Enkeltsagsbehandling

1. servitutregulering Enkeltsagsbehandling I tingbogen: byrder alm. dokumentbetegnelse: deklarationer og servitutter • almindelig råden • brugsret • begrænset råden - servitut • rådighedsservitutter/tilegnelsesservitutter (pos. servitutter) • tilstandsservitutter (neg. servitutter) • andet • retlige reguleringer af ejerråden (beværtningsforbund, forkøbsrettig-heder, udlejningsforbud, handlepligter) • økonomiske (grundbyrder - forpligtelse til at erlægge ydelse - kan afløses efter grundbyrdeloven) Rettighedsindhold: Sondringen har bl.a. betydning i f.t. PL´s bortfaldssystem Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

2. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Rettigheden kan tilkomme • ejeren af en fast ejendom (reel) - a • en person (personel) - b • en myndighed el.lign. (institutionel) - c b og c: ingen herskende ejendom Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

3. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Hvad begrænser stiftelse? • kompetence • savner (umyndig, tillagt andre) • deler (medejer, bruger, sameje) • andre rettighedshavere • hvis eksplicit krævet/aftalt (i lov eller aftale) • ved lysning forud for pantegæld • hvis der hjemles ret, der angriber substansen (råstofudvidelse)? • ingen berettiget • men anticiperede servitutter (ejerservitutter) OK • lovgivning • eksplicit (f.eks. planloven) • implicit (f.eks. racismelovgivningen) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj Tekstbox 2

4. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Prøvelsen ved tinglysning skal dommeren (jf. TL § 15) checke, om dokumentet • efter sit indhold udgør en ret over ejendommen • strider mod allerede lyste rettigheder • eller andre forhold, der iflg. lovgivningen skal checkes Reaktionen vil være afvisning eller retsanmærkning Det er derimod ikke ganske klart om dommeren kan/skal checke andet (f.eks. racisme) og hvilken reaktion, det evt. kan medføre Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

5. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Synbar - usynbar Sondringen har betydning for stiftelse af rådighedsservitutter • synbarhed: hvis ”brugen giver sig til kende ved en særlig indretning” (Dansk Tingsret, 3. udg. s. 437) • heri ligger: • fysisk indretning • bestandig indretning • bestandig - men ikke nødvendigvis udelukkende - brug • sammenhæng mellem indretning og brug (ikke nok, at der er en indretning, det indicerer kun) • skal fremtræde - altså være synlig Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

6. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Kan der - og da efter hvor lang tids råden - blive tale om rettighedserhvervelse hvis • der er udøvet en bestandig, men usynlig råden? • den udøvede råden f.s.v. er synlig, men ikke kan identifi-ceres specifikt? Domme: • U 1998.120, 1998.1747, 1997.233, 1987.845, 1955.308, 1939.630, 1915.88 og 1911.101 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

7. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Servitutreguleringens aktører • ejeren (af den tjenende) ejendom • den berettigede (ejeren af den herskende ejendom) • den (om end ikke nødvendigvis eneste) eksplicit påtalebe-rettigede, som også kan tilkomme • foreninger m.v. og • myndigheder (f.eks. vilkårsdeklarationer) • andre materielt berettigede/forpligtede • kommunen(legal påtaleret iflg. PL § 43) NB! påtegningskravet i § 42 omfatter ikke ophævelse Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

8. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Servitutfortolkning I Servituttens ordlyd • udgangspunktet: i overensstemmelse med alm. sprogbrug el-ler terminologi • historisk perspektiv - hvad var forudsat? • væsentlige argumenter, hvis en servitut skal forstås i mod-strid med dens (klare) ordlyd • men kan forandres (også udvidende/belastende) som følge af ændrede omstændigheder • hvis tiltrækkeligt til at tilgodese den berettigede, foretrækkes den fortolkning, som er til mindst byrde Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

9. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Servitutfortolkning II Uklar/manglende tekst • hvad er(var) servituttens formål? • parternes interesse (det fælles før det individuelle) • udfyldende (hul) • hvis hævdvundne (erhverves ”ret som rådet”, men dog i generaliseret form (svarende til retten, hvis den var aftalt)) En vejret giver ret til færdsel ad en på matrikelkortet vist 3.77 m. br. vej i det omfang, det er påkrævet for ejendommens drift. Hvilken betydning har denne formulering for, hvad den beret-tigede kan kræve f.s.v.a. vejens fysiske beskaffenhed? Hvilke muligheder er der for at udvide en vej, der gennem hævdstid er benyttet landbrugsmæssigt? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

10. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Servitutfortolkning III • nødvendig for at bestemme indholdet, klarlægge • gyldighedsområdet og • hvem, der er forpligtet, samt • hvem, der har påtalebeføjelsen Eks: for at kunne bebygge en ejendom tillægges 58 m2 fra naboejendommen, hvorpå der hviler en servitut, der forpligter ejeren til ”på egne og efterfølgende ejeres vegne .. .. at købe ejendommens samlede varmeforbrug fra værket.. ” Skal servitutten overføres på den modtagende ejendom? (se U 1989.1029 VLD og U 1985.199 HD vedr. suppl. varme-kilde) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

11. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Hvem kan udøve påtale? • påtaleberettigede i h.t. servitutten • andre • materielt berettigede (f.eks. som følge af udstykning) • pålagt tilsvarende servitut (gensidig påtaleret) • kommunen i h.t PL § 43, hvis servitutten angår forhold, der kan reguleres ved lokalplan Påtale forudsætter • krænkelse • retlig interesse (U 1967.423 ØLK, 1970.556 ØLD) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

12. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Påtaleret • giver ret til indsigelse/håndhævelse (private/off.: civilt søgs-mål, kommunen: forbud/påbud, jf. PL § 43) • giver (om end ikke fri) dispensationsret • forudsætter accept til ophævelse den eksplicitte påtaleret giver endvidere ret til at disponere ting-lysningsmæssigt (aflysning/ændringer) den legale påtaleret sanktioneres strafferetligt • kan der være gensidig (implicit) påtaleret ved siden af en (eksplicit) kommunal påtaleret • U 1939.292 HD, 1969.48 ØLD og 1995.555 ØLK Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

13. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Påtalepligt? • private: nej (giver mulighed for passivitet/frihedshævd) • kommuner: • ja, hvis der foreligger en beskyttelsesværdig særinteresse (se også U 1999.1630 VLD) men formentlig kun, hvis kommunen er enepåtaleberettiget hvorfor det i praksis næppe kan kræves, hvis den pågældende selv kan påtale • lokalplanservitutter: formentlig kun hvis planlægningsmæssige grunde tilsiger det U 1939.292 HD, 1948.285 ØLD, 1972.918 VLD og 1993.72 HD Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

14. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Påtaleangivelse i servitutdokumentet For at sikre tinglysningskompetence, skal det - jf. TL § 10, stk. 5 - angives, hvem påtaleretten tilkommer • kan være en person • men er normalt angivet som ejeren af en angivet ejendom identificeret ved matr.nr. • sikrer formelt - men ikke reelt - entydighed • hvis påtale tillægges parceller (identificeret f.eks. ved delnmmer og matr.nr.) under udstykning, lyses der med frist Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

15. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Udvidelse af ret/påtaleret Forandring vedr. rettigheden kan skyldes • at den påtaleberettigede ejendom opdeles • at den berettigede/forpligtede ejendom opdeles Der gælder et generelt princip om servituttens udelelighed - byrden må ikke udvides (væsentligt) I så fald kan servitutten deles (flere får del i retten) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

16. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Udstyknings konsekvenser for påtaleretten Formodning: • retten følger restejendommen (hvad det så er), men • spørgsmålet er, om den også fraskilte parceller? Princip: det må kræve en særlig retlig begrundelse (inter-esse) at fortolke en servitut mod dens ordlyd • påtaleretten udvides (formentlig kun) • hvis retten er knyttet til en materielle ret, der udvides, men • næppe, hvis retten er knyttet til ejendommen (virksomheden/be-byggelsen) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

17. = servitut servitutregulering Enkeltsagsbehandling Offentligretlig regulering af fast ejendom Kan ske generelt og direkte ved lov(givning)f.eks. naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer • eller som konkrete beslutninger f.eks. fredninger, lokalplaner, vejbyggelinjer, § 14-forbud tinglyses normalt • vilkår knyttet til en forvaltningsakt f.eks. planlovens § 55 og landbrugslovens § 23, kan tinglyses uden ejersamtykke (og forud for pantegæld) • men kan også skyldes aftaler, der tinglyses i privatrettens former Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

18. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Offentlige servitutter tinglyses i h.t. TL § 12, stk. 1 på foranledning af den pågælden-de myndighed forudsætter hjemmel Planloven kræver indseende med al servitutregulering i privatrettens former (§ 42) ikke med offentlige servitutter (servitutter pålagt af off. myn-digheder med hjemmel i lovgivningen § 44) hvilket omfatter ovennævnte off. servitutter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

19. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Vilkårsservitutter • omfatter betingelser knyttet til en begunstigende forvalt-ningsakt • kan lyses på foranledning af den pgl. myndighed • og med en priviligeret retsstilling Problem: På en ejendom i landzone er der lyst en udsigtsservitut, der forbyder beplantning over 3 meters højde Ejeren opnår tilladelse til at påbegynde grusgravning, og tilla-delsen betinges bl.a. af, at etableres afskærmende beplantning Amtet foranlediger vilkåret lyst i h.t. råstoflovens § 10, stk. 2 Fortrænges udsigtsservitutten af vilkårsservitutten? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

20. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Servitutters prioritetsstilling Forud • offentlige retshandlinger • eksplicit lyst • vilkår pålagt af off. myndigheder • vejrettigheder over udstykkende ejendom (VRL § 4) • hævd (hvis modstrid, f.eks. med en vejret jf. TL § 26, stk. 3) I prioritetsrækken • alle andre (herunder hævd, der ikke indebærer modstrid) • hvorfor der er mulighed for bortfald ved tvangsauktion (dog evt. uskadelighedsattest jf. U 1938.1002 Ø) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

21. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Servitutter og planloven Reglerne • § 18: ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanen (implicit bortfald af indholdsuforenelige til-standsservitutter: automatisk bortfald) • § 15, stk. 1, nr. 16: udtrykkeligt ophævelse (eksplicit bortfald af formålsuforenelige tilstandsservitutter) • § 42, stk. 1: (alle typer) servitutter, der regulerer lokalplan-emner skal påtegnes af kommunen • § 43: kommunen kan håndhæve lokalplanservitutter Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

22. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Planloven og rådighedsservitutter • anfægtes ikke umiddelbart • kan evt. eksproprieres • Hvilken betydning har en ny lokalplan for • en uudnyttet graveret? • en udnyttet graveret? • kan der stiftes en graveret uden hensyn til en lokalplan? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

23. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Skovshovedsagen - U 1997.756 HD • Udsigtsdeklaration, der forbyder bebyggelse m.v., der kan forhindre udsigt • bevarende byplanvedtægt, der giver mulighed for bebyg-gelse af stejleplads, omfattet af deklarationen • byggeansøgning, der stilles i bero Højesteret: Planen foreskriver benyttelse til boligfomål inden for angivne byggefelter, men foreskriver ikke byggepligt. Planens udtrykte formål er at bevare og forbedre miljøet og bebyggelsen. Servituttens forbud mod bebyggelse kan ikke antages at hindre virkeliggørelsen af dette hovedformål. Herefter ikke grundlag for at anse servitutten for bortfaldet. Konsekvenser? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

24. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Konsekvensen af Skovshovedsagen • PL´s bortfaldssystemet anfægtet • indholdsuforenelighed begrunder ikke bortfald (ikke hand-lepligt) • bortfald hvis modstrid med hovedformål (automatisk, når det er klart, at der foreligger modstrid) • ellers eksplicit ophævelse efter § 15, stk. 2, nr. 16 (kan bruges overfor alle tilstandsservitutter, jf. U 2001.2312 HD) Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

25. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Planloven og tilstandsservitutter Systemet har fortsat mangler: • hvornår er der tale om retlig modstrid? • hvordan dokumenteres uforeneligheden? • på hvilket grundlag aflyses servitutten (se også U 2002. 1301 VLK) • erstatningspligt? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

26. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Servitutfrigørelse - forandringer - aflysning Aftale • påtaleberettigede meddeler dispensation, indskrænkning eller bortfald • dok. påtegnes/kvitteres til aflysning, evt. dom - TL § 11 Ekspropriation • hel eller delvis bortfald • dokumentation for ekspropriation på foranledning af eks-propriant Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

27. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Servitutfrigørelse - forandringer - aflysning Lokalplan (im- eller eksplicit) • hel eller delvis bortfald - bortfald ikke utvivlsomt • ingen tinglysningsmæssig opfølgning - tinglysningsgrund-laget tvivlsomt Tvangsauktion • servitut bortfalder - evt. mod vederlag • kendelse Interssebortfald/frigørende umulighed • forandrede forhold • dom, evt. beslutning i h.t. TL § 20 Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

28. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Servitutfrigørelse - forandringer - aflysning Frihedshævd Forskellen mellem frihedshævd og passivitet • bortfald hvis modrå-den af den tjenende ejendom • dom • passivitet hvis • hvis den berettigede undlader påtale • af en åbenbar retsstridig krænkelse (af såvel en tilstands- som en rådighedsservitut) • specielt i en situation, der har karakter af et kontraktsforhold • næppe passivitet i f.t. rådigheds-servitutter, hvor frigørelse ifølge hævdslæren forudsætter mod-råden Passivitet • upåtalte krænkelser medfører - selv efter kortere tid - tab af på-taleret, hvis den beret-tigede er i god tro • dom Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

29. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Passivitet eller hævd Hvilken retsfigur skal benyttes? • vej over T omlagt på foranledning af • a) ejer af T • b) ejer af H • vej over N benyttet af H H T N kommunevej Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

30. servitutregulering Enkeltsagsbehandling Imødegåelse af servitutkrænkelse Af en deklaration for et blandet bolig- og erhvervsområde frem-går, at ejendommene kun måtte benyttes ”til lettere industri, la-ger, værksteds- og servicevirksomhed, der ikke efter den påtale-berettigedes skøn medfører gener for nærliggende villaområ-der”. Kommunen er (eneste) påtaleberettiget. Kommunen har i h.t. MBL kap. 5 tilladt etablering af en vogn-mandsvirksomhed, herunder opførelse af garager. Nogle beboere i et nærliggende villakvarter mener, at virksom-heden, der giver anledning til trafik og støj, er servitutstridig. Hvilke retlige muligheder er der til rådighed med henblik på imødegåelse af vognmandsvirksomheden? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj

31. servitutregulering Enkeltsagsbehandling På nogle ejendomme i et sommerhusområde hviler en servitut med følgende indhold: På grunden må kun opføres beboelseshuse i villastil med dertil hørende udhuse. Bygningerne skal være således beliggende på grunden, at de efter sælgers skøn og anvisning mindst mu-ligt hindrer udsigten mod syd og mod havet for hensigtsmæssig bebyggelse af naboparcellen Servitutten blev stiftet i 1923 med ”alle grundejere som påtaleberettiget”. Lokalplanen muliggør bebyggelse med en placering og i en højde, der ikke respekterer ser-vitutten. Endvidere fremgår det af lokalplanen, at ”privatretlige” servitutter og andre til-standsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. I forbindelse med et byggeprojekt inden for lokalplanområdet udtaler kommunen, at lokal-planen giver mulighed for byggeri, ”der kan tage udsigten for nabogrunde, hvorfor den fore-liggende deklaration må betragtes som en tilstandsservitut, der må anses for at være bortfal-det med lokalplanen”. En påtaleberettiget lodsejer anfægter denne vurdering og klager til Naturklagenævnet Servituttens bestemmelse om ”villastil” er utvivlsomt ikke respekteret, idet området er be-bygget med almindelige sommerhuse. Ingen - hverken de påtaleberettigede eller kommunen - har imidlertid påtalt, at bebyggelsen ikke respekterer dette krav. Har denne passivitet betydning for kommunens håndhævelse af servitutten efter PL § 43? Kan de påtaleberettigede håndhæve servitutten? Lektor. landinspektør , lic.geom. Lars Ramhøj