Workshop for implementeringsagenter

1. Workshop for implementeringsagenter Forskningsmetoder Eksempler på forskningsområder: kvalitative og kvantitative Spørgsmål og diskussion Ingrid Egerod cand.cur ph.d. Ingrid Egerod

2. Accelererede forløb • Effekten af accelererede forløb • Fx kvantitative ”før-og-efter” undersøgelser for at belyse effekten af accelererede forløb • Betydningen af accelererede forløb • Fx kvalitative interviewundersøgelser for at belyse patienters oplevelser Ingrid Egerod

3. Effekten af accelererede forløb • Sammenligning af rekonvalescens ved konventionel vs. accelereret kolonkirurgi (Jakobsen DH, Sonne E, Andreasen J, Kehlet H. Convalescence after colonic surgery with fast-track vs. conventional care. Colorectal Disease,8,683–687.) Ingrid Egerod

4. Betydningen af accelererede forløb • Fokusgruppeinterview med patienter efter konventionel kolonresektion • Fokusgruppeinterview med patienter efter accelereret kolonresektion • Data skal analyseres af to studerende der skriver speciale til cand.scient.san. Ingrid Egerod

5. Hofte- og knæalloplastik • Spørgeskemaundersøgelse blev gennemført af sygeplejersker i 2005 (konventionelt forløb) og 2006 (accelereret forløb) • Bearbejdning af data i skriftligt projekt under cand.scient.san. Studiet. • Artikel undervejs: Patienttilfredshed med indførelse af det accelererede patientforløb ved hofte- og knæalloplastik operation Ingrid Egerod

6. Forskningskompetence • Evidenskursus (UCSF) • Forskerkursus (UCSF) • Masteruddannelsen • Kandidatuddannelsen • Ph.d.-uddannelsen Ingrid Egerod

7. Forskning Hvad er forskellen på forskning og udviklingsarbejde? Ingrid Egerod

8. Forskning Grundforskning  Anvendelsesforskning  Udviklingsarbejde  Produkt/proces Denne lineære opfattelse opblødes af Donald Stokes (Egerod I, Collin F. Forskning og videnskabsteori. I: Egerod I (red.). Dokumentation og kvalitetsudvikling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck; 2007) Ingrid Egerod

9. Faser i forskningsprocessen BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?) DESIGNFASEN (hvordan vil jeg undersøge det?) EMPIRISKE FASE (hvordan gennemføres det?) ANALYTISKE FASE (hvordan fortolkes det?) DISSEMINATIONSFASE (hvordan udbredes det?) (Polit DF, Beck CT. Nursing Research. Principles and Methods. 7th Edition. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins, 2004, p. 48) Ingrid Egerod

10. BEGREBSFASEN • Problemstilling • Litteraturgennemgang • Teoretisk ramme • Hypoteser • Formål Ingrid Egerod

11. BEGREBSFASEN Problemstilling • Arbejdstitel • Udvikling af forskningsspørgsmål • Baggrund inkl. internationale og danske litteraturfund • Teoretisk ramme, hvis relevant • Afgrænsning af projektet • Problemformulering • Opstilling af hypoteser, hvis relevant Ingrid Egerod

12. Litteraturgennemgang Litteratursøgningsmetoder, f.eks. Kædesøgning (snowball) Søgeord (keywords, f.eks. smerter eller pain) Andet (tale med eksperter) Databaser (hvilke databaser søgt) Tidsrum (hvilke årstal søgt) Tidsskrifter (hvilke tidsskrifter søgt) Litteratur (hvilken fundet og hvilken anvendt) BEGREBSFASEN Ingrid Egerod

13. BEGREBSFASEN Litteraturgennemgang Ingrid Egerod

14. BEGREBSFASEN Ingrid Egerod

15. BEGREBSFASEN Ingrid Egerod

16. Opstilling af hypoteser (teser, propositions) Forskningsspørgsmål BEGREBSFASEN Ingrid Egerod

17. Overordnet forskningsdesign eller forskningsstrategi: Eksplorativt design: Udforskende – man ved lidt Deskriptivt design: Beskrivende – man ved noget mere Komparativt design: Sammenlignende – man ved noget Eksperimentelt design: Forsøg – man ved en del Kvasieksperimentelt design: Et eksperiment uden randomisering eller kontrolgruppe DESIGNFASEN Ingrid Egerod

18. Overordnet forskningsdesign eller forskningsstrategi: Beskrivende design: Rundspørge, survey, tælling Forklarende design: Eksperiment Forstående design: Case study Handlingsrettede design: Aktionsforskning DESIGNFASEN Ingrid Egerod

19. Former for forskningsdesign Prospektivt design: Data indsamles fra undersøgelsens begyndelse og fremover (indsamlingsretning). Eller data indsamles fra årsag (rygning) til manifestation (kræft) (associationsretning). Retrospektivt design: Data indsamles fra et tidspunkt inden undersøgelsens begyndelse (indsamlingsretning). Eller fra manifestation (kræft) til årsag (rygning) (associationsretning). Kvalitativt design Bevidst udvælgelse af deltagere Forskerens forforståelse klargøres Kvantitativt design Randomisering af deltagere Undgå forsker-bias DESIGNFASEN Ingrid Egerod

20. Former for forskningsdesign Tværsnitsundersøgelse: Dataindsamling på samme tidspunkt Longitudinalundersøgelse: Dataindsamling over tid Kohorteundersøgelser: En gruppe følges over tid og man ser hvem bliver syg (f.eks. Danske sygeplejersker over 45 fra 1985) Case kontrol studier: Man undersøger en gruppe syge og søger årsagen Followup studier: Gentagelse af undersøgelse på et senere tidspunkt for at se udviklingen Randomiseret undersøgelse: Udvælgelse (selektion) udfra et tilfældighedsprincip Kontrolleret undersøgelse: Undersøgelsesgruppe og kontrolgruppe DESIGNFASEN Ingrid Egerod

21. Metodeovervejelser Den bedste forskningsmetode til at belyse problemstillingen vælges: Spørgeskema Interview Observation Video Analyse af dokumenter Historisk kildeanalyse Fysiologiske målinger Registreringer DESIGNFASEN Ingrid Egerod

22. Triangulering Metodetriangulering: F.eks. kombinere observation og interview Kildetriangulering: F.eks. udspørge både læger og sygeplejersker, eller både kvinder og mænd Forskertriangulering: Fordele: flere forskere kan udføre dataindsamling, krydsvalidere data og fortolke kvalitative data. Ulemper: flere forskere kan føre til interobservatørvariation Teoritriangulering: Flere teorier anvendes til at belyse samme emne DESIGNFASEN Ingrid Egerod

23. Dataindsamlingsstrategier Fremgangsmåde for dataindsamling Hvem skal indhente data? Hvem er gatekeeper? Sikring af datakvalitet Hvordan undgås systematiske fejl og interobservatørvariation? EMPIRISKE FASE Ingrid Egerod

24. Udvælgelsesstrategier (selektion) Deltagere: population (undersøgelses- og kontrolgruppe) informanter (interview) aktører (observation) respondenter (spørgeskema). Inklusionskriterier: Deltagere der indgår Eksklusionskriterier: Deltagere der ikke indgår EMPIRISKE FASE Ingrid Egerod

25. Strategier for dataanalyse Indtastning på regneark Beskrivende statistik Analytisk statistik Parametrisk statistik Transskription af interview Naiv læsning, tematisering Grounded Theory, konstant sammenligning Hermeneutisk fortolkning Fænomenologisk fortolkning Fortolkning af data ANALYTISKE FASE Ingrid Egerod

26. Frafaldsanalyse F.eks. Astma Trial Profile ANALYTISKE FASE Ingrid Egerod

27. Strategier til at øge eller sikre datakvaliteten Kende og afværge bias (kvantitativ undersøgelse) Kende og redegøre for forforståelse (kvalitativ undersøgelse) Beskrive forskerens position (kvalitativ undersøgelse) Undgå tilfældige og systematiske fejl (kvantitativ undersøgelse) Stringens – konsekvent gennemførelse af planen Validitet – gyldighed (måle det man ønsker at måle) Reliabilitet – pålidelighed (måle præcist) ANALYTISKE FASE Ingrid Egerod

28. Strategier til at beskytte undersøgelsespersoner/deltagere Bevare anonymitet eller sløre identitet Beskytte fortrolige oplysninger Give mundtlig og skriftlig information til deltagere Anmeldelse til de Videnskabsetiske komitéer Anmeldelse til Datatilsynet Anmeldelse til Sundhedsstyrelsen Tilladelse fra undersøgelsesstedet (ledelsen) ETISKE OVERVEJELSER Ingrid Egerod

29. Fondsansøgninger Følgebrev Projektbeskrivelse Eget CV med publikationsliste, kurser og tidligere ansættelser Anbefalinger fra primære vejledere og deres CV’er Budget for forsker, medarbejder, apparatur, sekretær Accept fra ledelsen, hvor projektet påtænkes gennemført Godkendelse fra Videnskabsetisk Komité Datatilsynets bekræftelse ØKONOMISKE OVERVEJELSER Ingrid Egerod

30. Projektforløbet skitseres, tidsplan TIDSMÆSSIGE OVERVEJELSER Ingrid Egerod

31. Kritik af egne fund Var de valgte metoder de rette? Blev undersøgelsen udført optimalt? Ville man gøre noget anderledes næste gang? KVALITETSMÆSSIGE OVERVEJELSER Ingrid Egerod

32. SLUT Ingrid Egerod