1 / 23

Indledning

Zoneringsprojekt – lerjorder. Hvordan kan vi bruge projektets resultater i praksis til beskyttelse af jord og grundvand?. Bo Vangsø Iversen (DJF), Erik Nygaard (GEUS), Peter van der Keur (GEUS), Mogen H. Greve (DJF), Mette Balslev Greve (DJF). Indledning. Baggrund

veta
Download Presentation

Indledning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Zoneringsprojekt – lerjorder. Hvordan kan vi bruge projektets resultater i praksis til beskyttelse af jord og grundvand? Bo Vangsø Iversen (DJF), Erik Nygaard (GEUS), Peter van der Keur (GEUS), Mogen H. Greve (DJF), Mette Balslev Greve (DJF)

  2. Indledning • Baggrund • Manglende vidensgrundlag til kortlægning af følsomheden overfor udvaskning af pesticid • KUPA (Koncept for udpegning af pesticidfølsomme arealer) • KUPA-sand (2000-2004) • KUPA-ler (2005-2008)

  3. Indledning • KUPA-sand • Er det muligt at etablere et vidensgrundlag vedrørende risikoen for udvaskning af pesticider på sandede jorde? • Mulighed for at zonere på dette grundlag?

  4. Indledning • Resultater KUPA-sand • Særligt følsomme arealer • Mere følsomme end den mest følsomme mark i VAP

  5. Indledning • Resultater KUPA-sand • Proximale hedesletter mest følsomme Ler > 10%

  6. Metode • KUPA-ler • Vil det metodisk ville være muligt at etablere et analogt vidensgrundlag for lerjorde? • Forskel mellem sand- og lerjorde:

  7. Metode • Sandjorde • Pesticid ud af rodzonen går videre til grundvandet • Lerjorde • Stor del af pesticid vil gå til dræn • Resten til grundvand

  8. Metode • Krav til koncept • Kunne beskrive forholdene • I rodzonen • Fra rodzonen ned til grundvandsmagasinet

  9. Metode • Ikke praktisk muligt at få et arealdækkende datagrundlag af forholdene i dybden • Fokus på udvaskningsprocesser i rodzonen

  10. Metode • Udvaskning fra rodzonen • Bioaktive zone • Væsentlige nedbrydning af pesticider • Estimere hydrauliske parametre • Modelsimulere udvaskningen (MACRO) • Parløb med EU-forskningsprojekt (FOOTPRINT)

  11. Metode Pesticide application data • FOOTPRINT • Dominerende kilder og strømningsveje • Estimering af pesticidkoncentration i grundvand • FOOTPRINT Soil Types (FST) • Beskriver vandet strømningsveje samt potentiale for pesticidnedbrydning Koc, DT50, dose, date Model parameters MACRO & PRZM

  12. Metode • FOOTPRINT Soil Types • Standardiserede MACRO-simuleringer • Tekstur • Randbetingelser (e.g. vandspejl) • Afgrødetype • Stof • Hydrauliske parametre • Nedbør (25-års tidsserie) • etc.

  13. Resultater • Udpegning af FST i Danmark • Datagrundlag: • Jordartskort • Nyt jordbundskort (250 m/500 m) • Lavbundstema Jorde i DK >10% ler i øverste meter

  14. Resultater • Udpegning af FST i Danmark • 71 forskellige FST • 3 udgør overvejende del af lerbundsarealerne

  15. Resultater • FOOTPRINT-konceptet er en mulig fremgangsmåde for zonering i Denmark • men konceptet udnytter ikke godt nok detaljeringsgraden i danske data • Mulig underinddeling af FST • I forhold til hydrauliske egenskaber

  16. Resultater • Udvikling af pedotransferfunktioner til bestemmelse af jordens hydrauliske egenskaber • Prædiktorer • 4 teksturklasser • Organisk stof • Volumenvægt • Dybde’

  17. Resultater • Nærmættet hydraulisk ledningsevne for FST 64 • Maksimale hydrauliske ledningsevne i jordmatricen • Lav nærmættet hydrauliske ledningsevne = stor risiko for makroporestrømning

  18. Resultater • Undersøge muligheden for zonering indenfor de enkelte FST • Udvaskning til 2 m dybde • Supplerende simuleringer med 5 forskellige modelstoffer (nedbrydningstid og bindingskapacitet) • 2 afgrøder (vårbyg og vinterrug) • 25-årig klimaserie

  19. Resultater • Undersøge muligheden for zonering indenfor de enkelte FST • Eksempel: FST 64 • Størst udvaskning blandt de dominerende lerjordsområder • Variation af nærmættet hydraulisk ledningsevne • Median og 1-%-kvartilen • Relativ skala sandede lerede

  20. Resultater • Zoneringsmulighed? • Sammenligning med VAP • Silstrup og Fårdrup • Udvaskning fra 2 m’s dybde Silstrup området Lavere Kh Fårdrup området Højere Kh

  21. Resultater log(Ksat) [m/s] • Hydrauliske parametre i dybden • Bund af rodzone til redoxgrænsen • Slug test-målinger (Ksat) • Udvikling af pedotransferfunktion • Input parametre: • ler+silt, finsand og mellemsand • Repræsentativt datasæt mangler prædikteret målt

  22. Konklusion • Zonering af Danmark muligt vha. europæisk koncept • Baseret på nyt jordbundskort • Yderligere underinddeling nødvendigt • Udvaskning ud af rodzonen • Inddrage variationen indenfor FST-områderne (herunder hydrauliske parametre) • Udvaskning fra rodzonen til grundvandet • Mulighed for karakterisering af hydrauliske parametre til redoxgrænsen

  23. Perspektivering • Sammenligning med moniteringsdata • Undgå data fra punktkildeforurening • Er simulering til 2 m’s dybde tilstrækkelig? • Inddrage data i dybden?

More Related