SYDBYSKOLENS FORTÆLLING OM FOLKESKOLEREFORMEN

1. SYDBYSKOLENS FORTÆLLING OM FOLKESKOLEREFORMEN

2. Vores profil som afsæt På Sydbyskolen tilrettelægges hverdagen ud fra en sammenhæng mellem læring, trivsel og bevægelse Vi sætter relationer i centrum og arbejder med en anerkendende tilgangsform, der tilgodeser børnenes faglige og sociale ressourcer Vi fremmer udvikling og læring gennem bevægelse Vi er førende i at udvikle kompetencer hos børn med særlige udfordringer. Vi har et inklusionsteam, som målrettet sikrer en naturlig inklusion ud fra det enkelte barns behov Vi har fokus på alle børn for at sikre den bedste udvikling af det enkelte barn Vi har fokus på, at medarbejdere, forældre og børn samarbejder og tager et fælles ansvar

3. Vores fortælling om folkeskolereformen Vi har et godt fundament og udgangspunkt at bygge videre på; vi vil fortsat sikre en sammenhæng mellem læring, trivsel og bevægelse. Vi er vant til forandring, og det giver os troen på, at det her kan vi gennemføre i fællesskab Vi vil involvere jer i processen. Vi i ledelsen har sat rammen og I skal fylde den udI den forbindelse etablerer vi tre arbejdsgrupper, som fra januar og frem skal komme med input til implementering af folkeskolereformenArbejdsgrupperne skal se på læringsmål, motion og bevægelse samt indretning af arbejdspladser. Der er udarbejdet arbejdsspørgsmål til grupperne

4. Vores fortælling om folkeskolereformen Vi vil skabe en mere varieret skoledag for alle børn, herunder daglig bevægelse og motion. Udgangspunktet er faglige blokke, der kan give mulighed for holddannelse, hvor det er relevantVi ser store muligheder i at organisere skolens almenafdeling i tre teams, der arbejder i fagblokke. De tre storteams er organiseret, som vi kender det i dag med Team 1 for 0.-2., Tema 2 for 3.-4. og Team 3 for 5.-6. klassetrin I fagblokkene vil der være mulighed for: At holddele, og målsætte, på tværs af årgange At planlægge fælles, og dermed opnå større, faglig sparring At opnå større samarbejdsflade mellem forskellige faggrupper

5. Vores fortælling om folkeskolereformen Pædagoger og lærere har nu fået en arbejdstidsaftale, der har meget til fælles. Det åbner mulighed for endnu større samarbejdsflade end tidligere, og giver os nogle muligheder for at udbygge det gode samarbejde mellem faggrupperne, som vi allerede har her på Sydbyskolen Sydbyskolens ledelse arbejder med en arbejdstidsmodel, hvor arbejdstiden på ca. 1680 timer fordeles på 42 uger for lærerne og 45 uger for pædagogerne i almenafdelingen Elevernes skema ønsker vi at planlægge i 8-ugers moduler, hvor ikke alle uger er ens, og hvor det fx vil være muligt at lægge en emneuge, eller nogle fagdage ind Pauser til elever og voksne indlægges i løbet af dagen efter behov På næste slide kan I se et eksempel på, hvordan vi forestiller os, at en elev i 6. klasse kan have en skoleuge

6. Vores fortælling om folkeskolereformen

7. Vores fortælling om folkeskolereformen Vi vil hele tiden udvikle samarbejdet på Sydbyskolen Vi vil arbejde for, at samarbejdet mellem alle faggrupper styrkes – vi vil skabe rammerne for et målrettet teamsamarbejde. Fokus ændres fra undervisning til læring, hvor målstyring vil være et vigtigt parameter for al pædagogisk personale Vi vil arbejde henimod en anderledes organisering af eleverne med øget mulighed for holddannelse indenfor de tre teams i almenafdelingen, men samtidig bibeholde stamklasserne Vi vil videreudvikle en fælles forberedelses- og evalueringskultur Vi ønsker et øget tværgående samarbejde mellem alle afdelinger: Vi vil udvikle teamsamarbejdet, så det er meningsfyldt i forhold til lærere og pædagoger, set i relation til læring og understøttende undervisning Vi vil have en åben forberedelses- og evalueringskultur, hvor vi i teamsamarbejdet skal kunne tale om styrker og svagheder i hinandens praksis, dels på baggrund af observation, dels med fokus på nye metoder, som kan gøre læringen bedre

8. Vores fortælling om folkeskolereformen Vi vil gå fra primært at fokusere på den gode undervisning og pædagogik til at fokusere på, hvordan vi kan indfri elevernes individuelle læringsmål Vi har fokus på, at læringsaktiviteterne skal gennemføres med samme personalegruppe, men med en ny måde at arbejde på Vi skal styre gennem læringsmål – vi skal indfri de 3 overordnede nationale mål og derigennem opnå højere faglighed: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden

9. Vores fortælling om folkeskolereformen Vi skal arbejde med formulering af målsætninger og præcise læringsmål, som skal være omdrejningspunkt for den enkelte elevs læringspotentialer tre eksempler på målsætninger kunnevære: Efter kommunal læsetest i 1. klasse har vi 92 % sikre læsere Alle eleverne starter i 0. klasse med et bogstavkendskab Ikke-sikre læsere ved testen i april i 1. klasse er spottet og der er udarbejdet en handleplan For førskoleområdet kunne to eksempler på læringsmål for hele førskoleperioden være: Barnet kender navn, lyd og tegn for bogstaverne i, s, t, e og o Barnet kan følge en kollektiv mundtlig besked, der beskriver to handlinger, der skal udføres

10. Vi har i ledelsen udarbejdet et første udkast til en masterplan, som blandt andet indeholder følgende: Rammer, herunder fx oplæg, organisationsudvikling og planlægning Indhold og information, herunder fx læringsmål, evaluering og kommunikation Aktører, herunder fx inddragelse og involvering af bestyrelse, forældre, elever m.fl. Medarbejdere, herunder fx arbejdsgrupper, møder, samarbejde samt indhold og organisering af fagene Planlægning af det kommende skoleår, herunder fx planlægning af skoledagen og MUS Indretning af skolen, herunder fx medarbejderarbejdspladser Planen indeholder oversigt over, hvem (fx MED, personale, bestyrelse, ledelse, elever) der indgår i de forskellige aktiviteter Planen opdateres løbende – I kan følge med på Intra Masterplan for implementeringen

11. Som nævnt vil vi involvere jer i processen. Det gør vi blandt andet ved at etablere tre arbejdsgrupper, og ledelsen sikrer via Intra, at I holdes orienteret Ledelsesrepræsentanterne i grupperne finder de afsnit i lovforslag og aftaleteksten, som er relevante for gruppens tema, og ledelsen leverer et oplæg til hver gruppe Arbejdsgrupperne skal se på følgende temaer: Læringsmål, motion og bevægelse samt indretning af arbejdspladser Arbejdsgrupper

12. Vi skal arbejde med formulering af præcise læringsmål, som skal være omdrejningspunkt for arbejdet med den enkelte elevs læringspotentialer. Vi skal planlægge aktiviteter, herunder undervisning og evaluering med udgangspunkt i læringsmålene Giv eksempler på præcise læringsmål for fagdelt undervisning og for understøttende undervisning indenfor forskellige fag/områder og forskellige klassetrin Beskriv hvordan vi kan sikre sammenhæng i arbejdet med læringsmålene i den fagdelte og den understøttende undervisning Giv eksempler på læringsmål for understøttende undervisning og anskueliggør, hvordan arbejdet med disse mål reelt vil understøtte den fagdelte undervisning Beskriv et læringsforløb, hvor den fagdelte og den understøttende undervisning er planlagt ud fra de samme læringsmål Giv forslag til hvordan vi sikrer, at eleven forstår og arbejder hen imod sine læringsmål. Hvordan sikrer vi os, at børnene inddrages i evalueringen af læringsmålene? Giv en vurdering af, hvor mange læringsmål der skal opstilles for den enkelte elev og eksempler på, hvordan disse prioriteres Tema 1: Læringsmål og evaluering

13. Motion og bevægelse er en del af Sydbyskolens profil, og skal derfor indgå som et naturligt element i alle fag og fritidsaktiviteter Overvej hvilke elementer af vores nuværende praksis, der er særligt vigtige at fastholde, idet de har en særlig effekt? Giv eksempler på hvordan motion og bevægelse kan indgå som element i f.eks. dansk, matematik og i de sociale læringsmål? Giv eksempler på hvordan vi kan evaluere indsatsen med motion og bevægelse som læringsfremmende element? (fx børnene koncentrerer sig bedre, lærer mere/bedre, kommer i bedre form, mm) Hvordan tænker vi, at et samarbejde med idrætsforeninger og foreningsliv kan indgå som et naturligt element i vores arbejde med Motion og bevægelse? Tema 2: Motion og bevægelse

14. Det er vigtigt for os alle, at vi har en arbejdsplads, hvor vi trives, og hvor arbejdsforholdene er i orden. Vi skal sikre, at vi lever op til de lovkrav, der er på området, og vi skal sikre, at vi indretter os hensigtsmæssigt, for at give alle medarbejdere optimale muligheder for at løfte opgaven Hvilke fysiske muligheder (lokaler og andet) har vi på Sydbyskolen? Giv et bud på hvor og hvordan skolen kan indrettes for at opfylde vores behov vedr. arbejdspladser og mødelokaler fra 1. august Hvilke lovkrav er der på området? De forskellige lovkrav og anbefalinger bruges som udgangspunkt i arbejdet med tema 3 Har vi møbler og andet, der kan benyttes i denne sammenhæng? Der udarbejdet et overslag, som vi kan præsentere med et bud på en tidsplan for indretningen af arbejdspladserne Hvilke behov har vi for enkelte arbejdspladser, grupperum og andet? Borde, stole, hyldeplads, Pc’er, skærme, materialetilgængelighed, depotplads m.v. Tema 3: Indretning af arbejdspladser

15. Sydbyskolens ledelse har udarbejdet en masterplan for det videre arbejde med skolereformen. Den kan ses på ”Nyt fra Skolereformen” på Intra, og den vil blive opdateret løbende Arbejdsgruppernes mødetidspunkter: Tema 1: 17/2, 3/3, 22/4 – alle dage kl. 08:15 – 12:15 Tema 2: 3/2, 19/2, 6/3 – alle dage kl. 08:15 – 12:15 Tema 3: 25/2, 4/3, 27/3 – alle dage kl. 08:15 – 12:15 Mødelokaler vil blive meldt ud til arbejdsgruppernes deltagere, når vi kommer lidt tættere på første mødedato. Der vil være ledelsesdeltagelse i alle grupper Deadline for arbejdet i arbejdsgrupperne er 23. april 2014 Den videre proces

16. Tema 3: Fleksibel planlægning