Den sociologiske Kompleksitetssætning

Den sociologiske Kompleksitetssætning Et ikke-datalogisk causeri baseret på Olof Johannesson: 1966 - uden konklusion, men alt tyder på, at Pessismisten får ret. Christian Gram, 42 år senere

Udvikling af ny medicin Skrappe regler, udviklet af fagfolk gennem mange år. Mange tests i mange faser  ingen skadevirkninger ingen uønskede bivirkninger  Og derfor har vi meget få ’thalidomid-sager’ - men De fleste samfundsforhold reguleres politisk - Spekulative forhåndsundersøgelser, Høringer, Udvalgsbehandling - derefter Politiske forhandlinger, Kompromis’er,opslidende forhandlinger … ”en fast og fair udenrigspolitik” - og til sidst Beslutninger i sene nattetimer, som f.eks. - og nu en række eksempler …

1. Rapport fra Velfærdsministeriet 2007? : Fremtidens Sundhedsvæsen, 4 scenarier, deriblandt: Det efterspørgselsstyrede sundhedsvæsen - et tilbageblik år 2010 Markedsorienteringen af sundhedssektoren er - set i et tilbageblik - en logisk følge af udviklingen i 1980erne og 1990erne, og Sundhedsministeren taler om Sundhedsleverandører 2. Investeringsplaner ? Vi kan planlægge bro til mange milliarder kr. - - men ikke reparere skoler - og ikke reparere fodgængerbro til skolebørn

3. Uoverskueligt samspil af love • Formålet med Konkurrencestyrelsen: • 1.1 Økonomi og resultatopfyldelse • Konkurrencestyrelsens faglige hovedformål i 1999 var: • Konkurrencefremme • Offentlige udbud og statsstøtte • Energiprisudvalgene • Herudover var i finansloven angivet hovedformålene generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner. Berl. Tidende 11. Sept.: Nye love de sidste år  Samspil af nye regler  Banker kan skjule sig mere end før

4. Infrastruktur Berl. Tidende 11. Sept.: 9 personer, deraf 4 børn, sad fast i elevator på Nørreport st. - ringede adskillige gange, fik endelig tilkaldt reparatør - men han boede i Køge, skulle klæde om, pakke bil, køre til Kbhvn - finde parkering, hente rigtigt værktøj, og så reparere - og endelig slap de ud efter 1 time ! Lovgivere på vej ind i elevator

Bygningsreglement 2008 Introduktion 1. Administrative bestemmelser 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 3. Bygningers indretning 4. Konstruktioner 5. Brandforhold 6. Indeklima 7. Energiforbrug 8. Installationer Bilag1. Administrative bestemmelser 1.1 Generelt 1.2 Begrænsninger i reglementets anvendelsesområde 1.3 Ansøgning om byggetilladelse 1.4 Ansøgningsmateriale 1.5 Byggetilladelse 1.6 Færdigmelding og tilladelse til ibrugtagning 1.7 Byggearbejder, der skal anmeldes inden påbegyndelse 1.8 Forhåndsdialog 1.9 Byggearbejder, der kan opføres uden tilladelse og anmeldelse 1.10 Bebyggelse, der kan nedrives uden tilladelse eller anmeldelse 1.11 Forhold til anden lovgivning 1.12 Midlertidig rådighed over nabogrund 1.13 Gebyrer 1.14 Dispensation m.v. 1.15 Klage 1.16 Straf 1.17 Ikrafttræden2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 2.1 Generelt 2.2 Grundens størrelse 2.3 Afstandsforhold 2.4 Højde og etageantal 2.5 Etageareal 2.6 De ubebyggede arealer 2.7 Byggeret2.1 Generelt 2.1.1 Generelle kriterier2.6 De ubebyggede arealer 2.6.1 Bebyggelsens opholdsarealer 2.6.2 Parkeringsarealer 2.6.3 Adgangs- og tilkørselsarealer2.7 Byggeret 2.7.1 Bebyggelsesprocent 2.7.2 Etageantal og højdeforhold generelt 2.7.3 Fritliggende enfamiliehuse og 2-familiehuse 2.7.4 Sommerhuse i sommerhusområder 2.7.5 Grundens størrelse 2.7.6 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger 2.7.7 Småbygninger på højst 10 m² 2.7.8 Avls- og driftsbygninger 2.7.9 Grunde med særlig beliggenhed3. Bygningers indretning 3.1 Generelt 3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed 3.3 Boliger 3.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger 3.5 Hoteller m.v.3.2 Adgangsforhold / Tilgængelighed 3.2.1 Generelt 3.2.2 Fælles adgangsveje 3.2.3 Værn3.3 Boliger 3.3.1 Boligers indretning 3.3.2 Bade- og WC-rum 3.3.3 Dørbredder 3.3.4 Gangbredder3.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger 3.4.1 Generelt 3.4.2 Arbejdsrum 3.4.3 Spiserum 3.4.4 WC-rum 3.4.5 Baderum og omklædningsrum4. Konstruktioner 4.1 Generelt 4.2 Dimensionering af konstruktioner 4.3 Glaspartier, glasflader og glaskonstruktioner 4.4 Legepladsredskaber m.v. 4.5 Tilgængelig indretning af brugerbetjente anlæg 4.6 Fugt og holdbarhed 4.7 Byggepladsen5. Brandforhold 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske installationer 5.5 Brand- og røgspredning 5.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed5.1 Generelt 5.1.1 Anvendelseskategorier5.5 Brand- og røgspredning 5.5.1 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår 5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund 5.5.3 Brandspredning til bygninger på anden grund5.6 Redningsberedskabets indsatsmulighed 5.6.1 Adgangs- og tilkørselsmulighed 5.6.2 Røgudluftning6. Indeklima 6.1 Generelt 6.2 Termisk indeklima 6.3 Luftkvalitet 6.4 Akustisk indeklima 6.5 Lysforhold6.3 Luftkvalitet 6.3.1 Ventilation 6.3.2 Forureninger fra byggematerialer 6.3.3 Forureninger i øvrigt6.3.1 Ventilation 6.3.1.1 Generelt 6.3.1.2 Beboelsesbygninger 6.3.1.3 Andre bygninger end beboelsesbygninger6.3.2 Forureninger fra byggematerialer 6.3.2.1 Generelt 6.3.2.2 Formaldehyd 6.3.2.3 Asbest 6.3.2.4 Mineraluld 6.3.2.5 Flyveaske og slagger fra kulfyring6.3.3 Forureninger i øvrigt 6.3.3.1 Kvælstofilter 6.3.3.2 Radon 6.3.3.3 Anden forurening fra undergrund6.4 Akustisk indeklima 6.4.1 Generelt 6.4.2 Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning 6.4.3 Andre bygninger end boliger m.v.6.5 Lysforhold 6.5.1 Generelt 6.5.2 Dagslys 6.5.3 Elektrisk belysning7. Energiforbrug 7.1 Generelt 7.2 Energirammer for nye bygninger 7.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.4 Ombygning og andre væsentlige forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v. 7.5 Mindste varmeisolering 7.6 Sommerhuse7.2 Energirammer for nye bygninger 7.2.1 Generelt 7.2.2 Energirammen for boliger, kollegier, hoteller m.m. 7.2.3 Energirammer for kontorer, skoler, institutioner m.v. ikke omfattet af 7.2.2 7.2.4 Lavenergibygninger7.2.4 Lavenergibygninger 7.2.4.1 Lavenergiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. 7.2.4.2 Lavenerigramme for kontorer, skoler, institution m.v. ikke omfattet af 7.2.4.17.3 Ændret anvendelse og tilbygninger 7.3.1 Generelt 7.3.2 Varmeisolering af bygningsdele 7.3.3 Varmetabsramme7.4 Ombygning og andre væsentlige forandringer i bygningen og udskiftning af kedler m.v. 7.4.1 Generelt 7.4.2 Større ombygninger 7.4.3 Enkeltforanstaltninger8. Installationer 8.1 Generelt 8.2 Fordelingsanlæg til varme, køling og varmt brugsvand 8.3 Ventilationssystemer 8.4 Vand- og afløbsinstallationer 8.5 Fyringsanlæg og skorstene 8.6 Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper 8.7 Renovationsanlæg 8.8. Elevatorer8.4 Vand- og afløbsinstallationer 8.4.1 Generelt 8.4.2 Vandinstallationer 8.4.3 Afløbsinstallationer8.4.2 Vandinstallationer 8.4.2.1 Generelt 8.4.2.2 Varmt vand 8.4.2.3 Oversvømmelse 8.4.2.4 Materialer, komponenter og udførelse8.4.3 Afløbsinstallationer 8.4.3.1 Generelt 8.4.3.2 Materialer, komponenter og udførelse8.5 Fyringsanlæg og skorstene 8.5.1 Fyringsanlæg 8.5.2 Tilslutning til skorsten 8.5.3 Skorstene/aftrækssystemer og røgrør8.5.1 Fyringsanlæg 8.5.1.1 Generelt 8.5.1.2 Små kraftvarmeanlæg 8.5.1.3 Brændeovne, pillebrændeovne, masseovne og pejse 8.5.1.4 Krav til centralvarmekedler, oliebrændere m.v. 8.5.1.5 Store centralvarmekedler 8.5.1.6 Fyringsanlæg til erhvervsmæssig brug samt særlige biobrændselsfyrede anlæg8.5.3 Skorstene/aftrækssystemer og røgrør 8.5.3.1 Generelt 8.5.3.2 Tæthed og modstandsevne 8.5.3.3 Beskyttelse over for berøringsskade 8.5.3.4 Små skorstene 8.5.3.5 Tagdækning med utilstrækkelig brandmodstandsevne8.6 Solvarmeanlæg, solcelleanlæg, køleanlæg og varmepumper 8.6.1 Generelt 8.6.2 Solvarme og solcelleanlæg 8.6.3 Varmepumper og køleanlægBilag Bilag 1: Beregningsreglerne (til kap 2) Bilag 2: Arbejdsministeriets bekendtgørelse om arbejdspladser (til kap. 3) Bilag 3. Anerkendelsesordning for statikere (til kap. 4) Bilag 4: Redegørelse for den statiske dokumentation (til kap. 4) Bilag 5: Brandeksempler i enfamiliehuse (til kap. 5) Bilag 6: Beregning af bygningers energibehov (til kap 7) Bilag 7: Attesteringssystem 3 (til kap. 8) Bygningsreglement 2008 5. Velfærdsregler Plejehjems køkken Jyll.Posten 7. og 14. Sept.: Erhvervs- og Byggestyrelsen Regler om institutionskøkkener Bygningsreglement 2008 Introduktion 1. Administrative bestemmelser 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 3. Bygningers indretning 4. Konstruktioner 5. Brandforhold 6. Indeklima 7. Energiforbrug 8. Installationer Bilag Før: Et Plejehjem lavede varm mad - og de gamle hjalp til Nu: Plastic-mad færdigleveret udefra - og ingen medvirken Årsag: Velmente regler om loftshøjde i køkken, udsugning, hygiejne… anvendt på ældre bygning Konsekvens: Dårligere mad Dårligere livskvalitet Varm mad og opmuntrende medvirken af de gamle?Nej, Plastic-mad

6. Politireformen: Få, men store kredse – fornuftig tænkt rationalisering Berl. Tidende 14. Sept. og mange andre siden: - Grotesk historie om overfald i Lohals, Politiet – i Odense – reagerer ikke på anmeldelser. - Holstebro Politi rykker langsomt ud - og Domstolsreformen? Politiken 2.nov. og Berl. Tidende 4.nov. 7. Velfærd også for sindslidende? Sindslidende ’kastes’ rundt mellem systemerne.Sindssyge sidder for længe i fængsel Politiken 24. Sept.: 3. Nov.: HospitalspsykiatriAfdeling S har det behandlings-mæssige ansvar indenfor det voksenpsykiatriske område Distrikts-psykiatriDer er ansat 3 distrikts-psykiatriske sygeplejersker, som dækker hele øen. Social-psykiatriMarielund er et social-psykiatrisk center med tilbud til voksne sindslidende. For få sygeplejersker For få beskyttede boliger Senge spares væk

8. Fødevarekontrollen - Skemaer eller Kvalitet? Politiken 25. Sept.: For 10 år siden:Kontrollen fungerede fint. Nu: Færre kontrolbesøg - mere papirarbejde.Hvert besøg består af: ½ time rundtur 2½ time papirkontrol 9. Landsbyggefonden kontra Energistandard Fonden må kun give penge til renovering, ikke nybyggeri Ingeniøren 26. Sept.: Ny Energistandard 2020 Mange 30-40 år gamle boliger kræver så meget renovering,at det var billigst at rive ned og bygge nyt.Men så får de ingen penge fra Landsbyggefonden. Ergo renoveres boligerne til dagens minimumsstandard og bliver ulovlige i 2020

10. Skolereformen 2003: Skolelærer skal hvert år lave 2.647 evalueringer - Kvalitetsrapporter,- Elevplaner,- Evalueringer,- Kontraktstyring Gad vide, hvem der læser planerne og tager kvali-ficeret stilling til dem? Weekend-Avisen i Sept. Alle eksemplerne 1-10 bekræfter rigtigheden af Kompleksitetssætningen:

Den sociologiske Kompleksitetssætning: • Opgaven at organisere samfundet har en sådan komplikationsgrad, • at opgaven ikke kan løses af en menneskehjerne, • ej heller af et stort antal mennesker i samarbejde bevist første gang af Olof Johannesson, 1966 Logisk Følgeslutning: Hvis Kompleksitetssætningen er sand, vil samfundet med stor sandsynlighed udvikle sig som O.J. forudsagde: Datamaterne overtager gradvist styringen af samfundet

”Datamaterne overtager gradvist….” Projekter som er i gang 2008: RoboCluster Kompetencenetværk(Odense Forskerpark): Robotter i fremtidens sundhedsvæsen Planerne for Danmarks nye hightech-sygehuse er ved at tage form, …Automatisering og robotter er et af midlerne til at bevare et hospitalsvæsen i verdensklasse. …Bud på, hvordan de nye sygehuse skal indrettes for at imødekomme fremtidens udfordringer. RoboCluster vil afdække, hvordan virksomhederne i RoboCluster SupplyNet kan spille med. Forsknings- og Innovationsstyrelsen: StaldTek, budget 33 mio.kr.: Robotter skal passe og pleje danske grise Innovationskonsortiet StaldTek … tilsagn om 13 millioner kroner fra Rådet for Teknologi og Innovation. Automatisering, sensor- og robot-teknologi skal sikre danske grise bedre trivsel …, landbrugsarbejdernes arbejdsmiljø forbedres … produktkvaliteten hæves. Patienter, Grise og Landmænd. Hvad bliver det næste?

Ifølge Olof Johannesson: Før-Datisk tid: Livets opståen - den biologiske udvikling - menneskets opståen - opfindelser År 0: Datamatens opståen - tidsregningen begynder e. D. : Symbiose-tiden: Mennesket og datamaten samarbejder, Datamaterne automatiserer f.eks. Produktion og alm. Kontorarbejde. Eftertiden spurgte: Hvorfor Storbyer?

Automatiseringen fortsætter: Arbejdere + kontorfolk: omskoles til serviceteknikere + programmører Direktører: befries for alle de svære beslutninger. - og behøver kun at rejse og repræsentere Vigtigste opfindelse: TELETOTAL = telefon + radio + TV med 3D farvebillede og stereolyd Bortrationaliseringer: Mødelokaler (alle møder som Tele-møder) Kontorer (p.g.a. hjemmearbejde) Butikslokaler (erstattes af netbutikker) Storbyer (man kan lige så godt bo rart på landet) Suppl. Opfindelse: Mini-Total = bærbar Teletotal med udfoldelig TV-skærm og radio-link

Fortsat Bortrationalisering: Skoler og universiteter Forelæsninger optages og lægges på Teletotal. Eksamen afholdes af datamater via Teletotal, svarene bedømmes af datamater. Laboratorieøvelser fuldautomatiseres og kan laves via Teletotal.  Gamle skolebygninger overflødige Ingen disciplinær-problemer Ingen diskussioner om klassekvotienter Retsvæsenet Lovene indkodes, bevismateriale + vidneforklaringer indlæses; straffen udregnes, og dommen meddeles efter få sekunder.  Alle domme total upartiske Jurister og advokater bliver overflødige Stor retssikkerhed Sundhedsvæsenet: Hospitaler erstattes af Fuldautomatiske Sundhedsfabrikker  Læger og sygeplejere bortrationaliseres Ingen smittefare Garanti for optimal behandling

– og efterhånden kommer turen til: Styreformen: Regeringen mere og mere uvidende om teknikken • og godkender, at datamater i Folketinget, embedsværket og organisationerne bliver koblet direkte sammen Regeringen bortrationaliseres,Christiansborg er overflødig Begrebet Hovedstad taber sin mening Alle deltager via TELETOTAL i afstemninger og beslutninger - Det Fuldstændige Frihedsdemokrati er dermed indført Internationale konflikter løses rationelt af datamaterne Krig bliver afskaffet Teletotal med translation  Sprogundervisning overflødig Alle kan tale med alle

indtilKatastrofen - en lykkelig, harmonisk tid - Menneskene kanbortrationaliseres! Selv-reproducerende SuperdatamaterPSC-kredse (psyko-cykliske): ”Sjæl”? Symbiosetiden efter Katastrofen

Den sociologiske Kompleksitetssætning