanskeligheder med eksekutive funktioner, som er: • en samlet betegnelse for de processer, der kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner • en forudsætning for at kunne tænke systematisk, planlægge, lagre og anvende tidligere erfaringer • afgørende for evnen til at tilpasse sig nye situationer

20. Problemer med organisering og planlægning Mennesker med ADHD har svært ved at • organisere og planlægge fx daglige opgaver • bevare overblikket og handle målrettet • gøre ting i den rigtige rækkefølge • gøre det færdigt, de er i gang med • tage sig sammen • holde orden Det har store konsekvenser for deres muligheder for at få hverdagen til at fungere, styre økonomien, gennemføre en uddannelse, overskue og planlægge arbejdsopgaver, overholde deadlines etc.

21. Mangler overblik Hvis jeg skal prøve at give et billede af min hverdag, sådan i forhold til andres hverdag, så oplever jeg det lidt, som om jeg står nede i en labyrint, hvor jeg står i midten. Der er ligesom vægge rundt omkring mig, og jeg kan ikke se andet end lige der, hvor jeg står. Og så skal jeg prøve at finde vejen igennem labyrinten for at nå mit mål, som er at fuldføre hverdagen. Hvor normale mennesker, de har måske også den labyrint, men så ser de den bare ovenfra, så for dem er det meget nemmere at nå igennem den labyrint” (ung mand med ADHD på filmen ”Et liv i kaos”).

22. Udmattes hurtigere end andre • Mennesker med ADHD kan have vanskeligheder med at automatisere handlinger, som for andre hurtigt bliver rutiner • De skal bruge mange ressourcer på at koncentrere sig for at fungere så godt som muligt • Derfor udmattes de hurtigere end andre • De kan fungere meget forskelligt fra dag til dag

23. ADHD og stress • Mennesker med ADHD bruger megen energi på at manøvrere og er derfor konstant i ”alarmberedskab” • Der opstår meget hurtigt en følelse af kaos eller katastrofe • Mennesker med ADHD oplever det selv som fortvivlelse – en følelse af at mislykkes

24. Opmærksomhed Mennesker med ADHD har svært ved at filtrere uvedkommende indtryk fra, og de bliver let afledt af alt, hvad der forgår omkring dem. Opmærksomhed fokuseres

25. ADHD – opmærksomhed afledes

26. Vedholdende opmærksomhed Mennesker med ADHD har ofte svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. De kan være hurtige til at klare de første opgaver, men lige så snart opgaverne bliver rutineprægede, kan de ikke bevare energien. Det bevirker, at de sætter en masse ting i gang, som de har svært ved at fuldføre

27. Dårlig tidsfornemmelse • Mennesker med ADHD har dårlig tidsfornemmelse og svigtende tidsregulering i alle livets forhold • De kan godt aflæse klokken, men har svært ved at overskue og vurdere, hvor lang tid en aktivitet vil tage • Derfor kommer de ofte for sent, bliver ikke færdige med opgaver til tiden etc.

28. Unge med ADHD kan være en særlig sårbar gruppe • De har ofte en problemfyldt institutions- og skoletid bag sig • De mangler færdigheder, som andre unge har erhvervet • Mange har lavt selvværd, ringe selvtillid og tro på fremtiden • De modnes ofte senere end andre • De kan have svært ved at begå sig socialt blandt ’almindelige’ unge • De føler skyld og skam over ikke at leve op til forventningerne • Mange er præget af mistillid til omgivelserne • Evt. tristhed eller en regulær depression Lene Buchvardt, ADHD-foreningen

29. De kan have behov for • Anerkendelse og forståelse fra omgivelserne • Motivation • Selvforståelse og redskaber til at takle vanskelighederne • Rådgivning og vejledning i at vælge fx en egnet uddannelse • En overskuelig handleplan med realistiske mål og delmål • Tæt opfølgning og jævnlige evalueringer • Forskellige støtteforanstaltninger i hjem, under uddannelse og på arbejdsmarkedet

30. Kommunikation og samarbejde Mennesker med ADHD forstår, opfatter og fortolker på en anden måde end andre De er ikke automatiserede i kommunikation og samarbejde, og de har ofte brug for, at omgivelserne kompenserer

31. Almindelige samværsformer ogkommunikation kan voldevanskeligheder fordi det forudsætter, at man • kan fastholde sin opmærksomhed, si og sortere og finde det væsentlige • har en god sprogforståelse og gode kognitive evner • er i stand til at opfatte og forstå sociale og følelsesmæssige signaler • kan hæmme sine impulser • kan sætte sig ind i, hvad andre tænker, føler og mener Kan man ikke det, har man brug for, at omgivelserne kompenserer

32. Samarbejdsbaseret Problemløsning En anderledes metode til at takle og hjælpe børn med adfærdsproblemer. Metoden er udviklet på baggrund af mange års forskning og praktisk Erfaring af Ross W. Greene, psykolog, ph.d., Harvard Medical School Ross Greene tager udgangspunkt i: Mennesker gør det godt, hvis de kan, hvis de ikke kan må vi finde ud af, hvad der kommer i vejen for dem og hjælpe I modsætning til: Mennesker gør det godt hvis de vil, hvis de ikke vil, må vi få dem til at ville (motivere dem, belønning og straf)

33. Det handler ikke om manglende vilje, det handler om manglende færdigheder Vi må prøve at forstå, hvad der kommer i vejen for den enkelte Det, der virker for andre mennesker, virker ofte ikke for mennesker med ADHD Der er brug for en anden tilgang

34. Vanskelighederne kommer til udtryk i mødet med omgivelserne Når vi kender den enkeltes funktionsniveau, kan vi tilpasse vore forventninger og de krav, vi stiller Krav skal forstås i bred forstand, altså ikke kun de direkte krav vi stiller, men også de implicitte krav, der ligger i situationer, kommunikation og aktiviteter.

35. Vi kan bruge vores overblik til at holde den røde tråd og skabe • forudsigelighed • tydelighed • struktur • ro • orden Vi kan skabe overskuelighed

36. De 9 H’er • Hvad skal jeg lave? (indhold) • Hvorfor skal jeg lave det? (mening) • Hvordan skal jeg lave det? (metode) • Hvor skal jeg lave det? (placering) • Hvornår skal jeg lave det? (tidspunkt) • Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont) • Hvem skal jeg lave det sammen med?(personer) • Hvor meget skal jeg lave?(mængde) • Hvad skal jeg lave bagefter?

37. Den gode samtale • Send en kort og konkret dagsorden før mødet • Fremhæv det vigtigste med en tekstmarker • Sæt god tid af til samtalen – indlæg evt. pause(r) • Opfordr den unge til at tage en bisidder med • Reserver et roligt rum eller hold mødet i den unges hjem • Send en påmindelse inden mødet

38. Den gode samtale • Undgå store og åbne spørgsmål fx ”Hvordan går det i hverdagen?” • Spørg konkret, skræl sproget for overflødigt indhold • Giv tydelige beskeder – sig hvad de skal i stedet for, hvad de ikke skal • Giv få overskuelige valgmuligheder • Undgå at springe unødigt i samtalen - Gør én ting færdig ad gangen • Visualiser gerne det, I snakker om

39. Den gode samtale • Undlad ironi og sarkasme • Vær tydelig, undlad vage ord som ’måske’ eller ’senere’ • Brug klare deadlines og sørg for, at der ikke er løse ender • Hjælp med at konkretisere ønsker og sætte realistiske mål • Spørg om borgerens opfattelse af det, I aftaler • Summér op – aftaler og gensidige forventninger • Skriv aftaler ned, fordi ord forsvinder

40. Hvad går godt? Vækstmodellen - vejen til den gode samtale Udfordringer Muligheder Aftaler Det bedste ved samtalen Vækstmodellen (2009): Marianne Grønbæk & Henrik Pors

41. Man skal erkende problemet,før man kan løse det • Vi skal selvfølgelig se på den enkeltes ressourcer, men vi skal også se på vanskelighederne • At erkende vanskelighederne er også at erkende mennesket med ADHD • Det er ofte en lettelse for mennesker med ADHD, at nogen forstår deres vanskeligheder

42. Dialogguiden www.mapa.dk

43. Kravtilpasning Hvis vi kan tilpasse kravene, så de passer til den unges funktionsniveau og aktuelle overskud, så øges muligheden for succes og risikoen for problemskabende adfærd reduceres

44. Struktur Mennesker med ADHD kan have svært ved at se strukturen for sig, og de bruger en masse energi på at tage beslutninger hele tiden, eller de bliver overvældet og slået ud af de krav om stillingtagen eller handling, som de hele tiden konfronteres med. De kommer som en konsekvens af deres vanskeligheder ofte til at skabe kaos i deres omgivelser, samtidig med at de trives bedst med ro, orden og forudsigelighed

45. Kravtilpasning via struktur Struktur er med til at give tilværelsen og hverdagen rammer Mennesker med ADHD kan have behov for hjælp til at skabe struktur i hjemmet, under uddannelsen eller på jobbet • Hjælp til at etablere faste rytmer og rutiner • Hjælp til at få lavet dagsplaner • Hjælp til at lave konkrete planer for aktiviteter og opgaver og til at prioritere dem

46. Mennesker med ADHD er ofte visuelle tænkere Visualisering • er med til at afhjælpe problemer i forhold til arbejdshukommelsen og risikoen for at blive afledt • sparer mange ord og diskussioner • gør det muligt for mennesker med ADHD at frigive hjernemæssig energi til læring, arbejdsopgaver og daglige opgaver i hjemmet • kan være i skrift eller billeder

47. Mange opgaver kan forekomme uoverskuelige Feje gulvet Tørre borde af Lave kaffe Vaske gulv Smøre mad Hente brød Dække bord

48. Med lidt hjælp til at sætte dem i system, kan de blive overkommelige Hente brød Lave kaffe Smøre mad Dække bord Tørre borde af Feje gulvet Vaske gulv

49. Uddannelse og job • Afdæk ressourcer og vanskeligheder • Screen virksomheden eller uddannelsesinstitutionen for at vurdere, om stedet er egnet – eller om forholdene kan tilpasses den unge med ADHD’s funktionsniveau • Iværksæt evt. relevante støtteforanstaltninger • Følg tæt op

50. Screening af virksomheden • Screen virksomheden eller uddannelsesinstitutionen • for at vurdere, om stedet er egnet – eller om • forholdene kan tilpasses den unges funktionsniveau