Adfærd i Dojang

1. Adfærd i Dojang

2. Adfærd i Dojang • Vi har forskellige måder at opføre os på i en træningssal, i vores tilfælde kalder vi det en Do Jang. • Hvad betyder egentlig Do Jang?

3. OpgaveGruppearbejde i ca. 20 - 30 min. • Hvilken adfærd/opførsel kræves i Do Jangen i jeres klub/forening? • Herunder overfor salen og i salen • Overfor instruktøren • Overfor de andre elever • Forholdet mellem instruktør - eleven • Forholdet eleverne i mellem • Forholdet instruktørerne imellem • Hvordan ser man ud - beklædning m.m. • Tyggegummi, vandpause • Hvilke ritualer findes der i Jeres klub/forening? • Findes der elevregler og hvordan bliver de efterlevet?

4. Terminologi i Taekwondo

5. Terminologi - historie • 1910-1945 Japanske besættelse - Enhver form for træning af koreanske kampsystemer var forbudt. • 1945 Korea blev atter frit, og hæren begyndte igen at undervise i koreansk kampkunst. Der åbnedes nye skoler eksempelvis Chun Do Kwan og Moo Duk Kwan. I årene efter fulgte flere skoler. • 1955. Lederne af de store skoler mødtes d. 11. april med det formål at samle de forskellige stilarter til ét stort system. De enedes om at gøre det under navnet Tang Soo Do. Navnet blev senere ændret til TAEKWONDO, som bedre beskrev kunsten og mindede mere om det gamle navn Tae Kyon, en af forløberne for Taekwondo.

6. Terminologi - historie • 1963. General Choi Hong Hee, 9. dan, International Taekwondo Federation (ITF). Han var en af hovedmændene bag sammenslutningen til et system. • 1968 Choi Hong Hee udvist af Sydkorea efter mislykket statskup. • 1972 Kukkiwon blev indviet. • 1973 Den 28. maj World Taekwondo Federation (WTF) stiftet, Dr. Un Young Kim som præsident. • 1973-1975 e.kr. Hyong’s og Palgwe’er, som stilmæssigt lå tæt op ad karate, erstattedes i WTF af Taegeuk’er og poomse’er. Taegeuk poomse’er blev udviklet i samarbejde mellem Tae Kyon mester Song Dok Gi og Taekwondo mestre.

7. Terminologi - historie • Fra gammel tid var betegnelserne anderledes end de er i dag. • Høj sektion - Sang dan • Mellem sektion - Tjund dan • Lav sektion - Ha dan

8. Terminologi - Knytte næve • Knytte næve - Jumeok • Overside af knyttet næve - Deung-jumeok • Yderside ag knyttet næve - Me-jumeok • Kattenæve - Pyeon-jumeok • Kastanjenæve - Bam-jumeok • Pincetnæve - Jibge-jumeok

9. Terminologi - Hånd • Knivhånd - Son • Modsat knivhånd - Sonnal-deung • Håndryggen - Son-deung • Bjørnehånd - Gomson • Håndroden - Batangson • Håndryggen - Gubhin-sonmok • Rundingen - Agwison

10. Terminologi - Hånd • Fingerstik - Pyeonson-keut • Sakse-fingerstik - Gawison-keut • Enkelt-fingerstik - Hanson-keut • Dobbelt-fingerstik - Moeun-dooson-keut • Trefingerstik - Moeun-seson-keut • Femfingerstik - Modeumson-keut

11. Terminologi - Arm • Arm - Pal • Albue - Palkoop • Håndled - Palmok • Ydersiden - Bakat-Palmok • Indersiden - An-Palmok • Oversiden - Deung-Palmok • Undersiden - Me-Palmok

12. Terminologi - Blokeringer Forsvarspunkt + sektion + metode = terminologi Eksempel: • Bakatpalmok + eolgul + bakatmakki = lang navn • Eolgul bakatmakki = kortere navn • Eolgulmakki = daglig navn

13. Terminologi – Angrebsteknikker m/hånd • Lige slag - Jireugi (lukket hånd + lige linje mod målet) • Lige stik - Chireugi • Slag - Chigi ( lukket/åben hånd + cirkelbevægelse) • Hugge stik - Jiiki • Rive - Hoolgi

14. Terminologi – Lige slag (jireugi) metoden • Modstanderens punkter • Eolgul • Momtong • Arae • Jumeok lige fra hoften + lige linje • Baro jireugi = Bagerste (modsatte) hånd • Bandae jireugi = Forreste (samme) hånd

15. Terminologi – jireugi (normale) Jireugi punkt + jireugi metode = terminologi Eksempel: • Eolgul baro-jireugi • Momtong bandae-jireugi

16. Terminologi – jireugi (andre) • Yeop-jireugi - slag til siden • Naeryo-jireugi - slag nedad • Seweo-jireugi - lodret håndstand • Dollyo-jireugi - cirkel slag • Chi-jireugi - opad slag • Jeochyo-jireugi - omvendt håndstand

17. Terminologi – jireugi (andre) Mål + metode + forskellige slag = terminologi Eksempel: • Momtong + baro + seweo + jireugi • Eolgul + yeop + jireugi • Momtong + bandae + dollyo + jireugi • Momtong + baro + jeochuo + jireugi

18. Terminologi – Slag (Chigi) Angribende kropsdel + navn på mål + betegnelsen på chigi = termiologi Eksempel: • Sonnal + eoulgul + bakat + chigi • Sonnal-deung + momtong + an-chigi

19. Chireugi - Lige stik Udføres på samme måde som jireugi. Pyeonson-keut og alle fingerstikkene: Gawison-keut, Hanson-keut, Moeun-dooson-keutMoeun-seson-keut og Modeumson-keut + Håndens stilling (seweo, eopeo, og jeocheo) Eksempel: • Pyeonson.kurt + seweo + chreugi

20. Spark • Momdollyo-chagi –baglæns cirkelspark • Geodeup-chagi– to samme spark med samme ben • Sokeo-chagi– blandet spark med samme ben • Ieo-chagi - samme to spark lige efter hinanden • Ieo seokeo-chagi- forskellige to spark lige efter hinanden • Twieo- chagi- springspark • Twieo neomeo-chagi - springspark over forhindring • Ilga-chagi (gawi-chagi)- samtidig flyvende dobbeltspark • Da bang hyang chagi – tre eller flere flyvende spark mod forskellige mål

21. Spark Angrebspunkt på foden + sparketeknik Eksempel: • Apchook + dollyo-chagi • Twieo + dwichook + yeop-chagi

22. Grundbevægelserne - begynder • Gibon joonbi-seogi • Joochoom-seogi momtong-jireugi • Arae-makki • Momtong bandae-jireugi • Ap-chagi

23. Grundbevægelserne - mellem • Sonnal bakat-chigi • Momtongmakki • Yeop-chagi

24. Grundbevægelserne – Viderkommende • Sonnalmakki • Eolgulmakki • Sonnal mok-chigi • Dollyo-chagi • Momtong baro-jireugi

25. Grundbevægelserne - samlet • Gibonjoonbi-seogi • Joochoom-seogimomtong-jireugi • Arae-makki • Momtongbandae-jireugi • Ap-chagi • Sonnalbakat-chigi • Momtongmakki • Yeop-chagi • Sonnalmakki • Eolgulmakki • Sonnalmok-chigi • Dollyo-chagi • Momtongbaro-jireugi