Finanskrise og beskæftigelse

1. Finanskrise og beskæftigelse Professor Bent Greve 12. Maj 2009

2. Hvad ved vi – et par kendsgerninger • Ledighed er stadig lav i international sammenligning – 3.2 % i marts • I marts 2009 ialt 82000 ledige – og forventning om fortsat stigning • Tallet er fuldtidsledige – stadig bevægelser ind og ud af arbejdsmarkedet • Ledighedsprocent højest for de 25-29 årige, for mænd, i Nordjylland og på Bornholm

3. Transition på arbejdsmarkeder • Bevægelser ind og ud af arbejdsmarkedet rammevilkår i den danske model • Overgangene mellem forskellige jobs er derfor vigtig • Overgang mellem aktivering og job er også central • Overgang uddannelse – job centralt

4. Indikatorer på bevægelse Antal nyopslåede stillinger Marts, 2005 16743 Marts, 2006 26224 Marts, 2007 29755 Marts, 2008 24084 September, 2008 18892 Januar, 2009 15657 Februar, 2009 13673 Marts, 2009 15095

5. Søger ledige opslåede job? Hvorfor søger de ledige ikke blot disse job? Nogle gør naturligvis, men får dem ikke fordi: • Forskel i kvalifikationer og krav til job • Geografisk, faglig, erhvervsmæssig match ofte ikke god Samtidig er der en række jobs, der ikke slås op

6. Det rummelige arbejdsmarked • Fastholde beskæftigede • Integrere personer uden beskæftigelse, • Forebygge ulykker og nedslidning.

7. Virksomhedernes rolle • Opkvalificere medarbejdere så de er “employable” • Ansætte personer som er på kanten af arbejdsmarkedet –bidrage til integration • Omplacere og til stadighed sikre, at medarbejdere kan udfylde deres job – uden at blive nedslidt • Tænke i fysiske rammer for beskæftigelse Men der er samtidig en bundlinie som skal sikres

8. Virksomhedernes sociale ansvar • Ja, men ofte er det især for insiderne – men alligevel skal virksomheder med dette mål kontaktes – og ofte lettere større virksomheder • Klargøre for virksomhederne offentlige støttemuligheder for at ansætte personer uden fuld erhvervskompetence

9. Forventninger og krav – idag og i morgen • Se indgang til arbejdsmarkedet eller bevægelse mod arbejdsmarkedet som en lang proces – nogen når måske aldrig hen til kærnen, men kan godt bidrage alligevel og måske være i udkanten af arbejdsmarkedet permanent • Samtidig klarere fokus på, at arbejdsmarkederne er forskellige • Brug for regionalt og lokalt forskelligt fokus afhængig af virksomheder, uddannelsesniveau, ledighedsperiode m.v.

10. Virker aktivering – og hvad virker? • Jobtræning i private virksomheder har størst effekt • Uddannelse har – især på længere sigt positive virkninger • Virksomhedspraktik er gennemgående positivt – men ikke altid tilstrækkeligt

11. Privat løntilskud virker bedst • I 2005 kom eksempelvis ca. 4 ud af 10 i mere varig beskæftigelse efter offentligt løntilskud • Det må overvejes om det derfor skal bruges mere, men Dødvægtstab Substitution Konjunktur spiller også en rolle

12. Selvforsørgelsesgrad – illustrerer hvor vanskeligt for nogen • Ikke-arbejdsmarkedsparate – (4 og 5) 6 måneder efter aktivering: 1.Kvartal 2007 9.4 1.Kvartal 2008 8,5 Det vil sige, det er vanskeligt – og forventninger må ikke være for høje – samtidig med, at de ledige skal gives muligheder

13. Arbejdsmarkedets fremtidige krav og udvikling – uanset krise • Stadigt færre jobs til u-faglærte • Krav om grundlæggende faglige kompetencer, men også om konstant udvikling heraf • Personlige kompetencer bliver på en række områder vigtige – sociale, kommunikative, samarbejde • Behov for at se på hele kompetencekompasset • Problem at kommuner ikke er tilstrækkeligt udviklingsorienteret og fremadretted med resourceprofil

14. Samarbejde andre aktører? • Tidlig – men ikke for tidlig indsats vigtig • Åbenhed og anvendelse af forskellige aktører til forskellige tilbud – tilbud skal også for den enkelte opleves positivt samtidig med krav • Finde områder og aktører som kan se behovet for at ansætte nu især i jobtræning med offentlig støtte – demografisk, erhvervsmæssig uddannelse

15. Områder for nye job? • Service i bred forstand – jvf. at selv i krisen har vi brug for mad og underholdning og mange er ikke berørt • Turisme i Storkøbenhavnske område • Offentlig sektor – politi, sundhed, folkeskole m.v. – tænke hvor aflaste kærnemedarbejdere

16. Muligheder? • Sikre klarhed over og systematisk viden om såvel formelle som ikke-formelle kompetencer – få dem beskrevet og systematiseret – kan hjælpe i kompetenceafklaring – og jobsøgning • Anvend løntilskud hvor muligt – sikre, at der bliver træning/erhvervserfaring • Virksomhedspraktik • Men også få afklaret om arbejdsmarkedet er stedet for den enkelte • Klargøre barriererne for den enkelte

17. Muligheder? • Sæt klare og overkommelige mål • Kontaktforløb og mentorordninger • Skræddersyede forløb i aftale med virksomheder • Overveje om deltagelse i foreninger m.v. kunne være et bidrag • Sundhed – og læring om sundhed? • Viden om arbejdspladskultur? • Samarbejde folkeoplysning om eksempelvis sprogundervisning, ordblinde, IT