1 / 26

Filmhistorie

Filmhistorie. Kursets områder:. 1. Filmteknologiens historie JRC Forholdet mellem teknologisk udvikling, narrativitet og filmteorier. Litteratur Charles Barr, CinemaScope: før og efter, (1963) i Ib Monty og Morten Piil, Se det er Film - i Klip , Fremad, Kbh. 1970, pp. 176-207

aldon
Download Presentation

Filmhistorie

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Filmhistorie

  2. Kursets områder: • 1. Filmteknologiens historie JRC Forholdet mellem teknologisk udvikling, narrativitet og filmteorier.LitteraturCharles Barr, CinemaScope: før og efter, (1963) i Ib Monty og Morten Piil, Se det er Film - i Klip, Fremad, Kbh. 1970, pp. 176-207 • 2. Dansk stumfilm. GAGenrer, stjerner og begrænsninger. Carl Th. Dreyer som ikon for dansk film. Overgangen fra stumfilm til talefilm. LitteraturCarl Th. Dreyer: Om filmen København: Gyldendal 1964, s. 15-26 og 31-36. Casper Tybjerg: "Om filmteori og filmhistorie: Stumfilmen som eksempel." I Mediekultur 23 1995, s. 41-53.Marguerite Engberg: "Dreyers elementer". I Anne Jespersen & Eva Jørholt (red.): som i et spejl. Om film og filmkunst. København: Ries, 2005. • 3. Horrorfilmens historie JRC Historisk oversigtLitteraturMark Jancovich, Horror, Batsford Cultural Studies, London 1992, pp. 53-61. • 4. Populære filmtraditioner. GA (NB anden rækkefølge i kompendiet)Lystspil og folkekomedier i Danmark. Fra 1930ernes lystspil til 1950ernes folkekomedier og 1970ernes Olsenbande-film.LitteraturIb Bondebjerg: Filmen og det moderne. København: Gyldendal, 2005, s. 97-134 og 166-180.Niels Jørgen Dinnesen & Edvin Kau: Filmen i Danmark. København: Akademisk Forlag 1983, s. 85-110.

  3. Kursets områder: • 5. Hollywood i 1930’erne JRCRealisme, eskapisme og New DealLitteraturPeter Larsen, Småborgeren i kamp - Diligencen (1939) i Michael Bruun Andersen m.fl., red. Film analyser Historien i filmen, Røde hane, Viborg 1974 • 6. Nybølgen. GAFransk og italiensk nybølge. Dansk realisme i forlængelse af nybølgen i 1960erne og 70erne - fra Weekend 1962 til Kundskabens træ 1982.LitteraturCousins s. 267-294, gerne hele kapitlet!Dan Nissen: "1960-69: Filmens moderne gennembrud". I Peter Schepelern (red.): 100 års dansk film. København: Rosinante 2001, s. 199-221. • 7. Dogmefilm og moderne danske genrefilm. GADe nyeste udviklinger i dansk film. Lars von Trier som ikon. Forholdet mellem dogme- og genrefilm.LitteraturDogmemanifestet (se på www).Peter Schepelern: "1990-2000: Internationalisering og dogme."  I Peter Schepelern (red.): 100 års dansk film. København: Rosinante 2001, s. 305-359. • 8. Postmoderne film JRC Fra den franske nybølge til YouTube LitteraturSchepelern, Peter, Spøgelses navn, Kosmorama nr. 189, 1989, Kbh., p. 4-23

  4. Kursets områder: • 1. Filmteknologiens historie JRC • 2. Dansk stumfilm. GA • 3. Horrorfilmens historie JRC • 4. Populære filmtraditioner. GA • 5. Hollywood i 1930’erne JRC • 6. Nybølgen. GA • 7. Dogmefilm og moderne danske genrefilm. GA • 8. Postmoderne film JRC

  5. Studieordningen: • Modulet Filmhistorie (5 ECTS-point) er placeret på uddannelsens 5. semester og omfatter dansk og international filmhistorie i en bredere kulturhistorisk kontekst.Kompetencemål: Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne demonstrere:- overblik over dansk og international filmhistorie og perioder, herunder filmindustriens og filmteknologiens historie- viden om filmhistoriens placering i en bredere kulturhistorisk kontekst. • Eksamen:En intern skriftlig prøve i: Filmhistorie (Film History). Prøven har form af en bunden 3-dages hjemmeopgave, hvor den studerende på baggrund af et godkendt pensum på 1000 sider besvarer 1 af 3 udleverede spørgsmål inden for fagområdet dansk og international filmhistorie. Opgavebesvarelsen må højst være på 10 sider og udarbejdes individuelt. Bedømmelseform: en karakter efter 7-trinsskalaen. Besvarelsen bedømmes af eksaminator; besvarelser, som eksaminator vurderer til under bestågrænsen, bedømmes tillige af en censor. Omfang: 5 ECTS-point.Eksaminationen skal i forhold til de i § 7,  stk. 4, angivne kompetencemål demonstrere, at den studerende: - besidder et overblik over dansk og international filmhistorie og perioder, herunder filmindustriens og filmteknologiernes historie- kan anskue filmhistorien i en bredere kulturhistorisk kontekst.

  6. Studieordningen: • ”et godkendt pensum på 1000 sider”: • Generelle litteraturforslag:Mark Cousins, Filmens Historie, Nyt Nordisk forlag (kursusgrundbog) Kristin Thompson and David Bordwell, Film History An Introduction, McGraw-HillKosmorama 220, vinter 1997, 100 års dansk film Ib Bondebjerg: Filmen og det moderne. København: Gyldendal, 2005 • Plus litteratur til hver forelæsning – kompendium til salg hos sekretærerne

  7. Eksamen Et eksempel på et eksamensspørgsmål: Indplacer Der var engang en krig i europæisk filmtradition 3-dages hjemmeopgave, højst 10 sider Individuel, intern, 7-trinsskalaen

  8. Kurset: • Metode • Læsevejledning • Signifikante nedslag – altså ikke kronologisk tidslinje gennemgang - smagskategorier • Og eksamensforberedelse

  9. Filmhistorien: Appel: • Tilgængelighed (eBay) • Gamle film er blevet hypotekster • Transhistoriecitet

  10. Filmhistorien: Afgrænsning: • Biograffiktionsfilm • Dokumentarfilm • Eksperimental- og avantgardefilm • Animation Ikke: • Undervisningsfilm, industrielle og videnskabelige film

  11. Basale tilgange: • Biografisk historie: instruktører, stjerner, fotografer • Industriel og økonomisk historie: virksomhed og forretning • Æstetisk historie: form, stil og genre • Teknologisk historie: materialer og maskiner • Social/kulturel/politisk historie: det kontekstuelle • > kombinationer og dialektik

  12. Grundlæggende filmhistoriske spørgsmål: • Hvorledes er forskellige måder at bruge filmmediet på blevet almindelige og udbredte gennem tiden? F.eks.:Narrative strukturer, fortællestil, bestemte brug: af mise-en-scene, belysning, lokationer, kostume, kamerabrug, editering og lyd, genrer

  13. Grundlæggende filmhistoriske spørgsmål: 2. Hvorledes har filmindustriens betingelser – produktion, distribution, forevisning – påvirket anvendelsen af mediet? F.eks.:Studie-systemet med stærk arbejdsdeling, independent filmmakers, teknologiske og forevisningsteknologiers forsinkelser

  14. Grundlæggende filmhistoriske spørgsmål: 3. Hvorledes er internationale tendenser er opstået og har slået igennem i brugen af film mediet på filmmarkedet? F.eks.: Det nationale og det internationale Westerngenren: samuraifilm, spagettiwestern, kartoffelwestern, Klösewestern

  15. Periodisering: • Tidlig film:1880’erne - 1919 • Den sene stumfilmsperiode: 1919-1929 • Udviklingen af tonefilm: 1926-1945 • Perioden efter anden verdenskrig: 1946-1960’erne • Nutidig film: 1960’erne – i dag Fra Kristin Thompson and David Bordwell, Film History An Introduction

  16. Periodisering: GEORGES Sadoul: FILMENS VERDENSHISTORIE fra 1968 har blot: Stumfilmen og Tonefilmen Underinddelinger: 25 primært nationale underperioder, f.eks. ”Den franske poetiske realisme (1930-1945)

  17. Periodisering: Ulrich Gregor und Enno Patalas, Geschichte des Films (4 bind), 1976 1895-1939 1940-1960 Og Ab 1960 – 2 bind

  18. Periodisering: Mark Cousins, Filmens Historie, Nyt Nordisk forlag: bredere tilgange end det nationale 10 kapitler, ofte baseret stilhistoriske og narrative udviklinger.

  19. Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad?

  20. Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad? + Kausalitet: Personbaseret: metodologisk individualisme (den store mand) Gruppebaseret: metodologisk kollektivisme (institutioner, bevægelser, skoler)

  21. Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad? + Kausalitet: Personbaseret: metodologisk individualisme (den store mand) Gruppebaseret: metodologisk kollektivisme (institutioner, bevægelser, skoler) + Påvirkning (fra f.eks. én instruktør til en anden)

  22. Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad? + Kausalitet: Personbaseret: metodologisk individualisme (den store mand) Gruppebaseret: metodologisk kollektivisme (institutioner, bevægelser, skoler) + Påvirkning (fra f.eks. én instruktør til en anden) + Tendenser og generaliseringer: postulater, der verificeres, f.eks. stigende brug af farvefilm mellem 1940 og 1960

  23. Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad? + Kausalitet: Personbaseret: metodologisk individualisme (den store mand) Gruppebaseret: metodologisk kollektivisme (institutioner, bevægelser, skoler) + Påvirkning (fra f.eks. én instruktør til en anden) + Tendenser og generaliseringer: postulater, der verificeres, f.eks. stigende brug af farvefilm mellem 1940 og 1960 + Perioder: interne og eksterne, overlapninger

  24. Strukturer: Kronologi, hvad kommer før hvad? + Kausalitet: Personbaseret: metodologisk individualisme (den store mand) Gruppebaseret: metodologisk kollektivisme (institutioner, bevægelser, skoler) + Påvirkning (fra f.eks. én instruktør til en anden) + Tendenser og generaliseringer: postulater, der verificeres, f.eks. stigende brug af farvefilm mellem 1940 og 1960 + Perioder: interne og eksterne, overlapninger + Betydning, vigtighed: monumenter i filmhistorien, ud fra: Kunstnerisk værdi Påvirkningskraft Det eksemplariske og typiske

More Related