Renæssance

1. Renæssance Rafael: Skolen i Athen

2. Renæssance betyder genfødsel Renæssancen som periode betyder genfødsel af antikken Sætter mennesket i centrum (Starten på en antropocentrisk verdensopfattelse) To tendenser: At se tilbage (den antikke kultur; sprog, skulpturer, bygningskunst) At se frem (nye iagttagelser og videnskabelige metoder)

3. Renæssancen - to epoker Den Italiensk ung-renæssance fra 1300-1500 Den europæiske høj-renæssance fra 1500-1650.

4. Humanisme Dyrkelsen af mennesket er en gennemgående grundidé i renæssancen. Mennesket ses som altings målestok. Individet fødes forstået på den måde at individet bliver noget i sig selv uafhængig af gud. Menneskets liv på jorden sættes i centrum i stedet for at længes efter det evige (bl.a. gennem kunsten vil man udforske og uddanne individet).

5. Naturvidenskab - kirkelige trossætninger eller dogmer + objektive naturiagttagelser og fornuft Naturen som guddommeligt værk

6. Idealet i kunsten & arkitekturen Harmoni, regelmæssighed og balance. Udregnet og afstemt efter matematiske og geometriske love (det gyldne snit, menneskets proportioner, geometriske grundforme, perspektivet)

7. Leonardo da Vinci (1452-1519) Muscles of the neck and shouldersc. 1515

8. Leonardo da Vinci

9. Leonardo da Vinci

10. Michelangelo (1475-1564)

11. Sandro Bottichelli (1455-1510)

12. Michelangelo David

13. Michelangelo Det sixtinske kapel

14. Fillipo Brunelleschi Kuppel Tårn Domkirken i Firenze 1418 - 1436 La Sainte-Chapelle, Paris – 1248 (Gotisk)

15. Byplanlægning - Palmanova 1593

16. Virkemidler Central perspektiv kommer ind i malerkunst (Det enkelte menneskets synspunkt og med perspektivisk dybde) Det gyldne snit - kunstneren placere vigtige billedelementer (kendt fra antikken) Geometriske grundformer – trekant, cirkel kvadrat, pentagon, hexagon, polygon

17. Centralperspektiv

18. Linearperspektiv På billedet er der indtegnet de både synlige og usynlige indadgående linjer, der mødes i èt punkt dybt i billedets baggrund. Her er billedets forsvindingspunkt Jacobo Robusti Tintoretto (1518-1594) "Bortførelsen af Skt. Markus's lig", 1562-66

19. Konstruktion af Centralperspektivet 42:3=14 2. Fladen deles af en lodret midterlinie. 3. En vandret linie tegnes på tværs af formatet. Det er horisontlinien. 4. Grundlinien inddeles med punkter i stykker, der i længde svarer til en tredjedel af højden fra grundlinien til horisontlinien. Start ved midterlinien og mål ud til siderne. 5. Fra hvert punkt på grundlinien tegnes nu linier op til det punkt, hvor den lodrette midterlinie krydser horisontlinien. Det er forsvindingspunktet. 6. For at kunne udregne genstandenes aftagende størrelse ind i billedplanet, konstrueres et flisegulv. En lodret hjælpelinie trækkes fra grundlinien til horisontlinien ved det yderste punkt på grundlinien. Fra det punkt, hvor denne linie rammer horisontlinien, trækkes en diagonal over til det modsatte yderste punkt på grundlinien. 7. Der, hvor diagonalen skærer de indadførende linier, tegnes vandrette streger. 14 14 14 14

20. Horisontlinien er der hvor jord og himmel ser ud til at mødes. Den magenta prik repræsenterer forsvindingspunktet, den befinder sig altid på horisontlinien. Som objekterne kommer nærmere på forsvindingspunktet, bliver de mindre og mindre, indtil de forsvinder.

21. Det gyldne snit(Den guddommelige proportion) Det gyldne snit er et udtryk for Harmoni Græske filosof Eudoxos’ ”stok undersøgelse” I det antikke Grækenland – udtryk for guddommelig harmoni; findes i kunst, arkitektur men også i natur (sneglehuse, solsikker mm.) og menneskets proportioner. Meget anvendt i Renæssancen.

22. Det gyldne snit Hele linjestykket= det største stykke Det største stk. det mindste stk. 38% inde på et liniestykke

23. Konstruktion af det gyldne snit Opdeling af billedflade efter gyldent snit Det gyldne snit/ det gyldne rektangel i et billede Hvert punkt er hvor to gyldne snit i henholdsvis billedfladens lodrette og vandrette side skærer hinanden

24. Det gyldne snit(Den guddommelige proportion)

25. Det gyldne snit i arkitektur Akropolis - Antikken

26. Alberti

27. Menneskets harmoniske forhold Leonardo da Vinci søgte som mange andre under renæssancen tilbage til antikken. Han benyttede antikkens mål for det harmoniske menneske-legeme. Leonardo da vinci - homo ad cirkulum

28. Geometri Cirklen: Det guddommelige; symbol på fuldkommenhed og harmoni Kvadratet: Det jordiske Navlen er centrum for cirklen og for det gyldne snit i kvadratet

29. Den gyldne stjerne - Pentagrammet Michelangelo (1475-1564) "Den hellige familie” På billedet til højre er indtegnet det underliggende pentagram, som er endnu et kompositionsprincip, der skulle forstærke en æstetisk oplevelse af balance og harmoni.

30. Det gyldne rektangel Leonardo da Vinci (1452-1564) En skitse af "Saint Jerome". Det indtegnede gule rektangel i billedet til højre skal illustrere det gyldne rektangel. Et gyldent rektangel passer så perfekt rundt om den centrale figur, at nogle kunsthistorikere hævder, at kunstneren bevidst har forsøgt at få figuren til at passe til de gyldne proportioner.

31. Geometri

32. Geometri & Menneske i centrum En by kunne anlægges som en 6, en 8 eller en 12 kant eller i en stjerne med 6,9 eller 12 spidser Cirkel Stjerne Polygon

33. Donato Bramante 1502-1503 Mennesket i centrum Kuppel Det gyldne snit Grundform - cirklen Perspektiv tegning

34. Opgave – Arkitektur • Find eksempler på gyldne snit i jeres egen krop • Byplanlægning – menneske i centrum & geometri • Model af en facade – Det gyldne snit • Tegn en gade i byen ud fra central perspektivet ’

35. Mål for undervisningen Kendskab til Renæssancen menneskesyn og kunstens virkemidler; perspektiv, geometriske grundformer, det gyldne snit.

36. Æstetisk læreproces En kort introduktion…

37. Oplevelse som erkendeform Hansjörg Hohr ser oplevelse som subjekt-i-verden-kundskab Individuel erfaring Syntese Kollektiv betydning Følelse Formarbejde Form Reception/ produktion Oplevelse Oplevelse er en erfaringsform som bygger på syntesen mellem følelse og form

38. Æstetiske læreprocesser følelse analyse oplevelse følelse (se det som en spiral, der fortsætter) Følelse = sanseindtryk Analyse = kognitiv bearbejdning Oplevelse = at formgive på baggrund af følelse og analyse